Sygeplejersken
Ansatte skal vænne sig til at afgive magten
Når borgerne bliver eksperter på deres eget liv, slår det revner i autoriteterne. Det kan skabe frustrationer blandt personalet og kræver, at både psykiatere og sygeplejersker kan fralægge sig ekspertrollerne.
Sygeplejersken 2020 nr. 8, s. 31
Af:
Anne Witthøfft, journalist
Der sker et paradigmeskifte lige nu, hvor ansatte i psykiatrien skal vænne sig til, at der er flere ting på dagsordenen.”
Det siger Lene Berring, sygeplejerske, cand.cur., ph.d., leder af Kompetencecenter for Relationer og Deeskalering samt formand for Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker.
”Som psykiater eller psykiatrisk sygeplejerske skal man kunne lægge sin ekspertrolle fra sig. For som borger er man jo også ekspert i sit eget liv,” siger hun og henviser til den norske sygeplejeteoretiker Jan K. Hummelvoll.
”Han siger: ”Man skal overtage patienten, hvis patienten ikke selv er i stand til at tage vare på sig selv. Men man skal også være klar til at give patienten ansvaret tilbage”. Og det er jo den vekselvirkning, vi som psykiatriske sygeplejersker arbejder i,” siger hun.
Kræver tid
Ifølge Lene Berring er det ikke altid nemt.
”Der kan godt opstå frustrationer blandt de sundhedsprofessionelle, som spørger sig selv, hvorfor patienterne opsøger behandling, hvis de alligevel ikke kan bruge behandlingen,” siger hun.
”Vi skal lære at fralægge os magten,” siger hun og fortæller, at det samme gør sig gældende, når hun inddrager patienterne i sin forskning.
Det er mere tidskrævende at samarbejde med borgerne og involvere dem på nye måder.
”Så er det ikke mig som forsker, der bestemmer, hvilken vej vi skal gå. Det er langsommeligt arbejde, men i sidste ende kommer der noget meget bedre ud af det,” siger hun.
”Som fagpersonale skal vi blive bedre til at arbejde lidt langsommere, så patienten selv får mulighed for at træffe en beslutning,” siger hun.
