Stress påvirker fostret

”Vi er nødt til at starte hos forældrene, når vi skal forebygge og sundhedsfremme mental trivsel hos børnene. Hvis ikke luften mellem forældrene er rolig, bliver børnene ængstelige og kan senere udvikle angst og depression,” siger Vibeke Hejgaard Nielsen.

Foto: Nikolai Linares

Det fortæller Vibeke Hejgaard Nielsen, sundhedsplejerske og forløbskoordinator på Hvidovre Hospital.

Og den stress, angst og depression, de unge kvinder beretter om, kommer ikke kun til at berøre dem selv, men også de børn, de føder.

”I dag ved man, at angst, depression og stress kan påvirke barnet allerede i fostertilstanden. Hvis man har et meget højt kortisolniveau over længere tid, så bliver ikke blot ens egen hjerne påvirket ved stresssygdomme, det gør fostrets også,” siger Vibeke Hejgaard Nielsen.

Bl.a. har den britiske professor i neuroaffektiv biologi Vivette Glovers forskning vist, at der er større risiko for psykiske ubalancer hos børnene senere hen, hvis moderen er meget angst eller stresset under sin graviditet. 

Kan bremse negativ arv

Et andet stort forskningsprojekt (VIA7), som er lavet af den danske overlæge Anne Thorup, viser, at 50 pct. af dem, der har alvorligt psykisk syge forældre med f.eks. skizofreni og bipolare lidelser, også selv får psykisk sygdom.

”Det er derfor, at vi er så optagede af at lave tidlig opsporing af sårbare gravide – og tidlige indsatser allerede i graviditets- og barselsperioden,” siger Vibeke Hejgaard Nielsen.

For den gode nyhed er, at det er muligt at bremse den negative arv.

Yoga og mindfullnæs

I Familieambulatoriet på Hvidovre Hospital får gravide med angst og depressionslidelser tilbudt yoga og mindfullness hos jordemødrene. Ligesom der tilbydes gruppeforløb til par, hvor der er vold i relationen.

”Her på Hvidovre har vi udviklet stor systematik i Familieambulatoriet i forhold til tidlig indsats,” siger hun og uddyber:

”Når jeg tilser familierne på barselsgangen, vurderer jeg forældrenes psykiske tilstand og samspillet med barnet. Jeg ser på, hvordan forældrene har det sammen. Hvordan de har det med deres barn. Og jeg vurderer, om der eventuelt skal andre aktører indover.” 

Hjælp afhænger af postnummeret

Vibeke Hejgaard Nielsen er også formand for det faglige selskab for gynækologiske og obstetriske sygeplejersker og ved, hvor forskelligt tilbuddene til de sårbare familier er strikket sammen både regionalt og kommunalt. Hun håber derfor, at beslutningstagere bl.a. vil lade sig inspirere af Hvidovre-modellen.

”Der burde være sundhedsplejersker på alle barselsgange. Vi er forløbskoordinatorer og arbejder meget med overleveringen videre ud til de kommunale sundhedsplejersker, som vi har et rigtig godt samarbejde med.”

”Desværre er der også meget forskel på, hvad kommunerne tilbyder. Det første, jeg kigger på, er forældrenes postnummer, og der er også nogle kommuner, hvor jeg tænker åh nej, hun bor der,” siger Vibeke Hejgaard Nielsen.

”Jeg kunne ønske for familierne, at der var det samme gode tilbud nationalt, så Sundhedsstyrelsens retningslinjer for svangre/barselsomsorg blev fortolket ens.”