Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Fik 790.680 kr. i erstatning. Brystkræft var en arbejdsskade

Sygeplejerske fik medhold i at have fået brystkræft som følge af natarbejde. Først fik hun dog afslag på sin arbejdsskadesag, fordi hun kun kunne dokumentere 18 års natarbejde mod de 20-25 år, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kræver. Men så vidnede gamle kollegaer.

Sygeplejersken 2019 nr. 11, s. 22-23

Af:

Anne Witthøfft, journalist

spl11-2019_tema_maane

”Et erstatningsbeløb vil klart være et herligt ”plaster på såret”, men for mig handler det virkelig om princippet i sagen.”

Sådan skrev nu afdøde intensivsygeplejerske på Rigshospitalet i Glostrup, Pia Gravang, den 2. april i år i en mail til konsulent Helle Schomann Thunø i Dansk Sygeplejeråd.

En mail som Pia Gravangs mand, René Gravang, har givet Sygeplejersken lov til at citere.

På det tidspunkt havde Pia Gravang fået afslag på at få godkendt den brystkræft, hun havde fået konstateret i sensommeren 2018, som en arbejdsskade.

Men med hjælp fra Dansk Sygeplejeråd havde Pia Gravang anket sagen, fordi, som hun skrev i sin mail:

Sammenhæng mellem kræft og natarbejde

Med hensyn til kræft i forbindelse med natarbejde er teorien, at der sker en døgnrytmeforstyrrelse. Om natten genopbygger kroppen immunforsvaret, reparerer fejl i cellerne og renser kroppen for affaldsstoffer. Når man udsættes for lys, påvirkes dannelsen af melatonin, der styrer disse processer, og man sender et signal til kroppen om, at man har ændret tidszonen. Det tager forskellig tid for de enkelte celler at reparere sig, og det sker i mindre grad, hvis man er udsat for lys.
Kilde: Johnni Hansen, seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse.

”Samtlige læger, der har været inde over mit behandlingsforløb eller min udredning, har alle oplyst, at der i henhold til dem ikke er nogen tvivl om, at min brystkræft er et resultat af meget natarbejde, både lægerne fra Rigshospitalet, lægerne fra Herlev Hospital og egen ”huslæge”. Selv lægen fra Arbejdsmedicinsk afdeling var ikke i tvivl.”

Op ad bakke

Med hjælp fra sin oversygeplejerske og lønafdelingen på Rigshospitalet var det lykkedes Pia Gravang at fremskaffe dokumentation i form af lønsedler, der viste, at hun i gennemsnit havde haft tre ugentlige nattevagter de seneste 18 år. Alligevel fik Pia Gravang i første omgang afslag fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Anni Pilgaard, siger:

”Vi oplever, at det er uhyre vanskeligt for vores medlemmer overhovedet at komme i nærheden af en erstatning. Der er stillet uendeligt mange regler op – jeg kalder det forhindringer – for, at man kan få erstatning. Det er virkelig op ad bakke. Og som enkeltperson kan det være svært at holde ved, når man står alene og er syg og svækket og i dette tilfælde livstruet.”

Ifølge Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan man kun få anerkendt brystkræft som arbejdsskade, hvis man kan dokumentere, at man har haft en nattevagt mindst en gang om ugen i mere end 20-25 år.

Derudover bliver natarbejdet holdt op imod såkaldte ”konkurrerende” faktorer. Det kan f.eks. være, hvornår man fik menstruation, om man har taget østrogener, har for højt BMI, har røget eller har haft brystkræft i den nærmeste familie.

For Pia Gravangs vedkommende var lægerne dog ikke i tvivl om, at natarbejdet var skyld i brystkræften.

Vidner afgjorde sagen

Konsulent i Dansk Sygeplejeråd Helle Schomann Thunø, som varetog Pia Gravangs sag, fortæller:

”Da jeg begyndte at grave i sagen, så jeg de papirer, hvor en læge fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg havde skrevet, at hun mente, at Pias sygdom var arbejdsbetinget.

Derudover havde lægen brugt en omregningsfaktor, der viste, at med den mængde natarbejde Pia havde haft (tre nattevagter i gennemsnit om ugen, red.), svarede det til 50 års natarbejde, hvis man sammenlignede det med den mængde natarbejde, sygeplejersker normalt har.”

Selv om Pia Gravang ikke kunne dokumentere mere end 18 års natarbejde via lønsedlerne, var hun sikker på, at det havde stået på i flere end 18 år.

”Heldigvis havde hun stadig kontakt med sine gamle kollegaer, og det lykkedes os at få fat i to af dem inden sommerferien, som kunne og ville vidne om, at Pia havde arbejdet om natten også dengang. Og pludselig var der hul igennem,” fortæller Helle Schomann Thunø.

Den 12. juli omgjorde Arbejdsmarkedets Erhvervssikring den tidligere afgørelse i Pia Gravangs sag og tildelte hende ”790.680 kr. i godtgørelse for varigt mén”.

Lørdag den 24. august døde Pia Gravang af brystkræft med spredning til lymfer og lever efter mindre end et års sygdom. Hun blev 52 år.

Anni Pilgaard, næstformand i Dansk Sygeplejeråd, siger:

”Det er trist, at hun er død i så ung en alder, men trods alt godt, at hun fik erstatning. Mit råd til andre sygeplejersker, der har en arbejdsbetinget lidelse eller skade er, at de først og fremmest skal gå til deres egen læge og dernæst kontakte Dansk Sygeplejeråd. Vi er parat til at hjælpe. Og den her sag viser, at det er muligt at vinde.”

Hvis du vil vide mere om, hvordan du påvirkes af natarbejde, og hvordan man bedst planlægger arbejdet,  har Dansk Sygeplejeråd et helt tema på www.dsr.dk/loen-og-arbejdsvilkaar/arbejdsmiljoe/fysisk-arbejdsmiljoe/nat...

Catrine Thomsen

Tema: Nattevagter

På intensivafdelingen på Bispebjerg har man skåret nattevagternes arbejdsopgaver ned til et minimum.

I Københavns Kommune får nyansatte medarbejdere fremover ikke lov til at arbejde mere end tre nattevagter i træk.

Kroppen er ikke bygget til at være vågen om natten, og for meget natarbejde over for lang tid kan være direkte sundhedsskadeligt.

For nylig fik en sygeplejerske anerkendt sin brystkræft som en arbejdsskade. Alligevel skal man ikke frygte natten, siger forskerne.

Men man skal passe på sig selv og minimere og tilrettelægge natarbejde hensigtsmæssigt.

Læs i dette tema: