Ekstra midler spredt ud på vagtbelastede afdelinger

Det er vidt forskelligt, hvordan sygehusene har valgt at prioritere midlerne fra regeringen til 1.000 ekstra sygeplejersker, men de er typisk spredt ud på mange afdelinger. Barselsgangen i Herning er en af dem. Formanden for Dansk Sygeplejeråd er bekymret for, om den metode forbedrer arbejdsmiljøet.
28-årige Lizette Kviesgaard Stephansen er netop blevet ansat på barselsgangen i Herning. Hun er ansat på fuld tid og udgør én af de 1.000 ekstra sygeplejersker, som skal ansættes på landets sygehuse i år og næste år.
Foto: Mikkel Berg Pedersen

Lizette Kviesgaard Stephansen er en af de 1.000 ekstra sygeplejersker, som regionerne lige nu er i fuld gang med at opstøve. Hun er netop blevet fastansat i sit drømmejob som sygeplejerske på Svangre- og barselsgangen på Hospitalsenheden Vest i Herning, hvor hun kommer til at være en ekstra person i normeringen på afsnittet med ca. 24 ansatte. Og en tiltrængt en af slagsen, fortæller Mette Skovhus, der er tillidsrepræsentant på afdelingen.

”Det er en gave. Det er en ekstra kapacitet til afdelingen, som skal give luft og tid til at kompetenceudvikle og give bedre intro og oplæring til de nyansatte,” siger hun.

Afdelingen er en af mange på Hospitalsenheden Vest, der har fået del i midlerne fra de 1.000 ekstra sygeplejersker. I år er det primært de medicinske afdelinger og børneområdet, der er blevet tilgodeset. Men næste år bliver pengene sat i en normeringspulje og fordelt inden for tre overordnede områder: Systematisk kompetenceudvikling af individuelle kompetencer (SKIK), introduktionsforløb for nyansatte og dækning af omsorgsdage.

”Normalt bliver omsorgsdage ikke dækket, hvilket kan være hårdt for en afdeling med mange småbørnsmødre,” fortæller Ida Gøtke, sygeplejefaglig direktør på Hospitalsenheden Vest og forklarer, at det er helt bevidst, at man har valgt en løsning, der kommer alle til gode.

”Der er en udtalt retfærdighedssans. Så hvis man ser, at naboen har fået mere end en selv, kan det godt skabe utilfredshed. Derfor har vi taget tillidsfolkene med på råd og været så objektive som muligt,” siger Ida Gøtke.

Høj belægningsprocent

Det er meget forskelligt, hvordan de enkelte hospitaler har valgt at prioritere midlerne og indsatsen for at få flere sygeplejersker. Der er dog en tendens til, at de bliver fordelt på mange afdelinger. Også på Aarhus Universitetshospital (AUH), hvor man skal have 126 ekstra sygeplejersker over to år.

”I 2020 har vi øget sygeplejerskebemandingen i afdelinger med en belægningsprocent over 90. Samt i afdelinger med personaleturnover, der er over 20 pct. – flere steder pga. øget vagtbelastning – og til sidst i afdelinger, der har fået flere behandlersygeplejeopgaver, uden normeringen er fulgt med. F.eks. neonatalintensivafsnittet, der har oplevet en stigning inden for belægningsprocent og behandleropgaver alene pga. en stigning i fødselstallet, ” fortæller Inge Pia Christensen, sygeplejefaglig direktør, AUH.

Stillingerne er fordelt efter afdelingsstørrelser og behov, og hun understreger, at det langt fra er alle afdelinger, der har fået. Der er igangsat et fælles initiativ på tværs af afdelinger for at få flest mulig på fuld tid, og ingen arbejder mindre end 32 timer, medmindre det er særlige stillingskategorier eller seniorordninger.

Inge Pia Christensen fremhæver desuden, at der er sat penge af til to konkrete undersøgelser af, hvordan man kan holde på erfarne sygeplejersker, så de ikke rejser. Og til et projekt, der skal opkvalificere nyuddannede.

Færre genindlæggelser

I Region Syddanmark har politikerne udstukket et krav til sygehusene om, at de ekstra penge til sygeplejersker skal gå til at styrke de tværsektorielle opgaver, som udskrivningsfunktioner og tværsektorielle koordinatorer, ud fra et ønske om at forebygge genindlæggelser.

