En mors historie: Fra skolevægring til trivsel

Sebastian havde voldsomme vredesudbrud og stak ofte af fra skole. En dag gik han så meget amok, at Margit   Egetoft måtte op på skolen og ligge og fastholde ham i tre kvarter.

”Det hele var bare kaos,” siger hun.

Efter episoden på skolen besluttede hun sig for at tage Sebastian helt ud af skolen og holdt ham derefter hjemme i et halvt år.  

Hjælpen hed Susanne

Selv om Sebastian var blevet udredt i den regionale psykiatri i seksårsalderen og havde fået fire diagnoser, var livet ikke blevet lettere. 

”Jeg kalder det skraldespandsdiagnoser, for der var jo ikke noget medicin, der kunne hjælpe, og jeg har aldrig fået hjælp til, hvordan jeg skulle håndtere det. Så der har jeg brugt Susanne rigtig meget.”

Margit Egetoft kendte sundhedsplejerske Susanne Rank Lücke, fra da Margits ældste søn ikke trivedes.

”Hun var den eneste, jeg kunne komme i tanke om at skrive til for at få hjælp. Jeg tænkte, hvis hun ikke kan hjælpe mig, så ved hun måske, hvor jeg kan få noget hjælp.” 

”Jeg havde brug for bare at læsse af og en at snakke med. Sammen med Susanne fik jeg lavet noget struktur. Hun har været sådan en, jeg altid kunne snakke med og ringe til. Hun har bare altid været der og givet gode råd,” fortæller Margit Egetoft. 

Med Margits tilladelse tog Susanne Rank Lücke kontakt til skole, PPR og socialrådgiver og var derefter tovholder og facilitator i forhold til at få Sebastian i trivsel. 

Ud af og ind i skolen

Samtidig skrev Margit Egetoft på eget initiativ en klage til kommunen, der ville have, at han skulle tilbage i kommuneskolen.

”Jeg ved ikke, hvor jeg fik kræfterne fra, men jeg kæmpede for, at mit barn kunne få hjælp,” siger hun. 

Til sidst lykkedes det at få ham flyttet til en anden skole og et specialklassetilbud.

En overgang snakkede Sebastian og Margit med Susanne hver uge. Nu kan der godt gå måneder imellem.

I dag er der kommet ro og tryghed i Sebastians liv. Struktur og piktogrammer har hjulpet både hjemme og i skolen. Han har fået nogle mestringsstrategier og nogle voksne, der forstår ham, og som han har tillid til. I stedet for at skride fra det hele tænker han, at der måske er andre løsninger. 

Margit Egetoft fortæller, at der er sket store forandringer det seneste halve år. I dag er smilet tilbage i Sebastians øjne. Han tager selv initiativ til at gå i bad, smider tøj i vaskemaskinen, går med i Netto og handler og vil for første gang nogensinde med til juletamtam på skolen. 

”Lige nu har han det fantastisk og trives,” siger hun.