Mangel på sundhedsplejersker øger mistrivsel

Det er udsigtsløst, perspektivløst, børnefjendsk og dybt, dybt ulykkeligt, når man skærer i sundhedsplejerskeydelserne.”

Sådan siger Bjørn Holstein, der er professor emeritus på Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet og har forsket i børnesundhed og trivsel i flere årtier.

Han advarer om konsekvenserne ved, at flere kommuner stik imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger skærer ned på bl.a. småbørnsbesøget i 8-10 måneders alderen og på skolesundhedsplejesamtalerne på mellemtrinnet. 

I nogle kommuner sker det som besparelser på kommunebudgettet, andre steder fordi man ikke kan rekruttere sundhedsplejersker.

Det betaler sig

Men ifølge Bjørn Holstein bliver besparelserne på den korte bane dyrere i længden, for sundhedsplejerskerne er afgørende for forebyggelsen af mentale sundhedsproblemer blandt børn og unge.

”Det er en meget veldokumenteret kendsgerning, at hvis man starter tidligt, så er indsatsen både mindre indgribende og meget billigere,” siger han. 

Ifølge Bjørn Holstein er sundhedsplejerskesystemet det eneste system, som, man ved, har effekt i forhold til tidlig opsporing af mental mistrivsel. 

”Sundhedsplejersker får øje på de allertidligste tegn på både fysisk og psykisk mistrivsel. Det er f.eks. ved besøget i 8-10 måneders alderen, at sundhedsplejerskerne opdager de tidlige tegn på mistrivsel. I mange tilfælde kan de pege på, hvilke børn, der senere får psykiatriske diagnoser,” siger han.

Klipper toppen af mistrivsel

Udover opsporing er sundhedsplejerskerne uddannede til at guide forældrene i, hvordan de skaber størst mulig trivsel for deres børn.

”Uden at stigmatisere og uden at skabe drama formår de at skrue en lille smule på hverdagslivet. Sundhedsplejersker lærer f.eks. forældrene, hvordan de tilrettelægger hverdagen på en bestemt måde. Det kan klippe toppen af psykisk sygdom, og det kan gøre livet meget bedre for de børn, der har adhd eller autisme. Når man sætter ind tidligt, er løsningerne også meget mere enkle,” siger Bjørn Holstein.

Systemet er smuldret

Ligesom der spares på småbørnsbesøgene, tilbyder flere kommuner i dag kun et minimum antal samtaler med skolesundhedsplejersken, nemlig de lovpligtige ind- og udskolingssamtaler.

”For 20 år siden havde mange sundhedsplejersker samtaler med skolebørnene årligt. Det system er fuldstændig smuldret væk,” siger Bjørn Holstein, der frygter, at små problemer kan blive til store problemer uden at blive opdaget.

Ulla Dupont, som er ledende sundhedsplejerske i Vejle Kommune og formand for Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge i Danmark (FALS), deler bekymringen.

”Der er ikke nogen, der kigger på børnene i den mellemliggende periode med den samme sundhedsfaglige baggrund og de samme helhedsorienterede briller, som sundhedsplejerskerne gør,” siger Ulla Dupont.