"Det er alvorligt det her"

Det er arbejdsgivernes og politikernes ansvar, at der er sygeplejersker til at pleje og behandle patienter i Danmark. Det er ikke en forpligtelse, sygeplejerskerne har. Det minder formand, Grete Christensen, om, efter at Dansk Sygeplejeråd har afsendt konfliktvarsel som følge af, at et flertal af medlemmerne stemte nej til OK21-resultatet.
Foto: Claus Bech
Title

Redigeringen af artiklerne om OK21 blev afsluttet den 22. april, 2021. 

Få seneste opdateringer om OK21-situationen på dsr.dk

Se fakta om lønefterslæb på DSR.dk

Når man bliver mødt af et tilbud, der ikke er godt nok, kan man sige nej. Det har sygeplejerskerne i kommunerne og regionerne gjort. Et flertal har stemt nej til den overenskomst, de blev tilbudt. 

På den baggrund har Dansk Sygeplejeråd valgt at varsle strejke. For når der ikke er opnået enighed om en ny overenskomst, er det helt legitimt, at sygeplejerskerne udtrykker deres utilfredshed ved at blive væk fra de strejkeramte arbejdspladser,  

”I den danske aftalemodel er det jo sådan, at hvis man ikke er tilfreds med et overenskomstresultat, kan man varsle konflikt. Det har vi gjort nu. Det er den trussel, vi har over for arbejdsgiverne, og det kan være det tryk, der skal til for, at arbejdsgiverne reelt indser, at det er alvorligt det her,” siger formand Grete Christensen.

”Grundlæggende handler nej’et om utilfredshed med en løn, der simpelthen ikke svarer til sygeplejerskers uddannelse, ansvar og opgaver,” siger hun, ”og uanset at tidspunktet midt i en pandemi kan synes ikke særligt velvalgt, så må arbejdsgiverne respektere, at nu har sygeplejerskerne talt igen. De har ønsket at markere, at de forventer noget mere.”

DSR har orienteret arbejdsgiverne om konfliktvarslet, og Grete Christensen appellerer til, at de indgår konstruktivt i forhandlinger om at opnå et så godt resultat, at sygeplejerskerne kan stemme ja, og konflikten afværges.

”Det her nej skal de tage alvorligt. Der bliver brugt enormt meget energi hos sygeplejerskerne på at tale om den løn og de vilkår, der ikke er i orden. Det seneste år med corona har vist, at regioner og kommuner mere end nogensinde har brug for sygeplejerskerne. Så appellen er: Lyt til den stemme, der taler. Det er jeres medarbejdere, der siger noget til jer. Medarbejderne synes, der er noget galt med lønnen og vilkårene, og mange af dem reagerer på det ved at forlade faget. I har en interesse i at finde ud af, hvad er det, der får dem til at blive.”

Det er arbejdsgivernes ansvar

Det ligger i sygeplejefaget at tage stort ansvar. Men Grete Christensen minder om, at det faktisk er arbejdsgivernes og politikernes ansvar, at der er nok sygeplejersker til at pleje og behandle patienter i Danmark - i et godt og sikkert arbejdsmiljø.

”Arbejdsgivere har et kæmpestort ansvar for, at det her ikke bare sejler derudaf. Sundhedspolitisk er det jo helt tydeligt, hvor meget der er brug for sygeplejesker. Arbejdsgiverne og politikerne kan ikke bare sige: ”Nå, hvis ikke de er tilfredse, så må de jo gå.” De bliver nødt til at tage sygeplejerskernes utilfredshed alvorligt og være bidragsydere til, at vi som samfund får gjort noget ved det. Herunder at vi kan finde flere end de 1.000 ekstra sygeplejersker, der er sat penge af til, og at vi kan fastholde dem, der er derude, så vi kan opretholde kvaliteten i sundhedsvæsenet. Der har i årevis været stor mangel på sygeplejersker, og det er alvorligt for patienterne.”

Tid til lønmæssig anerkendelse 

Det kan ikke komme bag på hverken arbejdsgiverne eller politikerne på Christiansborg, at sygeplejerskerne forventer en markant bedre løn. Det har sygeplejerskerne udtrykt gennem årtier. 

For Grete Christensen lød det som et ekko af hende selv, da hun for nylig så et sort-hvidt klip på tv med sin forgænger, den tidligere formand Kirsten Stallknecht. Hun udtrykte vrede over resultatet af Tjenestemandsreformen tilbage i 1969. 

”Da jeg så det, tænkte jeg: Hvad er forskellen på det, Kirsten sagde dengang, og det, jeg siger i dag? Hvad er forskellen på det, Maria Madsen, som var formand før Kirsten Stallknecht, sagde i starten af 60’erne og det, jeg siger i dag? Vi sidder simpelthen stadig væk og træder rundt i den samme mølle,” konstaterer Grete Christensen.

”Det illustrerer, at sygeplejerskerne sidder fast for lavt i lønhierarkiet, som er politisk skabt. Derfor skal politikerne på Christiansborg medvirke til at løse problemet. Det er ganske enkelt ikke muligt at løse ved forhandlingsbordet.”

Kamp for ligeløn i to spor

Forud for forhandlingerne om OK21 aftalte medlemmerne i Forhandlingsfælleskabet, at de arbejder for at løfte lavtlønsområder og fremme ligeløn i to spor. 

Det ene spor er overenskomstforhandlingerne, hvor der allerede i 2018 og igen i 2021 blev sat mindre puljer af til at rette op på skævheden mellem de kvinde- og mandedominerede fag. Men i realiteten er der ikke meget at gøre under overenskomstforhandlingerne, for det vil kræve, at de andre fag afgiver store beløb til de kvindedominerede fag. 

”Vi synes jo ikke, at de andre får for meget. Vi synes, det er os, der får for lidt,” siger Grete Christensen.

Det andet spor er politisk. Efter OK21 vil organisationerne rette henvendelse til Christiansborg for at få rettet op på de kvindedominerede fags lønefterslæb.

Det opstod, da politikerne indplacerede fagene lavt i det offentlige lønhierarki i 1969. I dag er sygeplejerskers løn 15-20 pct. under det niveau, som fag med tilsvarende uddannelse har.

Set i det lys kan det ikke betale sig at tage en uddannelse til sygeplejerske. 

”Men strategien forudsætter jo, at der er nogen, der byder ind på det politiske spor. Og så længe vi har politikere, der sidder nærmest og kaster det hele tilbage igen og siger, at dette skal løses ved forhandlingerne, jamen så havner vi i den fuldstændig skæve situation, som den, vi sidder i nu,” siger Grete Christensen.

”Der er et pres fra mange fagforeninger for, at politikere ikke skal blande sig i overenskomstforhandlinger. Og det synes vi heller ikke, at de skal. Det er jo netop derfor, vi siger, at der efterfølgende skal etableres et politisk spor, hvor politikere, lønmodtagere og arbejdsgivere i fællesskab lægger en plan for, hvordan der via en trepartsaftale, bliver rettet op på de åbenlyse fejl i lønhierarkiet,” siger Grete Christensen, der er sikker på, at det kommer til at ske.

”Presset går ikke væk. Man kan ikke tie det ihjel”. 

 

Emneord: 
Løn