Sådan tæller din stemme

Vejledning om stemmeafgivning ved urafstemningen

5. marts tog DSR’s kongres stilling til de aftaler, der er indgået om sygeplejerskers overenskomster i regioner og kommuner (efter dette blad gik i trykken). Godkendte kongressen, kommer aftalerne med regioner og kommuner til urafstemning hos medlemmerne, der får omkring 14 dage til at stemme.  

Alle aktive medlemmer af DSR og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning kan stemme, dog ikke seniormedlemmer, om det samlede resultat i kommuner og regioner.  Ved urafstemningen om det statslige resultat er det udelukkende de statsansatte, der kan stemme.

Hvordan opgøres et ja til aftalerne?

I staten er der et ja til sygeplejerskernes overenskomst, hvis DSR’s hovedbestyrelse har godkendt resultatet efter vejledende afstemning blandt de statsansatte medlemmer og sammen med de øvrige fagforbund i staten godkender resultatet.    

I forhold til forhandlingsresultaterne med kommunerne og regionerne stemmer sygeplejerskerne sammen med de øvrige faggrupper i Sundhedskartellet. Stemmer et flertal af Sundhedskartellets grupper ja, er forhandlingsresultaterne godkendt og de nye overenskomster og aftaler kan træde i kraft.  

Hvad sker der, hvis sygeplejersker i regioner og kommuner stemmer nej?

Hvis et flertal af sygeplejerskerne stemmer nej, er det op til DSR’s HB at beslutte næste skridt. Og der er flere muligheder. Dansk Sygeplejeråd kan forsøge at genoptage forhandlingerne med arbejdsgiverne, og parterne kan i den forbindelse spørge, om forligsmanden vil bistå som mediator og hjælpe parterne til en løsning.

Hvis det lykkes med forligsmandens mellemkomst at opnå et nyt forhandlingsresultatet, skal det igen sendes til urafstemning blandt DSR’s medlemmer, og stemmer et flertal ja, træder nye overenskomster og aftaler i kraft.

DSR’s Hovedbestyrelse kan også beslutte at varsle strejke. Når der varsles konflikt, skal forligsmanden orienteres og inden konflikten bryder ud, vil forligsmanden forsøge at mægle mellem parterne. Forligsmanden udarbejder en skitse til et mæglingsforslag. Hvis parterne ”nikker” til skitsen, fremsætter forligsmanden en mæglingsforslag, som sendes til afstemning i de organisationer, der er omfattet af forslaget.

Hvis flere organisationer forhandler under forligsmandens ledelse samtidig, kan forligsmanden vælge at sammenkæde afstemningerne, så resultatet gøres op i én samlet optælling blandt alle lønmodtagere på det pågældende forhandlingsområde. En sammenkædning har historisk set været det mest almindelige og giver en større sandsynlighed for et ja, da afstemningsreglerne kræver en større stemmedeltagelse fra nej-siden.

Hvis afstemningen om mæglingsskitsen bliver et nej, er der ingen ny overenskomst og dermed kan strejke træde i kraft. En strejke løber til parterne (igen) bliver enige og får godkendt en aftale i deres bagland, eller til Folketinget griber ind og bestemmer løn og arbejdsvilkår ved lov.

Arbejdsgiverne kan også ”stemme nej” og varsle lockout

På samme måde som lønmodtagerne kan varsle strejke, kan arbejdsgiverne varsle lockout af medarbejderne. Lockout betyder, at medarbejderne ikke må komme på arbejde og ikke får udbetalt deres løn.

Konfliktvåbnene er en del af Den Danske Model og spiller en væsentlig rolle i forhold til at forhandle sig til en løsning. Lockoutvåbnet blev brugt første gang offensivt af de offentlige arbejdsgivere i 2013, da folkeskolelærerne blev lockoutet.  

Hvad indebærer strejke og lockout for min løn?

Under en konflikt får de strejkende og lockoutede sygeplejersker ikke løn eller andre overenskomstbestemte goder. De, som bliver udtaget til strejke, får dækning for deres  løn fra DSR’s strejkekasse.

Ved en lockout kan DSR’s medlemmer optage konfliktlån, som svarer til deres udbetalte sædvanlige løn efter skat. Efter konflikten betales lånene tilbage, og DSR’s politikere kan beslutte, at medlemmerne skal indbetale ekstra kontingent, så strejkekassen bliver fyldt op inden næste overenskomstforhandling.

Hvad nu hvis jeg ikke får stemt?

Det er udelukkende de sygeplejersker, der stemmer, som har direkte indflydelse. Hvis du ikke stemmer, overlader du det til andre at beslutte, hvad der videre skal ske med dine løn- og ansættelsesvilkår.

Andre vil beslutte, om du skal være parat til at strejke eller risikere at blive lockoutet af arbejdsgiverne. 

ikon ok21

Læs om OK21-resultatet i dette nummer af Sygeplejersken:

(Redigeringen af alle nedenstående artikler er afsluttet tirsdag den 2. marts)


 

Emneord: 
Løn