Sygeplejersken
Året, der gik
Sådan er det gået dem. Den 93-årig Axel kom i mediernes centrum, fordi han var en af de første mandlige sygeplejersker. Nyuddannede Maria fik vrede kolleger på nakken, da hun skrev, at ’løn bare er en bonus’. Louise stod frem og fortalte om at blive syg af at gå på arbejde. Tilbageblik på seks historier, der satte sit præg på Sygeplejersken i 2018
Sygeplejersken 2019 nr. 1, s. 46-51
De drak temmelig mange øl
En af de første danske mandlige sygeplejersker, Axel Johannesen, 93 år, kom ud i en større mediestorm, da TV 2’s serie ”Sygeplejeskolen” løb over skærmen.
Tekst: Maria Klit, journalist
Foto: Claus Bech
I oktober bragte Sygeplejersken historien om 93-årige Axel Johannesen, der i 1954 blev uddannet som en af de allerførste mandlige sygeplejersker i Danmark. Siden da har han været igennem noget, der kunne ligne en regulær mediestorm. Ikke mindre end otte forskellige medier har bedt ham fortælle, hvordan det føles at have været med til at skrive dansk sygeplejehistorie, og det har overrasket Axel.
”Jeg havde ikke troet, at medierne ville gøre så meget ud af det, det må jeg sige,” fortæller han. ”Men når jeg tænker over det, kan jeg da godt se, at der er sket en kolossal udvikling. Dengang vi startede på uddannelsen, der vidste vi jo knap nok, om vi måtte få vores autorisation. Og i dag kan en mandlig sygeplejerske søge alle ledige stillinger inden for sygeplejen. Det er da fantastisk!” udbryder han.
Udover at blive citeret i skrevne artikler blev Axel Johannesen også inviteret ind i Go’morgen Danmark i forbindelse med premieren på tv-serien ”Sygeplejeskolen”, der blev sendt på TV 2 Charlie i løbet af efteråret.
”Det var sjovt at få lov at være på TV. Heldigvis var det ikke helt fremmed for mig, for jeg har været interviewet en del gange gennem årene, bl.a. til radioen, så jeg følte mig godt tilpas,” fortæller Axel. Han fulgte med i ”Sygeplejeskolen” og syntes, det var sjovt at se, hvordan TV 2 havde portrætteret den virkelighed, han selv engang var en del af. Han havde dog en enkelt indsigelse i forhold til seriens autenticitet.
”Jeg synes godt nok, de drak temmelig mange øl i serien. Alle de øl så jeg altså ikke noget til dengang!” siger han og slår en stor latter op.
Læs "Fremtiden for mandlige sygeplejersker afhang af os" i Sygeplejersken nr. 12/2018
Tør du godt det?
Maria Thygesen er nyuddannet og nyansat på en retspsykiatrisk afdeling. Hun fik ørerne i maskinen på de sociale medier, da hun antydede at jobbet som sygeplejerske bærer lønnen i sig selv.
Tekst: Jette Bagh, sygeplejerske, cand.cur. , fagredaktør, Sygeplejersken
Foto: Privat
”Lønnen er bare en bonus.” Sådan afsluttede Maria Thygesen sit indlæg til ”Studerende i Praksis” i Sygeplejersken nr. 8. Det handlede om glæden ved sygeplejen og om snart at kunne kalde sig sygeplejerske. Men hendes ord om løn kastede mange ublide og harske kommentarer af sig på Facebook. Det gjorde hende meget ked af det, men Sygeplejersken bragte også et støttende læserbrev. Hvordan er det at arbejde som sygeplejerske efter sådan en start på karrieren?
Tingene må gerne kunne gå i stykker på den retspsykiatriske afdeling, som Maria Thygesen arbejder på. Nogle af patienterne bliver frustrerede, hvis der er for mange mennesker, eller hvis der opstår konflikter med personale eller medpatienter. Men i denne tid er der julepynt og farver, der dog ikke skjuler, at der aktuelt mangler to sygeplejersker.
