Kurser og klare jobopslag tiltrækker flere kolleger

Massiv indsats for at styrke studerendes og nyuddannedes kompetencer har vendt den onde spiral på Neurologisk Afdeling på Bispebjerg Sygehus. For få år siden havde de svært ved at rekruttere. Nu har de syv ekstra sygeplejersker og et bedre arbejdsmiljø.
Julie Emilia Rasmussen (th) og Emma van der Jagt (i midten) er to ud af syv ekstra sygeplejersker på Neurologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Johanne Hvid Nissen (tv) har været der i tre år, og hun glæder sig over flere kolleger.
Foto: Nikolai Linares

Hen over sommeren er der begyndt syv nye sygeplejersker på Neurologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Ikke bare som en del af normeringen, men syv ekstra sygeplejersker ud over det ”normale”. De er syv af de 1.000 sygeplejersker, der skal hæve normeringen og forbedre arbejdsmiljøet for sygeplejerskerne.

Men for bare få år siden så det helt anderledes ud, fortæller Marlene Fleischer, der er ledende oversygeplejerske på afdelingen:

”Vi har i mange år haft mange vakante stillinger og har prøvet at mangle op til 18 sygeplejersker på afdelingen, hvor vi er normeret til 120. Vi har haft virkelig svært ved at rekruttere, fordi neurologien nok har været et speciale, der ikke var særlig populært. Der har været en opfattelse af, at patienterne er gamle mennesker, som man ikke kan gøre mere for.”

”Men sådan er det ikke. Det er vigtigt også at få fortalt, at vi i dag er et akut speciale med bl.a. trombolysebehandling af patenter, der får blodpropper i hjernen. For ofte bliver et speciale mere attraktivt, når der også er en akut dimension.”

Ekstra kurser til studerende

For et par år siden besluttede Marlene Fleischer og afdelingssygeplejerskerne sig for at vende skuden og lagde en helt ny taktik for at gøre afdelingen attraktiv for de studerende og de timelønnede sygeplejersker.

”Vi underviste dem og gav dem kurser, hvor de lærte mere om neurologi, så de var dygtige, når de var her. Og inviterede dem med til personalemøder og julefrokoster, så de lærte arbejdspladsen at kende,” fortæller Marlene Fleischer.

Det skulle ikke kun give bonus i klinikken, men også når de studerende kom tilbage på studiet og talte positivt om afdelingen og specialet, så begge dele kunne få et bedre ry.

”Samtidig satte vi os for at informere mere klart i vores jobopslag om, hvad vi har af tilbud ift. nyuddannede. Mange kender nogen, der er gået ned med stress, og er bange for, at det er for stor en opgave at være ny. Derfor beskrev vi helt konkret, hvad man kan forvente af oplæring og undervisning,” siger oversygeplejersken.

Klar tale i jobopslag

Det var netop en af de ting, der fangede sygeplejersken Julie Emilia Rasmussen.

”Der stod i jobopslaget, at de søgte nyuddannede. At man startede med et mentorforløb på fire uger, hvor man følger en erfaren sygeplejerske og lærer de grundlæggende ting. Og at der var tilrettelagt et oplæringsprogram. For mig viste det, at det blev anerkendt, at man var ny, og at jeg kunne føle mig tryg i starten,” fortæller hun.

Sygeplejersken Emma van der Jagt havde det på samme måde.

”Jobopslaget var fokuseret på nyuddannede, og det var klart, at man ikke var en del af normeringen fra starten. Der stod, at man var velkommen til at komme forbi, så jeg havde en kaffeaftale med afdelingssygeplejersken. Det, der virkelig tiltalte mig, var den måde, man samarbejder på, at der er løbende undervisning og workshops, og at man kommer i simulationstræning,” fortæller hun.

”Jeg har følt mig tryg”

Både Emma van der Jagt og Julie Emilia Rasmussen har nu været på afdelingen i cirka halvanden måned, og de har været glade for den første tid.

”Jeg har lært meget. Og følt mig tryg. Selvom der er kommet en sygemelding, eller der har været travlt, er jeg ikke blevet kastet ud i noget. Alle hjælper hinanden. Og to gange om dagen har vi timeout, hvor alle samles og tager en status på, hvor vi er, og om nogen har brug for ekstra hjælp,” siger Julie Emilia Rasmussen og Emma van der Jagt supplerer:

”Her er en god stemning og et godt samarbejde. Og man kan altid få hjælp, hvis man har brug for det. Og de regner ikke med, at man kan alt efter en måned.”

Løft for arbejdsmiljøet

Sygeplejerske Johanne Hvid Nissen har været på Neurologisk Afdeling i tre år.  Hun glæder sig over, at afdelingen er blevet opnormeret med syv ekstra kolleger.

”Alle de år, jeg har været her, har vi manglet kolleger. Det er hårdt for en personalegruppe. Så det betyder vildt meget, at vi har fået nogle ekstra hænder. F.eks. er vi lige blevet opnormeret med en mand ekstra i aftenvagten. Det gør en stor forskel, at man ikke har så travlt og er så fysisk udmattet, når man kommer hjem. Og at man gør et arbejde, man kan stå inde for. Det betyder meget for arbejdsglæden,” siger hun og fortsætter:

”Vi har meget palliation og svære forløb med hårde diagnoser, og der er det svært, hvis man ikke har tid til at tale ordentligt med patienten, der har fået en hård besked. Eller med de pårørende, der skal ind til deres døende bedstefar. Det giver kvalitet, at der er tid til at gøre det ordentligt. Og det betyder alverden for, at man har lyst til at gå på arbejde.”

Det får Marlene Fleischer til at opsummere fordelene ved en bedre normering:

”Det gør noget godt for patienterne. For arbejdsmiljøet. For kvaliteten af det, vi laver. Og det gør noget godt for økonomien. For det er dyrt at være fattig. Det er så vildt dyrt at have en vagtplan, der ikke hænger sammen. Nu hænger den sammen. Det er tankevækkende, at det er så lidt, der skal til.”

 

Emneord: 
Arbejdstid