Sygeplejersken - 2014 - 11

SOCIALE MEDIER. Sygeplejersker har deres egen stil på sociale medier. Nogle bruger dem som ventil for barske oplevelser, andre til at diskutere faglige emner eller karriere.

‘Jeg er sygeplejerske’ er en Facebook-gruppe, hvor medlemmerne ikke blot deler faglig viden, men også praktisk erfaring. Og så er den for alle. Altså inden for faget ifølge administratoren Lisbeth Bavnsgaard.

Betina Spurr er en af de mest fremtrædende indenfor sygeplejefaget på Twitter. Hun valgte at bruge Twitter både som privatperson og som sygeplejestuderende, for ”galgenhumor kan være terapeutisk”.

På Instagram deler Frederikke Sørensen billeder fra sin hverdag. Det inkluderer selvfølgelig også billeder fra studiet som sygeplejerske. Det billedbårne sociale medie giver hende inspiration og interessante kontakter i udlandet.

Den 31. juli havde sygeplejerske Kirsten Pedersen fået nok. Nok af at afdelingen var underbemandet. Nok af at svigte patienterne. Hun skrev en åben dagbog på Facebook, som skabte debat, men ikke bedre forhold.

Sygeplejerske Søren Eckhardt Poulsen bruger LinkedIn til fagnørderi. Her kan han dele og læse alt det nyeste indenfor sit specifikke fagområde.

Her kan du læse om, hvad sociale medier kan bruges til, hvad du skal passe på med, og hvor meget sygeplejersker er på sociale medier.

​En nervøs sygeplejestuderende bryder sammen i flere omgange, men et godt praktiksted, en nonchalant vejleder og en venlig patient ændrer billedet.

Sengen skal bibringe velvære for patienten, og sengeredning har i hele sygeplejens historie været nøje beskrevet i lærebøger. Men for et par år siden skete der for alvor en revolution med de betrækløse dyner.

Han kommer gående med sin førerhund, stok og rygsæk på, og jeg lagde mærke til ham for et års tid siden, fordi han ofte skældte ud og gennemgående virkede brysk. Sidste sommer gik det voldsomt ud over førerhunden, som jeg nu ved hedder Selma.

I Danmark findes ca. 135 sygeplejersker med en ph.d. eller doktorgrad. Sygeplejersken har opsøgt nogle af dem for at finde ud af, hvorfor de valgte forskervejen, og hvordan det er gået, siden de fik deres forskertitel

Politikerne ønsker, at flere mennesker påtager sig mere pleje af deres gamle familiemedlemmer. Men tid, blufærdighed og manglende lyst og erfaring med pleje kan forhindre det ønske i at gå i opfyldelse

SCA-metoden (Supported Conversation for Adults with Aphasia) er et canadisk redskab til systematisk kommunikation mellem samtalepartnere og personer, der er ramt af afasi. På apopleksienheden på Glostrup Hospital arbejdes der med implementering af metoden, og resultaterne er lovende.

En instruks om mundhygiejne, hvor redskabet THROAT er integreret, har til formål at identificere potentielle mundproblemer og sværhedsgraden af disse og derved forebygge risikoen for infektioner som f.eks. pneumoni. Men redskabet bliver ikke brugt efter hensigten, og fire sygeplejersker mener ikke, det er anvendeligt i praksis.

Polyfarmaci, fejlmedicinering og bivirkninger kan elimineres ved at ændre procedure, når ældre patienter udskrives fra hospitalet til hjemmet eller plejehjemmet. Et kvalitetsudviklingsprojekt ledte frem til områder, der bør udforskes yderligere for at afhjælpe utilsigtede hændelser på medicinområdet.

Et bachelorprojekt undersøger, hvordan syv ældre oplever hjemmesygeplejerskernes indtræden i deres private sfære. Projektet gør brug af en videobrille, hvilket er en ny måde at indsamle empiri på. Man hører, hvad de ældre siger og hører, og man ser, hvad de ældre ser.

I et bachelorprojekt undersøges smerter, privatliv, skamfuldhed, placering af bækkenet og hygiejne ved brug af et stålbækken og et engangsbækken af plastik. Kvalitetsmæssigt oplevede patienterne bedre komfort og mindre krænkelse af deres blufærdighed ved brug af plastikbækken.

​Sygeplejersker har et stort medansvar for, at patienter med hypertension er velbehandlede og dermed har mindre risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. En forudsætning er, at alle kender definitionerne på hypertension og ved, hvordan et blodtryk skal måles korrekt.

Udokumenterede migranter har kun adgang til det danske sundhedsvæsen ved akut sygdom. Derfor har Røde Kors to gratis sundhedsklinikker i Aarhus og København. Her skal sygeplejerskerne bl.a. holde øje med mindre snitsår, dårlige tænder og forkølelser.

Sygeplejerske Lone Ammentorp var den første til at opdage en patient med tuberkulose på Røde Kors’ sundhedsklinik, der ligger bag Hovedbanegården i København. Ifølge leder Vibeke Lenskjold var tuberkulosepatienten én af en håndfuld, som klinikken har haft, siden den åbnede for tre år siden.

Der er stort behov for den hjælp, Røde Kors’ sundhedsklinikker for udokumenterede migranter giver. Siden klinikken i København åbnede i 2011, er den blevet udvidet både med frivillige og behandlingstilbud. ”Vi er deres praktiserende læge,” fortæller klinikkens leder Vibeke Lenskjold.

Sygeplejerske Maren Kirstine Andersen tøver ikke med at kalde Børne- og Ungdomsafdelingen på Nykøbing F. Sygehus for sin drømmearbejdsplads. Hun har i et halvt år arbejdet med at forberede sine kolleger på et besøg af kontrollanter fra Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS). Arbejdet frem til besøget gav korpsånd og fokus på kvalitet

Akutteam forebygger antallet af indlæggelser ved behandling i patientens hjem. Kommunen sparer penge, og patienterne undgår anstrengende hospitalsindlæggelser. Fænomenet bliver stadigt mere udbredt.