På barselsgangen: "Jeg bringer forældrenes nervesystem i vater"

På stue 33 sidder Nicholas  i bar overkrop på den sofa, der også fungerer som seng til nybagte fædre på barselsgangen på Hvidovre Hospital. Det eneste lys på stuen kommer fra novemberdagen udenfor.

På hans bryst ligger der en lille ny pige svøbt i en lyseblå hospitalsdyne i ministørrelse. 

Sundhedsplejerske Vibeke Hejgaard Nielsen banker forsigtigt to gange på døren, inden hun skubber den op. 

”Jeg har en lille hue med til stjernen,” siger hun og rækker en lille sennepsgul hue med fire kvaster, der ligner en stjerne på toppen, frem mod den nybagte mor, Sophie, der ligger i hospitalssengen iført hospitalets tøj. Det er kun ti timer siden, at hun fødte.

Vibeke Hejgaard Nielsen er ansat som forløbskoordinator i Familieambulatoriet på Hvidovre Hospital, hvor hun sammen med to andre sundhedsplejersker tager sig af de allermest sårbare gravide og nybagte mødre.

Sårbare gravide

”15 pct. af alle de gravide, der skal føde på Hvidovre, er tilknyttet Familieambulatoriet på grund af en sårbarhed. Den største gruppe har angst og depression, og selv om det ikke er ovre i den tunge ende af psykiatriske lidelser, er det alvorligt nok, når det handler om, at der er et lille barn. For hvis mor er depressiv, kan kontakten til barnet påvirkes, så barnets hjerne ikke bliver stimuleret, som den skal,” siger Vibeke Hejgaard Nielsen.

Hendes arbejde består derfor i tidlig opsporing af mistrivsel og i at forebygge omsorgssvigt og relationsforstyrrelser ved at fremme tryg tilknytning mellem barn og forældre. 

Ar på sjælen

På stue 33 er Sophie en af de nybagte mødre, der er triageret sårbar. Den lille pige er hendes og Nicholas’ andet barn. Sidste gang hun fødte, var fødslen svær og endte i et kejsersnit, hvor man først under operationen opdagede, at barnet sad skævt i bækkenet.

Efter fødslen fik Sophie en voldsom efterfødselsdepression. Og oveni har Sophie haft en svær opvækst, som har givet hende ar på sjælen, bl.a. perioder med angst. 

Derfor skal Vibeke Hejgaard Nielsen denne gang være med til at sikre, at familien får den bedst mulige start.

Caption 

Sundhedsplejerske Vibeke Hejgaard Nielsen siger ssscccchhh højt direkte ind i øret på den lille pige, som hurtigt tier. ”Det sender hende sansemæssigt tilbage i maven og er enormt beroligende.” ”Det er magi,” siger den nybagte mor, Sophie.

Attribution 

Foto: Nikolai Linares

Traumer sætter sig i kroppen

”Jeg har jo orienteret mig i din journal, og hold da op en fødsel du havde sidste gang. Hvordan er det gået den her gang,” spørger Vibeke Hejgaard Nielsen.

”Øh, det er jo gået … bedre,” griner Sophie tøvende. 

”Det var en anderledes oplevelse. Jeg synes, at det var vanvittig hårdt at føde, og jeg nåede også lidt langt ud ligesom sidste gang,” siger Sophie. 

Nicholas fortæller, at Sophie har ti stikhuller i ryggen, fordi det ikke lykkedes at lægge en velfungerende epiduralblokade.

”Da det røg i vasken, røg jeg ud over kanten,” siger Sophie.

”Ja, du har også åbnet dig hurtigt, kan jeg se i fødselsbeskrivelsen. Det gør man ofte anden gang, man føder. Det betyder også lidt mere vestorm, og det forklarer din oplevelse. Plus at jeg tænker, at du måske er blevet lidt retraumatiseret. Det var jo meget traumatisk sidst.”

”Ja, det tror jeg, du har ret i,” siger Nicholas.

