Det gør natten ved dig

Hvorfor er søvn vigtig?
”Søvn er helt nødvendig for overlevelse,” siger søvnforsker Poul Jennum, der er overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin og professor i neurofysiologi ved Københavns Universitet.
”Søvn er afgørende for en lang række processer; fra genopbygning af celler, muskler, knogler og væv til udrensning af affaldsstoffer i hjernen til bearbejdning af erindringer og følelser.”

Hvorfor er det ikke lige så godt at sove om dagen som om natten?
”Det skyldes døgnrytmen, som er det biologiske ur, der findes i alle levende væsener. Studier viser, at man godt kan forskubbe døgnrytmen, men når man forskubber døgnrytmen ved at arbejde om natten og sove om dagen, sover man mindre og akkumulerer et søvnunderskud,” siger han.

Det ser man bl.a. hos forsøgspersoner, hvor de, der gik i seng kl.23, i gennemsnit sov otte timer, mens de, der gik i seng kl. 07 om morgenen, kun sov fire og en halv time, selv om de havde været vågne længere.

Hvad sker der, hvis man får for lidt søvn?
”Manglende søvn giver nedsat koncentration og døsighed, og man bliver langsommere og får sværere ved at udføre komplekse opgaver. Man bliver også dårligere til at samarbejde og mere standhaftig, ligesom man kan opleve små, kropslige, smertelignende ubehagsfornemmelser.”

Hvorfor oplever flere sygeplejersker, at de er mest trætte ved fire-fem-tiden om natten?
”Cirka klokken fem om natten har døgnrytmen et bundpunkt (kaldes nadir). Det er på dette tidspunkt, at man har sværest ved at holde sig vågen. Til gengæld bliver man ikke automatisk mere træt, jo længere man er oppe.”

Hvorfor oplever flere sygeplejersker, at de spiser mere usundt i eller efter nattevagter?
”Det skyldes komplicerede, regulerende forhold i den basale hjerne. Der er flere systemer, der involveres. Det gælder også for hypocretinsystemet, som er involveret i reguleringen af vågen. Det skal kompenseres mere, hvis man er træt. Søvnunderskud (også kaldet kort søvn) har en række umiddelbare, men også mere kroniske konsekvenser. Udover trætbarhed skulle man tro, at man kan nå mere, hvilket ikke er tilfældet. Man spiser også anderledes. F.eks. har man lavet studier, hvor man havde udsat en gruppe børn for mindre søvn end en anden. Og så lavede man to forskellige borde, et med chokolade og vingummi og et med gulerødder. De børn, der havde sovet kort tid, havde øget tendens til at vælge det søde bord, mens de børn, der havde sovet længere, i højere grad valgte bordet med gulerødderne.”

Den samlede belastning

Alligevel skal sygeplejersker ikke frygte nattevagterne i sig selv, fortæller Poul Jennum.

”For i sundhedsforskning taler vi ikke om effekten af en enkelt faktor – men om den samlede sundhedsbelastning. Ting er kædet sammen. F.eks., hvis man ryger, dyrker man sandsynligvis også mindre motion, og så spiser man nok også mindre sundt,” siger Poul Jennum.

”Hvis man generelt lever psykisk og fysisk sundt, er skiftende arbejdstider ind imellem i sig selv ikke sundhedsskadeligt.”

Man skal dog altid være opmærksom på, at der er en god balance mellem vågen, søvn, døgnrytme, stress, livsstilsfaktorer og egen interaktion med omgivelserne. Hvis man er i tvivl, er det en god idé at tale med andre om det.

Vigtige processer, der sker under søvnen

Vores søvn er overordnet set styret af et samspil mellem to modsatrettede processer. En, der forsøger at holde dig vågen, og en, der forsøger at få dig til at falde i søvn.

Proces 1: Døgn-rytmen

Den ene proces er døgnrytmen, også kaldet det cirkadiske ur. Det er styret af en lille gruppe nerveceller, der ligger dybt inde i hjernen (nucleus suprachiasmaticus – scn).

Gennem kemiske og elektriske signaler regulerer de bl.a. søvnmønster, kropstemperatur, hjerneaktivitet, hormonproduktion og sult.

Det cirkadiske ur vil – ligegyldigt hvordan vi har sovet – holde os fast i en døgnrytme, hvor vi vågner om morgenen.

Cellerne er forbundet med nervebaner til synsnerven og nethinden, og herfra kommer der information om, hvor meget lys, der er i vores omgivelser.

Proces 2: Søvn-vågen

Fra man står op om morgenen, producerer kroppen adenosin, som hober sig op i hjernen i løbet af dagen, indtil det til sidst bliver så højt, at man falder i søvn.

Mens man sover, reduceres adenosinen igen. Men hvis man ikke har fået sovet nok, vil der stadig være en rest adenosin i hjernen, som gør, at man hurtigere bliver træt.

Væksthormon

Produceres i hjernens hypofyse. Hormonet er vigtigt, for at kroppen kan vokse. Væksthormon er specielt vigtigt for den generelle vækst og genopbygning af muskler, knogler og hjerne, men også for organer.

Melatonin

Et hormon, som dannes i hjernen. Det kaldes også ”søvnhormonet”, da det hjælper med at regulere vores døgnrytme og vores søvn. Det sker ved, at kroppen danner mere melatonin, når det bliver mørkt, hvilket gør, at man bliver søvnig. Melatonin dannes i et lille område af hjernen kaldet ”koglekirtlen”. Mængden af melatonin påvirkes også af lys. Kraftigt lys får mængden af melatonin til at falde.

Kortisol

Mængden af kortisol stiger sidst på natten og er størst om morgenen og er medvirkende til, at man vågner. Kortisol produceres i binyrerne og har flere essentielle funktioner i kroppen, herunder reguleringen af kroppens metabolisme af glukose, protein og frie fedtceller. Hvis man sover dårligt om natten, bliver mængden ikke så lille, som hvis du sover godt. Det kan betyde, at kroppen føler

Testosteron

Produceres i testiklerne hos mænd og i æggestokkene og binyrerne hos kvinder og sendes via blodbanerne ud i kroppen. Det har betydning for vækst og genopbygning af muskler, knogler og hud. Mængden i blodet er størst om morgenen. Testosteron påvirkes også af søvn, fysisk aktivitet, alkohol og alder.