"Det kræver faglig ballast at være facilitator"

Vi oplevede, at de unge ikke mødte op til psykoedukation. Typisk kom de en gang eller to, og så faldt de fra.”

Det fortæller sygeplejerske i OPUS Aalborg, Lotte Lomholt.

De unge syntes, at psykoeudkationen handlede for meget om sygdom og symptomer og for lidt om livet, drømme og muligheder.

I samarbejde med de unge selv og sygeplejerske, cand.cur., ph.d. og specialkonsulent i Enhed for Samskabelse i Psykiatrien i Aalborg, Malene Terp, udviklede Lotte Lomholt derfor konceptet brugerstyret psykoedukation.

Øget fremmøde

Registreringer før og efter iværksættelsen af brugerstyret psykoedukation viser et øget fremmøde. Ud af et hold på 15 deltagere, er der typisk 10, der deltager i hele forløbet. Der er også flere unge, der møder op, selv om de har en dårlig dag.

Det øgede fremmøde er vigtigt, da forskning ifølge Lotte Lomholt viser, at viden om psykisk sygdom og redskaber til at håndtere den har stor betydning for unges livskvalitet og processen med at komme sig.

”Det handler også om at blive mere moden,” siger Lotte Lomholt. ”Om at tage mere ansvar og lære sig selv at kende, prioritere sig selv og gå efter sine egne drømme.”

Nye roller

Den brugerstyrede psykoedukation betyder, at de unge er gået fra passive modtagere af undervisning til at være aktive – både i floorball, i udvælgelse af emner og som partnere i dialogen og som medundervisere.

Også Lotte Lomholt har fået en ny rolle.

”Når man underviser i manualiseret psykoedukation, har man styringen. I den brugerstyrede version styrer de unge, men jeg holder fast i den røde tråd og sørger for, at vi ikke kører galt. Og det kræver en stor faglig ballast af viden og erfaring at facilitere en dialog i stedet for at undervise,” siger Lotte Lomholt.