”Det fik mig i hvert fald langt ud og gav mig lidt den samme følelse som sidst,” siger Sophie.

”Man kan sige, at din krop har jo gjort, hvad den skulle. Du kan godt give dig selv et klap på skulderen. For du har virkelig gjort det godt.”

”Tak,” siger Sophie og smiler.

”Din krop har brug for, at alt det her stress og traume bliver behandlet og mindsket eller reguleret helt ud af kroppen. Derfor har jeg taget alt muligt med til jer,” siger Vibeke, der har printet artikler ud og taget pjecer med til forældrene.

”Det handler om fødslen, men det handler også om alle mulige andre ting – også om, hvad du har med i bagagen. For mit gæt er, når jeg har læst om dit liv og din opvækst, at hele dit nervesystem er blevet reaktiveret og sat på prøve. Det er gået i alarmberedskab, fordi du har haft en barndom, hvor du bl.a. har måttet pejle dig frem til, hvordan fars og mors humør var,” siger Vibeke Hejgaard Nielsen. 

”Må jeg røre ved dig,” spørger sundhedsplejerske Vibeke Hejgaard Nielsen, inden hun lægger hånden på Sophies pande og samtidig trykker på vagusnerven lige under kraniekanten for at vise hende, hvordan man med tryk kan få kroppen til at slappe mere af.

Foto: Nikolai Linares

Mindsker fødselsdepressioner

Hun er uddannet i NBO (Newborn Behavioural Observation), som hun bruger til at undervise forældrene i, hvad et spædbarn kan. 

F.eks. at det har seks forskellige bevidsthedsstadier – fra dyb søvn til vågen tilstand. Når forældrene kender og genkender de seks stadier, er det også nemmere for dem at vide, hvornår barnet skal sove, spise eller bare beroliges.

”Den lille intervention gør faktisk, at forældrene pludselig kan se deres børn på en helt anden måde,” siger Vibeke Hejgaard Nielsen og fortæller, at der er et forskningsprojekt i gang om interventionens effekt i forhold til familier på barselsgangen.

Andre studier tyder på, at interventionen nedsætter risikoen for en fødselsdepression med op til 70 pct. 

”Hej, heeej,” siger Sophie med blid, lys stemme og rører forsigtigt babyen på næsen.

”Se, hun flytter øjnene efter stemmen, ej hvor er hun god,” siger Vibeke Hejgaard Nielsen. ”Jeg lægger mærke til, at du helt intuitivt skruer over på babyfrekvensen. Jeg lagde også mærke til, hvordan du fastholder hendes blik ved at sige hej og være rolig i stemmen. Det er rigtig godt, for så bliver der fyret op for hele det neurale netværk i hjernen, og det er det, hjernen udvikler sig af,” siger Vibeke Hejgaard Nielsen.

Italesætter sampillet

Samtidig med at hun videreformidler noget af sin enorme viden om spædbørn, italesætter hun hele tiden det mikrosamspil mellem forældre og barn, hun observerer.

”I kan jo begge noget med kontakt. Det kan jeg mærke. Og det er supergodt, for det er det, hun har brug for,” siger hun til Sophie og Nicholas.

Til Sygeplejersken siger Vibeke Hejgaard Nielsen efterfølgende.

”Mit arbejde handler om at regulere morens nervesystem. Jo mere det er i vater, jo mere rolig er hun, og det kan ens børn mærke,” fortæller Vibeke Hejgaard Nielsen.

”Jeg spejler forældrene rigtig meget for at ”empower” dem, og jeg lyser på alt det, der er godt. Jeg tænker over det hele tiden kommunikationsteknisk.”

Til det nybagte forældrepar siger hun:

”Den rygsæk, som du har med dig, har du ikke selv valgt. Men jeg er meget fortrøstningsfuld, for I er begge to meget åbne,” siger Vibeke Hejgaard Nielsen og giver dem for en sikkerheds skyld sit visitkort, hvis de skulle få brug for opfølgning på den samtale, de har haft.