Maria Thygesen arbejder på den retspsykiatriske afdeling på Aalborg Universitetshospital og har gjort det siden 1. september 2018.
”Tør du godt det?” er en hyppig reaktion.
”Men patienterne er ganske almindelige mennesker, og vi er uddannet til at være her.”
Maria peger på et kursus i konflikthåndtering som afgørende for den ro, hun føler. Hun har fået de nødvendige redskaber og føler sig klar til at håndtere de truende situationer, som kan opstå, og helst forebygge dem.
”Man vil gerne være så deeskalerende som muligt, og bæltefikseringer er ikke behagelige, men det er en uheldig arbejdsskade, at man vænner sig til det. Og så er det langtfra hver dag, det sker.”
Det bedste for Maria Thygesen er at møde patienterne, når de er ude af alkohol- eller stofmisbrug, så hun kan få et indtryk af personen bag misbruget.
”Når jeg har lavet noget med dem og hørt deres historie. Det sker især i aftenvagterne, hvor der er mere fred. Mange af patienterne har diagnosen paranoid skizofreni, men de er ikke meget anderledes end dig og mig.”
Det læserbrev, der i oktober 2018 forsvarede og søgte at forstå Maria Thygesen, havde betydning, siger hun: ”Det var rart, at nogen så det fra min vinkel. Det gav mig ro.”
Læs "Studerende i praksis: "Det er den ægte glæde ved sygeplejen for mig: Lønnen er bare en bonus"" i Sygeplejersken nr. 8/2018.
"Vi tror på, det virker"
Færre svært syge patienter med KOL er blevet genindlagt, siden Regionshospitalet Horsens fortalte om deres ambitiøse følg hjem-funktion på Medicinsk Sengeafsnit 1 i Fag&Forskning nr. 2.
Tekst: Christina Sommer, journalist
Foto: Michael Drost Hansen
Når de svært syge patienter med KOL bliver udskrevet efter indlæggelse, vil 20 pct. blive genindlagt, inden der er gået 30 dage. På Medicinsk Sengeafsnit 1 på Regionshospitalet Horsens er det tal nu nede på 14 pct. Faldet skyldes muligvis den følg hjem-funktion, som afsnittet indførte i januar 2018, mener udviklingssygeplejerske Karen Bagger Ersgard.
I løbet af de første 11 måneder har følg hjem-funktionens to lungesygeplejersker fulgt 159 patienter hjem, ofte i den bil, som sygeplejerskerne selv kører i, når de skal ud til patienten. Da der ikke er tale om et klinisk kontrolleret forsøg, kan Karen Bagger Ersgard dog ikke konkludere, at faldet udelukkende skyldes følg hjem-funktionen.
”Mange andre faktorer kan spille ind, men vi tror på, at det virker. Korte interviews med syv patienter viser, at de føler sig trygge og godt behandlet. Køreturen bliver ofte brugt til en længere snak om livet med en kronisk sygdom. Og det giver også god mening for sygeplejerskerne,” fortæller Karen Bagger Ersgard.
Dagen efter hjemkomst følger lungesygeplejersken op enten telefonisk eller med et virtuelt møde med patienten og dennes hjemmepleje/hjemmesygepleje.
”Der kan være spørgsmål til indlæggelsen, eller hvordan patienten tager sin inhalationsmedicin korrekt,” siger Karen Bagger Ersgard.
Fra årsskiftet er videoopkald muligt i alle de fire kommuner, afsnittet samarbejder med:
”Det er vi meget glade for. Vi kan ikke løfte det her arbejde selv. Vi er dybt afhængige af det gode samarbejde, vi har med både hjemmeplejen og hjemmesygeplejen,” siger hun.
Læs "Undgå genindlæggelse af den svært syge KOL-patient" i Fag&Forskning nr. 2/2018.
