Det mener fire TR om OK21-resultatet

Hannah G. Nielsen, TR

Det bedst opnåelige resultat

Hannah G. Nielsen
TR for sundhedsplejerskerne i Herlev Kommune

Tekst: Marianne Bom, journalist

”Jeg stemmer ja. Jeg mener, at vi har fået det bedst opnåelige resultat i en tid, hvor det ikke bare er os sygeplejersker, men hele landet der er hårdt ramt af corona. 

Vi gik til forhandlingerne med det mål, at reallønnen ikke måtte dale, og vi må være glade for, at vi faktisk fik sikret reallønnen. Derudover har vi fået en ekstra pulje penge i kommunerne, der blandt andet betyder 2.000 kr. mere på årslønnen for dem med mere end fire års anciennitet. Det er også godt, at vi har bevaret retten til en årlig lønforhandling. Den ville arbejdsgiverne gerne afskaffe. Men heldigvis blev den bevaret, for nogle gange er der faktisk noget at hente. 

Vi er ikke i mål med ligelønnen, og vi skal have gjort op med det lønhierarki, der blev lavet i den gamle tjenestemandsreform. Men den kamp skal vi primært kæmpe på Christiansborg og ikke ved forhandlingerne om overenskomsterne, hvor alle de andre lønmodtagere jo også vil have mest muligt. 

Jeg tror ikke, at vi får noget ud af at gå i konflikt. Med en konflikt kan vi vise, at vi er magtfulde, men der kommer nok hurtigt et regeringsindgreb. Det vil snarere betyde mindre end mere i løn.”
 

Kamilla S. Bøje, TR

Trist på mit fags vegne

Kamilla S. Bøje
TR i hjemmeplejen iHerning Kommune

Tekst: Marianne Bom, journalist

”Jeg er ikke fuldstændig afklaret, men jeg hælder mod at stemme ja. Som TR ønsker jeg det bedste for sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår, og med denne overenskomst er der trods alt forhandlet noget hjem. Lidt er bedre end ingenting. Men aftalen om en generel lønforhøjelse på 5,02 pct. for den næste treårsperiode løser ikke sygeplejerskers grundlæggende lønefterslæb.

Jeg bliver trist på mit fags vegne, når jeg tænker på, at sygeplejersker har et efterslæb på 18 pct. i forhold til andre med samme uddannelseslængde. 

Jeg kan undre mig over, at vi er ca. 80.000 sygeplejersker, og her i 2021 har vi stadig ikke bedre vilkår, selv om vi har kæmpet i årtier. Vi rykker hver gang kun små skridt.

Jeg kan høre på mine kolleger, at de ikke orker konflikt. Mange husker strejken i 2008, som varede i ugevis og i sidste ende kostede medlemmerne penge. De tvivler på, om de orker en konflikt, for coronapandemien har tæret på kræfterne. Er konflikt mon den rigtige beslutning? Har vi befolkningens opbakning? 

DSR er en del af Forhandlingsfællesskabet, og sammen burde vi stå stærkere. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om vi sygeplejersker ville opnå et bedre resultat, hvis vi forhandlede alene.”

Josefine Gislinge, TR

Der skal ske noget radikalt

Josefine Gislinge 
TR på medicinsk modtageafsnit på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Tekst: Marianne Bom, journalist

”Jeg har tænkt mig at stemme nej. Hvis det ikke er nu, vi har bevist, hvad vi er værd som sygeplejersker, så ved jeg ikke, hvornår det skulle være. Vi har båret sundhedssystemet på vores skuldre under pandemien. Vi har vist, hvor afhængigt samfundet er af os.

Det håbede jeg ville blive afspejlet i overenskomsten, men det er det ikke blevet. De fem pct., der er forhandlet på plads i lønstigning over tre år, svarer jo bare til, at vi kan fortsætte med at handle i Fakta. Vi kommer ikke til at se noget bemærkelsesværdigt på vores lønseddel. Der er intet ekstra i forhold til, at vi har argumenteret for, at det er nu, grundlønnen skal hæves op omkring lærernes grundløn, fordi vi har omtrent samme længde uddannelse.

Jeg ved godt, at økonomien halter i Danmark. Men jeg håber, at et nej vil betyde, at de kan finde nogle penge frem til at lønne sundhedsvæsenet. Der var jo milliarder til minkavlerne, som er et døende erhverv, og så giver man et honninghjerte til sygeplejerskerne. Jeg synes ikke, at det er ok, at vores sundhedsvæsen lider på den her måde. Vi skal også motivere nye til at søge ind i faget, og der skal ske noget radikalt for, at sygeplejersker har lyst til at blive i faget.”

Katrine Vilien, TR

Stærkt signal i mange blanke stemmer 

Katrine Vilien
TR for sygeplejerskerne ved akutklinikken på Gentofte Hospital

Tekst: Nana Toft, journalist

“Jeg er stadigvæk i tvivl. I princippet synes jeg, vi skal sige nej, for det er ikke en tilfredsstillende aftale. Så kunne vi genforhandle og opnå noget mere. Omvendt er jeg også realist. Måske var det, hvad vi kunne få ud af det med den pose penge, der var afsat.

Men hvis det er eneste argument, er det så ikke en falliterklæring? Det bedste ville måske være, hvis vi kunne mobilisere kræfterne til at få alle til at stemme blankt. Det ville være et statement. Et statement der tydeligt ville signalere, at det vi stemmer om som udgangspunkt er latterligt. For jeg tror ærlig talt ikke, at politikerne forstår, hvordan sygeplejen har udviklet sig. Hvor komplekse og konfliktfyldte opgaver, vi varetager. For så havde de ikke kun afsat yderligere 33 mio. kr., men det tidobbelte.

Udfordringen er, at der kun er et stærkt signal i de blanke stemmer, hvis der er mange af dem, og jeg aner ikke, hvordan vi skal stable det statement på benene. I virkeligheden savner jeg fortsat et bedre overblik over konsekvenserne af især et ja. Ved et nej risikerer vi en konflikt. Men ved vi, hvad et ja betyder? Især på den lange bane? Jeg håber virkelig, at de kommende virtuelle medlemsmøder vil gøre mig klogere.”

ikon ok21

Læs om OK21-resultatet i dette nummer af Sygeplejersken:

(Redigeringen af alle nedenstående artikler er afsluttet tirsdag den 2. marts)

 

Emneord: 
Løn