Krig, kald og kærlighed

For 70 år siden sejlede hospitalsskibet Jutlandia til Asien for at hjælpe sårede fra Korea-krigen. Ny bog fortæller for første gang de danske sygeplejerskers historie.
Der var også tid til at sociale gøremål ombord. Her har den uniformerede sygeplejerske sat sin modstander skak, og med en godt placeret dronning ligner det en snarlig udradering
Arkivfoto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

sy2-2021_jutlandia_korea-kort
Korea blev delt, da 2. verdenskrig sluttede. Nordkorea var støttet af Kina og Sovjetunionen, mens USA støttede Sydkorea. I 1951 angreb Nordkorea Sydkorea, og FN sendte en amerikansk ledet styrke til halvøen for at presse nordkoreanerne tilbage.
”Der er sket noget alvorligt ved fronten, man hører, at kineserne har overrumplet et kompagni, og det har væltet ind med patienter. Vi fik 36 i alt med helikopter, en døde om eftermiddagen, en amerikaner på 19 år. Det var alle hårdt medtagne patienter, og det er så uendeligt sørgeligt, at det er helt ufatteligt.”

Citatet stammer fra medicinsk sygeplejerske Edith Nybo Jacobsens dagbog, som hun skrev, da hun gjorde tjeneste på hospitalsskibet Jutlandia.  

I januar var det 70 år siden, at skibet sejlede fra Danmark med kurs mod Asien, hvor besætningen skulle behandle sårede soldater fra Korea-krigen.

Selvom hospitalspersonalet hovedsagelig bestod af sygeplejersker, er deres historie aldrig blevet fortalt tidligere.

Det råder den nye bog ’Jutlandia – krig, kald og kærlighed’ bod på. 

 

Arbejdsuge på 78 timer 

Edith Nybo Jacobsen var 30 år, da hun påmønstrede skibet, og dermed langt fra Kim Larsens strofe om ”sygeplejerske på 16 år”, som stammer fra sangen ’Jutlandia’.

Dansk Røde Kors vidste, hvad der ventede besætningen, og rekrutterede sygeplejersker på 30-40 år med stor erfaring og robuste nerver. Det gjaldt også den 34-årige operationssygeplejerske Gyde Kjestine Rudbeck:

Midt i al elendigheden var der også tid til at posere for fotografen på dækket i det gode vejr. Sygeplejerskerne var typisk livserfarne kvinder i alderen 30-40 år.
Caption 
Midt i al elendigheden var der også tid til at posere for fotografen på dækket i det gode vejr. Sygeplejerskerne var typisk livserfarne kvinder i alderen 30-40 år.
Attribution 
Arkivfoto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum
”Onsdag den 4. februar fik vi en meget stor invasion af patienter. Et hospitalstog fra fronten ankom med 80 patienter, der nåede ud til Jutlandia pr. båd kl. 17, så der blev travlhed.”

Begge kvinder var, som de øvrige sygeplejersker, indkvarteret fire og fire i trange kahytter og arbejdede i to-holds skift. Arbejdsugen lå på 78 timer og en halv fridag, og hverdagen ombord var barsk. Edith Nybo Jacobsen skriver i sin dagbog:

Rang af løjtnanter

Selv om Jutlandia var et civilt hospitalsskib, fik sygeplejerskerne rang af løjtnanter af hensyn til disciplinen blandt de soldater, de skulle behandle. Sygeplejerskerne bar også hundetegn med navn, fødeår og blodtype.

”Bl.a. fik vi i dag en stakkels ung koreaner på 22 år, som ulykkeligvis havde trådt i en landmine og var blevet frygteligt tilredt. Det ene ben var revet af oppe midt på femur [lårknoglen], det andet så fuldt af splinter, at han måske ikke kan beholde det. Desuden otte sår i maven, så der måtte laves kolostomi.”

Lærte at behandle krigsskader

Selvom Jutlandia var et civilt hospitalsskib, fik sygeplejerskerne rang af løjtnanter af hensyn til disciplinen blandt de soldater, de skulle behandle. Sygeplejerskerne bar også hundetegn med navn, fødeår og blodtype.

Forholdene på Jutlandia var langt bedre for de sårede soldater end på de amerikanske hospitalsskibe, og der gik det rygte, at amerikanerne udtrykkeligt bad om at komme på Jutlandia, hvis de blev såret.
Caption 
Forholdene på Jutlandia var langt bedre for de sårede soldater end på de amerikanske hospitalsskibe, og der gik det rygte, at amerikanerne udtrykkeligt bad om at komme på Jutlandia, hvis de blev såret.
Attribution 
Arkivfoto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum
Ordren fra FN lød på at redde liv og få de lettest sårede soldater på benene hurtigst muligt, så de kunne vende tilbage til fronten. Kun få af danskerne havde erfaring med krigsskader, men lærte hurtigt af kollegerne på to amerikanske hospitalsskibe.

Her fik de bl.a. forklaret, at skudsår skulle stå åbne i flere dage, og de lærte at transplantere blodårer og behandle patienter uden nyrefunktion med dialyse.  

Ud af næsten 5.000 indlagte patienter mistede besætningen på Jutlandia blot 29. Lidt af et mirakel, når man læser Gyde Rudbecks dagbog:

”Som eksempel kan jeg nævne, at en af soldaterne havde 27 sår, andre 16-18-20 sår, der skulle sutureres.”

