Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Sundhedsplejens historie: Fra forebyggelse af børnedødelighed til mental trivsel

Tidslinje: Sundhedsplejerskeinstitutionen blev sat i verden i 1937.

Sygeplejersken 2022 nr. 14, s. 22-23

Af:

Anne Witthøfft, journalist

Sundhedsplejerskeinstitutionen blev sat i verden i 1937. Deres første store opgave var at mindske den dengang udbredte børnedødelighed, hvor 8 pct. af alle danske børn døde inden for deres første leveår. Dengang og i dag var sundhedsplejerskernes rolle at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for et sundt voksenliv.

1938 - 1963: KAN-fasen

Sundhedspleje var et tilbud, kommunerne kunne vælge at sætte i værk. Incitamentet var, at staten betalte halvdelen af omkostningerne. Sundhedsplejersken skulle kun tage sig af barnet i det første leveår, og opmærksomheden var primært rettet mod barnets fysiske tilstand og udvikling.

1963 - 1973: BØR-fasen

Der blev lovgivet om, at kommunerne burde ansætte sundhedsplejersker. Sundhedsplejersken skulle i højere grad deltage i forebyggelsen af psykiske og sociale sundhedsproblemer, og der blev eksperimenteret med udvidede ordninger med sundhedspleje for børn på 0-3 år.

1973 - i dag: SKAL-fasen

Loven pålægger kommunerne at etablere sundhedsplejeordninger, der retter sig mod børn og unge fra fødslen og til undervisningspligtens ophør. Ligesom sundhedsplejerskerne skal prioritere børn med særlige behov af forskellig karakter. Samtidig skal det tværfaglige samarbejde udbygges og styrkes. 

sy14-2022_tema_kasse

Tema: Børn og unges trivsel

De ser det, før det går galt

Statistikkerne viser, at flere børn og unge har det svært. De er pressede. Bekymrede. Har angst og er deprimerede. Samtidig spares der på en af de løsninger, som forskning viser, virker. Nemlig sundhedsplejerskerne. Sygeplejersken har været med to sundhedsplejersker på arbejde. På en skole i Tønder og på barselsgangen i Hvidovre. Det handler om at forebygge tidligt. Gerne allerede i fosterstadiet.

Læs i dette tema: