Fagkongres 2022: Se billeder fra dagen

Fagkongressen ”Vores profession i fremtiden” blev afholdt den 16. maj 2022 i Aarhus. På fagkongressen samlede Dansk Sygeplejeråd medlemmer om faget og professionen i fremtiden.

Dørene til Dansk Sygeplejeråds fagkongres blev endelig åbnet, efter flere corona-udskydelser. Sammen med Dansk Design Center har Dansk Sygeplejeråd planlagt fagkongres for omkring 350 medlemmer, der gennem interaktivt design med lys og lyd gennemgik fremtidsscenarier for forskellige patienttyper og deres vej i sundhedsvæsnet. Medlemmerne brugte dagen på at debattere sygeplejeprofessionen og de udfordringer, sygeplejersker skal været rustet til at håndtere i fremtiden.

fagkongres_web2

Forskellige tendenser i sundhedsvæsenet får betydning for sygeplejerskers arbejdsliv i fremtiden. Professionen er hele tiden under indflydelse af det omkringliggende samfund. Det handler fx om:

  • Den demografiske udvikling. Vi bliver flere ældre og færre unge
  • Mange ældre vil udover at være ældre, også rammes af multisygdom
  • En øget kompleksitet generelt og derfor også i sygeplejen
  • Digitalisering og mere teknologi
  • Patienter og borger har øgede forventninger til en god behandling, et sammenhængende patientforløb og medinddragelse.

Fremtidsscenarie

Første skridt til en professionsstrategi

Med fagkongressen tager Dansk Sygeplejeråd de første skridt til en strategi for sygeplejeprofessionen. Input fra dagen skal være med til at forme Dansk Sygeplejeråds kommende professionsstrategi, hvor sygeplejersker sætter retning for sygeplejeprofessionen i fremtiden.

Deltagerne debatterede forskellige scenarier for sygeplejerskers roller, arbejdsliv og kompetencer og kom blandt andet med bud på:

  • Hvilke sygeplejefaglige kompetencer der bliver brug for om 10 år?
  • Hvilke roller der bliver vigtige i fremtiden for at kunne forebygge og dække behovene for borgere med kronisk sygdom og multisygdom? 
  • Hvilke tre kompetencer er de vigtigste at opnå gennem sygeplejerskeuddannelsen?
  • Hvad en fortsat mangel på sygeplejersker vil betyde for sygeplejerskens rolle i fremtiden?
  • Hvordan kommer sundhedsteknologisk udvikling til at påvirke sygeplejerskers arbejdsvilkår om 10 år?

web_4

Medlemmer af Dansk Sygeplejeråd får igen mulighed for at dele tanker og ideer om fremtidens profession, når DSR inviterer til møder om professionsstrategien til efteråret.

Postkort til sundhedsministeren

Hvordan bliver fremtidens sundhedsvæsen?