Der var trangt på sygeafdelingen på Jutlandia, men for de sårede soldater, var det dog paradis i forhold til slagmarken.
Caption 
Der var trangt på sygeafdelingen på Jutlandia, men for de sårede soldater, var det dog paradis i forhold til slagmarken.
Attribution 
Arkivfoto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum
Trods de ofte svære skader følte soldaterne sig som i himlen ombord på Jutlandia. Den 18-årige soldat Arlen Hensley skrev hjem til sin familie om sygeplejerskerne:

”De var jo så utrolig kønne, og så var de meget omsorgsfulde – de vidste, når en soldat havde brug for en at holde i hånden, når det hele blev for slemt.”

Behandlede børn i ledige stunder

Sygeplejerskerne var populære både blandt de amerikanske soldater og lægerne ombord, som ofte inviterede på ”party” om lørdagen i deres private kahyt.

Omgangstonen var uformel, tiden taget i betragtning, bl.a. var alle dus på opfordring fra en af skibets professorer. Hjemme i Danmark var sygeplejerskerne ellers vant til at omtale læger og professorer i 3. person.

Inden afsejling var alle besætningsmedlemmer – også mændene – blevet opfordret til at medbringe et håndarbejde til ledige stunder.

For at holde sig i form dyrkede kvinderne desuden gymnastik på dækket, mens mændene spillede bordtennis.

Men lediggang tiltalte ikke sygeplejerskerne, som begyndte at gå fra borde sammen med læger og sygepassere, når Jutlandia havde færre patienter.

Inde i land mødte de en fattigdom uden lige, sygdomme og børn, som var ved at dø af sult. 

Selvom det lå udenfor Jutlandias FN-mandat, begyndte sygeplejerskerne at behandle den sydkoreanske civilbefolkning.

Særligt børnenes skæbne lå sygeplejerskerne på sinde, og de fik indrettet en lille børneafdeling i et ledigt lokale ombord på skibet.

De danske sygeplejersker behandlede mange skader efter napalmbomber. Her er det koreanske børn, der er ofre for det modbydelige våben.
Caption 
De danske sygeplejersker behandlede mange skader efter napalmbomber. Her er det koreanske børn, der er ofre for det modbydelige våben.
Attribution 
Arkivfoto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum
Afdelingen blev udsmykket med farverige billeder og balloner, og der blev knyttet tætte bånd mellem børnene og besætningen.

I mange år derefter skrev koreanske børn og takkede for behandlingen ombord på Jutlandia, enkelte kom også på besøg i Danmark som voksne, og kontakten banede formentlig vej for, at mange koreanske børn senere blev adopteret til Danmark.

I alt deltog 101 sygeplejersker på et eller flere af Jutlandias tre togter. Midt i krigen blomstrede også kærligheden og førte til mindst 16 ægteskaber mellem besætningsmedlemmer – et af dem indgik Edith Nybo Jacobsen med en af Jutlandias styrmænd ved hjemkomsten til Danmark. 

Bogen ’Jutlandia – krig, kald og kærlighed’ udkommer i februar. Den er skrevet af journalist Helle Juhl og er bl.a. baseret på dagbøger skrevet af sygeplejersker ombord. 

Se også: Observation: Sygeplejerskerne på Jutlandia

Læs mere om Jutlandia

Artikler i Sygeplejersken

2013: Jutlandia: 60 år efter. Som kaldet på slaget

2013: Inga glemmer aldrig børnene

2013: Vi mødte krigen i al dens gru

2016: Sympatisk læge engageret i fag og mennesker

2020: Sydkoreansk hyldest til danske kolleger
 

Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Billedgalleri om Jutlandia 

 

Danmarks Radio

Live reportage fra Jutlandia

En journalist fra Danmarks Radio, Anders Georg, besøgte i januar 1953 bevæbnet med mikrofon og båndoptager hospitalsskibet Jutlandia på dets tredje togt. Den 24. januar det år bragte Danmarks Radio en 45 minutter lang reportage fra skibet. Journalisten taler med sygeplejersker, læger og andre ansatte samt med patienterne, typisk sårede og dybt taknemmelige amerikanske soldater. Men også børn er ofre i krigen. Sygeplejersker beretter om forfærdende forhold for krigens helt uskyldige ofre.

Lyt til udsendelsen fra 1953 på dr.dk

 

En særlig erindring om Jutlandia

TV-værten Gregers Dirckinck-Holmfeldt afviklede i begyndelsen af 1980’erne er serie på DR med titlen ”Her er dit liv”. I den halvanden time lange udsendelse blev spændende mennesker ”kidnappet” og uden forudgående varsel og viden bragt direkte i TV-studiet, hvor deres liv blev blotlagt foran et medlevende publikum.

Den 8. september 1984 blev sygeplejersken Dagmar Hanghøj fra Aalborg bortført til TV-studiet, og hun fortalte bl.a. om sit arbejde og sine oplevelser som sygeplejerske på Jutlandia. Ca. et kvarter før udsendelsens afslutning sker der noget uventet!

Se eller gense udsendelsen  her på dr.dk

 

Emneord: 
Krig