Sygeplejersken
"Jeg har da aldrig oplevet noget lignende"
Sygemeldinger. Covid-smittede borgere med abstinenser. Udfordringer med relationsarbejdet. Sygeplejerske Lotte Smidt, der arbejder med hjemløse, har aldrig været så udfordret i forhold til at yde helt grundlæggende sygepleje.
Sygeplejersken 2021 nr. 2, s. 32-33
Af:
Nana Toft, journalist
Hjemløse og socialt udsatte samt mennesker med handicap, der er i særlig risiko for at blive alvorligt syge af covid-19, vaccineres som en del af kategori 5, skriver Social- og Indenrigsministeriet på deres hjemmeside.
Sygeplejersker, der arbejder med coronasmittede og covid-patienter, er for nuværende blevet nedprioriteret på grund af mangel på vacciner til fordel for gruppen af ældre over 85 år.
Læs Grete Christensens reaktion på den prioritering
Jeg vil ud!”
”Men Bent, er det ikke rarere at være her og vente med den kokain til om et par dage?”
”Men jeg mangler det nu.”
Bent stavrer ud af glasdørene, sparker til en bænk og giver en langefinger mod Højdevang Plejehjem på Amager, hvor sygeplejerske Lotte Smidt står i indgangspartiet.
Lotte Smidt fortæller, at hun er presset. Hendes hjemløse covid-patienter har abstinenser, over halvdelen af personalet har været ramt af corona og de seneste ugers smitteudbrud på herbergerne betød 23 nye indskrivninger natten til søndag d. 17. januar.
“Jeg har arbejdet 23 år inden for misbrugsområdet og har aldrig oplevet noget lignende. Det går amok,” fortæller Lotte Smidt.
Uforudsigelige patienter
Det kan i forvejen være udfordrende at være sygeplejerske for den borgergruppe, som Lotte Smidt arbejder med.
De er typisk ramt af et utal af sygdomme. Mange har KOL. Flere har hjertesygdomme. Problemer med leveren. Et utal har psykiske udfordringer, omend ikke alle er diagnosticerede.
Og så er det nogle af de mest stofbrugende borgere, du kan finde, forklarer Lotte Smidt.
Lægger du corona oveni, bliver det særligt vanskeligt.
“Tag nu Bent, der bare går ud af døren. Vores helt store udfordring er at holde vores patienter i isolation. Vi må ikke tilbageholde dem, så vi kan højst forsøge at motivere dem til at gå tilbage til deres isolationsstue. Det lykkes ikke altid,” fortæller Lotte Smidt.
Højt konfliktniveau
Hun fortæller, at konfliktniveauet er højt. Bent er ikke den eneste, der har forladt sin stue. Med de kontroverser, det kan medføre.
Men der er også mere voldsomme episoder. Som da en af beboerne i weekenden blev så psykotisk, at han truede personalet med et jernrør.
Personalet ringede til politiet, der tog ham med. Da Lotte Smidt møder ind mandag, er han kommet tilbage.
“Jeg vil ikke sige, at jeg er bange. Men nu har vi en vagt på ham, der sidder foran døren til hans stue,” siger Lotte Smidt.
Relationsarbejdet knækker
En anden udfordring, der forhindrer Lotte og hendes kolleger i at udføre helt grundlæggende sygepleje, er de meget begrænsede muligheder for observation.
Mundbind gør det f.eks. svært at registrere fysiske symptomer som blå læber. Men også relationsarbejdet lider et knæk.
For med mundbind kan hverken personalet eller patienterne aflæse hinandens mimik, og hermed er vigtige redskaber som kommunikation og nærvær sat ud af spillet.
“Det ødelægger relationsarbejdet, hvilket er essentielt med den her borgergruppe. De fortæller intet, før tilliden er der,” fortæller Lotte Smidt.
Hvorfor er respirationen hæmmet?
Men også dét at borgerne ligger bag lukkede trædøre, uden glaspartier, gør det besværligt at registrere, om patienterne f.eks. tisser, spiser eller lader til at have brug for hjælp.
At personalet bliver nødt til at være så kortvarigt sammen med patienterne som muligt, kan også give udfordringer med at vurdere, om det er covid-smitten eller f.eks. den heroin, patienten tager, der hæmmer respirationen.
“Det er naturligvis voldsomt frustrerende,” siger Lotte Smidt.
Caption
Rengøringspersonalet har altid fuldt beskyttelsesudstyr på. Det er ikke altid muligt for sygeplejerskerne, der indimellem kun har tid til at tage mundbind på, når de skal tage sig af hjemløse borgere med covid.
Attribution
Foto: Bax Lindhardt
Halvdelen af personalet smittet
Plejepersonalet har brug for at trække i det fulde udstyr med kittel, forklæde, visir og handsker og gå ind på stuerne. Hvilket de også gør.
Men det er tidskrævende, og det sker, at de går ind på stuerne kun iført masker, hvor de forsøger at holde to meters afstand og kun opholde sig i kort tid.
Uanset hvad, kan personalet ikke nå at tage alle værnemidler på, når og hvis beboerne går umotiveret ud på gangene. Måske af samme grund har over halvdelen af personalet været smittet med covid-19.
Også Lotte Smidt, der blev ramt kort før jul.
Det undrer hende derfor, med den uforudsigelige borgergruppe, hun arbejder med, at hverken de udsatte borgere eller plejepersonalet har fået tilbudt vaccinen endnu.
Vikarer tager tid fra plejen
Allerhelst så hun, at hun kunne arbejde med sine faste kolleger. For uanset hvor dygtige, vikarerne er, hvilket hun understreger flere gange, så går meget af Lotte Smidts tid også med at oplære de nye.
“Når du har en vikar, skal alt forklares. Hvor er kaffen? Hvordan bruger jeg værnemidlerne? De er kompetente, men jeg bliver konstant afbrudt, og det er jo tid, der går fra plejen, hvilket naturligvis er utilfredsstillende,” forklarer Lotte Smidt.
“Vi er så pressede for tiden, at vi simpelthen ikke kan udføre den sygepleje, der er nødvendig,” siger Lotte Smidt.
Bent er ikke borgerens virkelige navn. Han ønskede anonymitet, hvis han skulle medvirke i artiklen. Red.