”Sygehusene er blevet bedt om at indlevere lister med de afdelinger, der kan styrkes ud fra kravene, så der har været en forventningsafstemning af, hvad der giver mening på det enkelte sygehus. På den måde er der givet lidt spillerum til, at sygehusene kan omsætte midlerne til deres forhold,” forklarer Lene Borregaard, HR-direktør i Region Syddanmark.

På Odense Universitetshospital (OUH) er det derfor blandt andet de afdelinger med mange genindlæggelser, der har fået del i pengene. Det har givet mellem en og fem ekstra sygeplejersker til de konkrete afdelinger – alt efter afdelingernes størrelse.

”Det er vigtigt, at midlerne bliver brugt på at styrke sygeplejen, så det kommer patienten til gode. De ekstra sygeplejersker, vi ansætter, skal derfor ikke kun have fokus på det tværsektorielle. De skal også være en del af den daglige pleje. I kraft af at det er ekstra ressourcer, giver det ekstra tid til både den direkte patientpleje og til arbejdet med gode udskrivningsforløb, der forhåbentlig kan være med til at forebygge genindlæggelser,” forklarer Mathilde Schmidt-Petersen, sygeplejefaglig direktør på OUH.

Bekymret for måltal

I Region Hovedstaden har man ladet de enkelte ledelser på hospitalerne prioritere, hvordan pengene skal fordeles.

Et af de hospitaler, hvor det er lykkedes at få ansat flere sygeplejersker, er Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Her fortæller vicedirektør Marie-Helene Olsen, at man har set på det opdrag, der ligger bag aftalen for de 1.000 ekstra sygeplejersker, som har fokus på akutafdelinger, medicinske afdelinger og vagtbærende funktioner.

”Derfor har vi fordelt pengene bredt på de afdelinger og antalsmæssigt i forhold til deres størrelse. Det har givet mellem en og syv ekstra sygeplejersker. Desuden har vi prioriteret at ansætte en ekstra socialsygeplejerske og en ekstra hygiejnesygeplejerske,” fortæller hun.

”Som ikke at gøre noget”

Dansk Sygeplejeråd har gennem mange år sat fokus på lave normeringer på mange af landets sygehuse og på de alvorlige konsekvenser, det har for både medarbejdere og patienter.

Det vakte derfor stor glæde, da regeringen sidste år gik til valg på 1.000 flere sygeplejersker med målet om at forbedre arbejdsmiljøet. Og nu har valgt at fuldføre det.

Men måden, sygehusene arbejder med de ekstra midler, bekymrer formand Grete Christensen. For som hun allerede sagde til Sygeplejersken i begyndelsen af året:

”Det nytter ikke at fordele 1.000 sygeplejersker ud over hele landet. Så er det som ikke at gøre noget.”

Her påpegede hun vigtigheden af at sætte de ekstra sygeplejersker ind på udvalgte afdelinger for at vise, at det giver en anden ramme for arbejdet med færre sygemeldinger og mindre brug af vikarer. Og hvor økonomien derfor kommer til at hænge bedre sammen. Disse afdelinger skulle være de gode eksempler, som andre kunne lære af.

Derfor ærgrer det i dag Grete Christensen at høre, at tendensen ude på nogle hospitaler er at sprede sygeplejerskerne lidt ud over det hele.
”Det er bekymrende, hvis ikke regionerne ser alvoren i, hvad det kan give, hvis man investerer i højere normeringer. For det kan betale sig. Det kan fastholde flere sygeplejersker. Og det er ikke en udgift,” siger Grete Christensen.

Penge godt givet ud

På barselsgangen i Herning har man dog følelsen af, at Lizette Kviesgaard Stephansens ekstra timer kan gøre en forskel i dagligdagen. Især til at hjælpe nye jordemødre og sygeplejersker godt i gang, så de får en god start og introduktion til specialet og får lyst til at blive på afdelingen. Men også til at sikre, at alle bliver holdt ajour med den nyeste viden på området.

Lizette Kviesgaard Stephansen har været i et barselsvikariat på afdelingen det seneste år og begyndte 1. september i den nye stilling. Så hun kender allerede afdelingen.

”Jeg skal være almindelig sygeplejerske ligesom de andre. Men det, at vi så er en ekstra person, betyder, at der er mere rum til at hjælpe hinanden – og de nye. Det er penge, der er godt givet ud, for det gavner arbejdsmiljøet,” siger hun.

Barselsgangen er ikke en afdeling, der har svært ved at rekruttere sygeplejersker. Der var 37, der søgte stillingen.

 

Emneord: 
Arbejdstid