Nattens dronning

Savnet sidder i møblerne, hvor Pia Gravang plejede at sidde. På altanen, hvor hun sov og solede sig efter endt nattevagt. I vielsesringen på René Gravangs højre hånds ringfinger.
Og ikke mindst i den store treårige schäferhund Rex, der mere var hendes end hans, og som skiftevis kommer hen for at blive kælet, gør af lydene ude fra svalegangen eller kravler op i sofaen.

Den 24. august i år døde sygeplejerske Pia Gravang af brystkræft – mindre end et år efter, at hun fik konstateret sygdommen. En sygdom, der ifølge lægerne og til sidst også Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skyldtes, at hun havde arbejdet om natten i mere end 20 år. Hun blev 52 år.

Gennemsund

I lejligheden i Vallensbæk, der dannede rammen om deres liv, går Pia Gravangs mand René Gravang nu rundt og forsøger at finde sig selv. Han vil gerne dele sin historie med Sygeplejersken.

”Det ville være i hendes ånd,” siger han.

Både fordi han og hans hustru gennem hele kræftforløbet har været meget åbne omkring sygdommen. Men også fordi han ved, at Pia Gravang gerne ville sende et budskab til andre sygeplejersker om, at natarbejde kan være farligt, og at man skal passe godt på sig selv.

For at det var natarbejdet, der forårsagede Pia Gravangs brystkræft, er René Gravang ”1.000 pct. sikker på”.

”Pia hverken røg eller drak. Hun cyklede på arbejde hver dag, gik til spinning tre gange om ugen og trænede med Rex (schäferhunden, red.) mindst en times tid hver dag,” fortæller han.

Og det var samme besked, de fik fra de læger, der så Pia Gravang.

”Jeg tror allerede, at det var til anden samtale på hospitalet, efter at Pia havde fået konstateret brystkræft, at en læge siger: ”Jeg tror, det har noget med dit natarbejde at gøre”.”

Det budskab blev sidenhen gentaget mange gange.

”Den eneste årsag til brystkræften, de kunne pege på, var natarbejdet,” fortæller René Gravang.

”Det var også derfor, at hun blev så ked af det, da hun i første omgang fik afslag på arbejdsskadeerstatningen.”

Foretrak natarbejde

Grunden til, at Pia Gravang havde så mange nattevagter, at hendes kollegaer kaldte hende ”Nattens dronning”, var til at begynde med, fordi det passede godt til det familieliv, de havde valgt.

”Vi kunne godt lide, at der altid var nogen hjemme i forhold til vores søn. Så jeg gik i fast aftenvagt i lufthavnen, og hun arbejdede om natten. Jeg luftede hund og afleverede knægten og om eftermiddagen, når jeg kørte, luftede hun hunden og hentede ham,” fortæller René Gravang, der er flyvelederbetjent i lufthavnen og sikkerhedsrepræsentant.

Da sønnen blev ældre, spurgte René Gravang, om Pia ikke havde lyst til at arbejde anderledes.

”Ikke fordi jeg tænkte på kræft. Det var mere hjerte-kar-sygdomme, jeg tænkte på. Men også fordi jeg på det tidspunkt var nødt til at tage nattevagter ude hos os, og jeg kunne godt mærke, at det var hårdt for kroppen,” siger han.

”Jeg har det selv ekstremt dårligt med natarbejde, og jeg er en af dem, der forsøger at bytte nattevagterne væk.”

”Men det ville hun ikke. For hun var glad for at arbejde om natten. Og hvis der var nogen, der spurgte, om hun kunne bytte eller tage en ekstra nattevagt, sagde hun ja. Jeg tror også godt, at hun kunne lide sit team og sine kollegaer, hun havde der om natten.”

”Hun havde nogle enkelte dagvagter, men hun var ikke glad for dem. Jeg tror, at det stressede hende. Om natten var der ro og rytme,” siger René Gravang og fortæller, at hun heller ikke havde nogle af de klassiske symptomer som kvalme, hovedpine og søvnbesvær, som mange nat- og skifteholdsarbejdere fortæller om.

Men i sensommeren 2018 mærkede Pia Gravang under en ferie i Italien for første gang den knude, der skulle vise sig at være kræft.

Ingen fortrydelse

Den 12. juli i år tildelte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring Pia Gravang en arbejdsskadeerstatning på 790.680 kr. Og selv om pengene gjorde godt, var det vigtigste selveste anerkendelsen.

”For hende handlede det om, at det blev anerkendt, at det var arbejdet, der havde gjort hende syg – også fordi masser af hendes nærmeste kollegaer også arbejder fast nat.”

Den 10. august var Pia Gravang til kontrol på Herlev Sygehus, hvor beskeden var, at knuden i brystet og lymferne var blevet mindre, men det i leveren lidt større.

Ægteparret Gravang besluttede sig for sammen med søn og svigerdatter at køre på ferie til deres yndlingssted i Italien.

Men da de kom hjem fra ferie, var Pia Gravang blevet så dårlig, at hun blev indlagt akut. Her fik hun at vide, at det havde udviklet sig hurtigt.

”Jeg var chokeret,” fortæller René Gravang. Hans hustru derimod så mere rolig ud, og lægen sagde: ”Du er godt klar over det, ik?”

Pia Gravang siger ja. Den 24. august dør hun.

Fortrød hun nogensinde, at hun havde arbejdet så meget nat?

”Nej, det tror jeg ikke. Der er jo ikke nogen, der har et ønske om at dø af deres arbejde. Men hun har selv troet, at hun har levet et meget sundt liv. Der har ikke været signaler, hun har overset. Jeg kan ikke sætte en finger på den måde, hun har levet på – udover, at hun arbejdede om natten.”

Ansvaret

”Pia var aldrig bitter, og jeg er heller ikke bitter. Det er ikke hendes oversygeplejerske eller Rigshospitalet eller Glostrup, der har gjort hende syg eller sagt, at hun skulle tage de nattevagter,” siger René Gravang.

”Man kan jo ikke vride armen om på folk og sige, at de ikke må tage nattevagter. Jo, hvis man vidste, at man ville dø, men det er jo ikke alle, der arbejder nat, der får kræft,” siger han.

”Pia var stolt af at være sygeplejerske. Hun var sygeplejerske helt ind til benet, og hun var rigtig glad for sit arbejde,” siger René Gravang.