"Vi har fået struktur og optimisme"
Louise var en af de nyuddannede sygeplejersker, der sidste år stod frem i Sygeplejersken og fortalte, hvordan hun blev syg af at gå på arbejde på en underbemandet afdeling med konstant højt arbejdspres
Tekst: Anne Witthøfft, journalist
Foto: Nikolai Linares
”Vi har fået en afdelingssygeplejerske og en souschef, og det har vendt op og ned på alt,” siger Louise, en af de nyuddannede sygeplejersker, der sidste år blev syg af at gå på arbejde.
Hun arbejdede på en afdeling, der var så underbemandet, at selv nyuddannede sygeplejersker som Louise nogle dage måtte påtage sig opgaven som den ansvarshavende sygeplejerske. Arbejdspresset var konstant højt, og der var ingen introduktion af de nyuddannede.
”Afdelingssygeplejersken har skabt struktur i afdelingen og har tilført ny energi og engagement. Der er kommet gejst og optimisme, hvor mange af os var kørt lidt sur i det.”
I dag har Louise fået et hygiejnekursus, og der er blevet tid til sparring med erfarne kollegaer og tid til de administrative opgaver.
”Nå ja, og så har vi også fået en vagtplanlægger. Det er noget af det bedste, der er sket. Det var også noget af det, der stressede, at vi ikke kendte vores vagter mere end tre uger ud i fremtiden,” siger Louise.
”Da min sommerferie sluttede, havde jeg slet ikke lyst til at komme tilbage, og jeg overvejede at søge et andet job, men så besluttede jeg mig for at give det en chance.
”I dag har jeg fået meget mere energi og går glad hjem fra arbejde. Der kan stadig godt være stressende dage, men der er blevet længere imellem dem.”
”Vi har også fået flere hænder. Der er kommet flere sygeplejersker. Og en helt anden stemning. Alle virker bare glade for at gå på arbejde igen,” siger hun.
Læs "Nyuddannede bliver syge af at gå på arbejde" i Sygeplejersken nr. 3/2018.
"Jeg er blevet skarpere og mere politisk"
I marts fortalte FAM-sygeplejerske Ina Ottesen i Sygeplejersken om, hvordan hun i 2015 var sygemeldt med stress i et halvt år som følge af et presset arbejdsmiljø.
Tekst: Anne Witthøfft
Foto: Mikkel Berg Pedersen
”Der er sket en hel masse sidenhen,” fortæller Ina Ottesen med glæde i stemmen.
I marts måned fortalte hun om, hvordan arbejdsvilkårene på hendes afdeling kostede hende en stressmelding, som hun stadig mærker eftervirkningerne af i dag.
”Jeg har simpelthen fået så utrolig meget god respons fra alle sider.”
Efter hun fortalte sin historie til Sygeplejersken, blev hun kontaktet af flere medier. Hun har medvirket i en video for FTF, en artikel i avisen.dk og i TV Avisen på DR1.
Hver gang har hun delt ud af sin personlige historie og fortalt, hvad hun mener, der skal til, for at mennesker ikke bliver syge af at gå på arbejde.
”Det har været meget positivt. For hver gang er jeg blevet mere medievant og lidt skarpere på, at jeg har nogle politiske budskaber, jeg gerne vil ud med, som handler om, at man skal passe på medarbejderne,” siger Ina Ottesen.
For nylig blev den FAM i Aarhus, hvor Ina Ottesen arbejder, lagt sammen med den psykiatriske skadestue, og da TV2 kom forbi for at lave et indslag, stillede Ina op sammen med oversygeplejersken.
”Igen fik jeg noget politisk med, da jeg sagde, at jeg forventede, at man ville handle på det, hvis ressourcerne ikke passede med opgaverne.”
De mange optrædener i medierne har givet Ina Ottesen blod på tanden. Hun oplever, at det betaler sig at stå frem og råbe op, når opgaver og ressourcer ikke hænger sammen.
Læs "Aldrig mere dobbeltvagter" i Sygeplejersken nr. 4/2018.
"De ting, jeg laver nu, er jeg tumlet tilfældigt ind i"
Med sin tilværelse som pensionist har Lillian Larsen byttet sygeplejen ud med andre ting. Og omsorgen – den er forbeholdt familie og venner.
