Minimér og tilrettelæg

Allerede i 2007 konkluderede en international ekspertgruppe under WHO, at natarbejde sandsynligvis øger risikoen for brystkræft.

I juni måned i år føjede WHO prostatakræft og tyk- og endetarmskræft til listen over kræftsygdomme, der sandsynligvis kan kædes sammen med natarbejde.

I Danmark har man siden 2007 kunnet få erstatning for brystkræft efter langvarigt natarbejde. Det er især sygeplejersker, der har opnået erstatning.

”Når det alligevel er svært at få anerkendt brystkræft som en arbejdsskade, er det bl.a. fordi, man aldrig i et konkret tilfælde kan bevise, at det er natarbejdet, der er årsag til kræften.”

Det fortæller Johnni Hansen, seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse, og en af de 27 eksperter, der er udpeget til under Verdenssundhedsorganisationen WHO, at vurdere kræftrisikoen ved at arbejde om natten.

”Der er mange gode undersøgelser, der viser, at der er en sammenhæng. Men vi kan ikke udelukke al rimelig tvivl om entydig sammenhæng mellem natarbejde og øget risiko for kræft,” siger han.

”Kræft er en gruppe af komplekse sygdomme, der kan skyldes mange faktorer, bl.a. livsstil, miljø eller arbejdsmiljøpåvirkninger. Men den kan også være genetisk betinget eller skyldes tilfældige fejl i celler,” tilføjer han.

Frygt ikke

Johnni Hansen mener ikke, at der er særlig grund til at være bekymret for kræft i forbindelse med et mindre omfang af nattevagter.

”Meget tyder på, at en enkelt nattevagt eller to om ugen næppe forøger risikoen for kræft. Derimod ser det ud til, at især mange nattevagter i træk i mange år, kan fordoble risikoen for visse typer af kræft,” siger han.

”Derfor er vores forsigtige anbefaling at have så få nattevagter som muligt i så kort en årrække som muligt,” siger han.

”Vi mangler desværre mere viden i forhold til at være mere præcise i vores anbefalinger,” siger han.

Kræftsygdomme er ikke den eneste konsekvens af natarbejdet. Et dansk studie fra 2017, hvor 18.015 sygeplejerskers livsforløb blev undersøgt, viste også, at kvindelige nattevagter har en øget risiko for diabetes, Alzheimers og hjerte-kar-sygdomme.

Dertil kommer, at ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i sommers konkluderede, at bl.a. risikoen for ulykker stiger efter natarbejde, og at gravide natarbejdere har en øget risiko for svangerskabsforgiftning og ufrivillig abort.

Anne Helene Garde, professor fra NFA, der også er medlem af WHO’s internationale ekspertgruppe, peger på, hvad man kan bruge de nye forskningsresultater til:

”Forskningsresultaterne giver selvfølgelig anledning til at se, om der er måder, man kan tilrettelægge og minimere natarbejdet mest muligt,” siger hun og fortsætter:

”For der er nogle helt klare konsekvenser ved natarbejde, f.eks. at man sover mindre og får forstyrrede døgnrytmer, koncentrationsbesvær og fordøjelsesproblemer – og hvis det så yderligere indebærer risiko for sygdomme, skal natarbejdet tilrettelægges bedst muligt, siger Helene Garde.

Vilkår for natarbejdet

Det er næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Anni Pilgaard, enig i.

”Sammen med arbejdsmiljørepræsentanter og ledelser skal vi hele tiden arbejde på at sikre de bedst mulige vilkår for natarbejdet,” siger Anni Pilgaard.

Hun oplever, at der stadig er mange steder, hvor der er tradition for, at nattevagterne gør rent og fylder op.

”Og der synes jeg, at man skal gå ind med nye, friske og kritiske øjne og se på, hvad natsygeplejerskerne laver – og så luge ud i alt det, der ikke er patientfagligt,” siger hun.