”Borgernes hjem bliver en banegård”

”Jeg er dybt bekymret for, hvad der her kommer til at betyde for akutsygeplejen og den borgernære sygepleje.”

Sådan lyder formand i Fagligt Selskab for Akutsygepleje Annette Jakobsens umiddelbare reaktion på udspillet til den nye sundhedsreform ”Sundhed tæt på dig,” som regeringen præsenterede onsdag formiddag.

For selvom ambitioner om flere praktiserende læger, 17 nye sundhedsråd, kronikerpakker og en ny ”megaregion” fyldte mest på formiddagens pressemøde, er der også lagt op til andre ændringer i udspillet – bl.a. foreslår regeringen, at ansvaret for akutsygepleje og kommunale sengepladser, også kaldet omsorgspladser eller midlertidige pladser, skal flyttes fra kommunerne til regionerne.

”Jeg bliver meget bekymret, fordi det er så vagt formuleret. Hvad betyder det, at regionerne får det ansvar? Betyder det f.eks., at akutsygeplejersker på hospitalerne skal til at arbejde i udekørende teams? Hvor vil de i så fald finde de sygeplejersker i regionerne? De er der jo ikke, de findes ikke,” siger Annette Jakobsen.

Frygter for nærheden

Konkrete detaljer om, hvordan forslaget skal omsættes til praksis og hvilken betydning, det i så fald kommer til at have for akutsygeplejersker i både regionerne og kommunerne, melder udspillet foreløbig intet om.

For Annette Jakobsen står spørgsmålene da også i kø. Hun frygter dog, at nærheden til borgerne forsvinder, hvis ansvaret for akutsygeplejen bliver taget fra kommunerne.

”Det er sygeplejerskerne i kommunerne, der er tættest på borgerne. Hvad vil det betyde for den nære kontakt, hvis det fremover er sygeplejersker fra hospitaler, der skal varetage akutopgaverne? Dét bliver jeg også bekymret for. Jeg havde meget hellere set, at man i stedet opkvalificerede akutsygeplejen i kommunerne,” siger Annette Jakobsen.

Hun ser dog også nogle potentielle gevinster i udspillet. F.eks. har det indtil nu været et problem, at sundhedspersonalet på akutpladserne i kommunen har begrænset adgang til lægelige informationer om patienterne. Med udspillet lægger regeringen dog bl.a. op til en ny platform for datadeling.

”Datadeling ville måske kunne løse problemet med adgang til lægelige informationer, eller hvis det hele kom ind under regionerne og dermed det samme system. Men hvordan ville det f.eks. spille sammen med de praktiserende lægers systemer? Det ved vi jo heller ikke,” siger formanden.

Flere barrierer, ikke færre

I Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne er der heller ikke den store begejstring at spore. Formand Inge Jekes er med egne ord ”meget frustreret og bekymret” over regeringens udspil, og hun deler frygten for, at den nære sygepleje vil blive forringet.

”Regeringen vil have, at f.eks. 83-årige Grethe kan blive behandlet i trygge rammer i sit eget hjem. Men hvem er det helt konkret, der skal følge op på Grethe i de dér trygge rammer? Hvis det er behandlingsteams fra regionerne, så kender de jo ikke Grethe, så hvordan vil de skabe en helhedsorienteret indsats? Det kan man ikke, hvis man bare kommer på visit. Og hvem har ansvaret for plejen, når Grethe bliver terminal? Det melder udspillet intet om,” siger Inge Jekes.

DSR: Sundhedsreform giver ikke flere sygeplejersker

Hun påpeger desuden, at det i udspillet f.eks. ikke er klart defineret, hvad ”akutsygepleje” dækker over, eller hvem der har definitionsretten.

”Hvornår er en sygeplejeopgave akut? Hvis Grethe ringer til sin praktiserende læge, vil lægen jo ofte ringe til den kommunale sygepleje og bede dem køre derud og tilse hende, og måske tage nogle blodprøver. Men er det så lægen, der skal bestemme, om en opgave er regionens eller kommunens bord? Det er meget uklart,” siger Inge Jekes. Hun fortsætter:

”Jeg kan sagtens se en situation for mig, hvor den kommunale sygeplejerske må sige til lægen: Beklager, det er ikke inden for mit indsatsområde, du skal ringe til hospitalet. Det skaber potentielt flere barrierer og endnu mere siloopdeling at flytte ansvaret over til regionerne, ikke mere sammenhæng og nærhed. Det frustrerer mig på borgernes vegne,” forklarer Inge Jekes.

Behandlingsansvar kan forhindre bermudatrekant

Inge Jekes ser dog ligesom Annette Jakobsen også gode takter i udspillet. Hun ser f.eks. positivt på, at regeringen vil udvide ordningen om 72 timers behandlingsansvar hos sygehusene til 96 timer.

”Det er noget, der helt konkret kan gøre en forskel i forhold til den berømte bermudatrekant, som borgerne kan falde ned i, når de bliver udskrevet fra hospitalet. Og det er jo dét, det handler om: At nogen skal tage behandlingsansvaret for borgerne. Men for mig at se har de kommunale sygeplejersker ikke ringere kompetencer end de regionale, så derfor er der ingen grund til, at akutsygeplejen skal flyttes væk fra kommunerne,” siger hun.

For der er ikke brug for mere sundhedspersonale i borgernes hjem, mener formanden.

”Vi har i forvejen udfordringer med kontinuiteten i sygeplejen, og at borgere og patienter bliver tilset af for mange forskellige. Det tror jeg ikke, regionale hjemmebehandlingsteams eller akutteams vil forbedre, tværtimod. Borgernes hjem vil jo blive forvandlet til en banegård,” siger Inge Jekes.