Tekst: Ditte-Marie Runge
Foto: Nikolai Linares
Sidste sommer fortalte den nyligt pensionerede Lillian Larsen i Sygeplejersken nr. 9 om overgangen fra det travle liv som sygeplejerske til den uvante tilværelse som pensionist. Det var svært at gå på pension, fortalte hun. For uden sit tidligere job som sygeplejerske i psykiatrien havde hun for første gang tid til at rette blikket mod andre end syge mennesker – nemlig sig selv.
”Jeg savner stadig ikke at være sygeplejerske,” fortæller Lillian Larsen nu, et halvt år efter.
”Jeg har lige så langsomt fået andre ting at tage mig til, og nu er der faktisk kommet rigtig meget. De ting, jeg laver nu, er jeg tumlet tilfældigt ind i. F.eks. sidder jeg i bestyrelsen i min andelsforening. Det var ikke planen, men bare noget, der skete. Og det er okay, at det er sådan. Ikke alt behøver være planlagt,” siger Lillian Larsen og fortsætter:
”Jeg vil gerne være frivillig, måske i en kunstforening. Men det frivillige arbejde skal være for min egen skyld. Omsorgen reserverer jeg til min familie og venner nu.”
Selvom Lillian Larsen ikke længere trækker i sygeplejeuniformen, har hun fået en ny hverdag.
”Jeg har oplevet, at selvom man er pensioneret, så får man en hverdag med ting, man stadig har brug for at holde fri fra. Derfor nyder jeg at holde ferie og skal tilbringe noget af vinteren på en af Canaria-øerne,” siger Lillian Larsen.
Læs "Det var svært, men jeg fandt ro" i Sygeplejersken nr. 9/2018.
Nyt populært frirum
På Kirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital kom der gang i Fagligt Forum og flere forskningsprojekter og stadig krav om refleksion over fag og evidens.
Tekst: Christina Sommer
Foto: Nikolai Linares
Da Sygeplejersken besøgte klinisk sygeplejespecialist Marian Petersen og kollegerne på Kirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i januar, var ambitionen klar: De ville bl.a. have Journal Clubs og overvejede at gå i gang med en klinisk retningslinje om blærescanning i regi af Center for Kliniske Retningslinjer.
”Vi forfulgte selvfølgelig retningslinjen, men det viste sig, at den allerede var under udarbejdelse,” fortæller Marian Petersen.
Marian Petersen og kollegerne har dog holdt den evidensbaserede fane højt. Selv om Journal Clubs indtil videre ikke er blevet til noget, har de sat et nyt tiltag i gang. Det er Fagligt Forum, hvor sygeplejerskerne en gang om måneden har mulighed for at reflektere over en faglig problemstilling, som fylder i hverdagen. Det foregår i arbejdstiden og varer halvanden time.
”Det er et populært frirum til at drøfte sygepleje på tværs af afdelingen, helst om temaer de selv byder ind med. Så finder jeg litteratur og evt. retningslinjer og faciliterer drøftelserne,” siger hun.
Kirurgisk Afdeling har afsnit i både Køge og Roskilde, og Fagligt Forum foregår derfor som videokonference, så sygeplejersker begge steder kan deltage. Det gør 6-8 af i alt 15 mulige hver gang, hvilket Marian Petersen er godt tilfreds med, ”da sygeplejerskerne jo har skiftende vagter”.
Derudover er der nu igangsat tre forskningsprojekter på afdelingen. Marian Petersen er selv i gang med at undersøge, hvordan sygeplejersker kan hjælpe patienter til bedre søvn før, under og efter operation. Og ledelsen kræver stadig, at medarbejderne undrer sig:
”Er du det mindste usikker, skal du tjekke op. Ellers risikerer man at føre en dårlig eller måske decideret forkert rutine videre,” siger hun.
Læs "Her er det et krav at undre sig" i Sygeplejersken nr. 1/2018.