DSR: Drop generaliseringen af specialerne

Arbejdsgiverne risikerer at effektivisere sig til ineffektivitet, når specialiserede sygeplejersker sættes til at arbejde i andre specialer for at sikre driften, siger næstformand Dorthe Boe Danbjørg.

Kommer vi ikke  i mål ad dialogens  vej, er vi parate til  at tage de kampe,  der skal tages, siger Dorthe Boe Danbjørg,  næstformand, DSR
"Kommer vi ikke i mål ad dialogens vej, er vi parate til at tage de kampe, der skal tages," siger Dorthe Boe Danbjørg, næstformand, DSR
Foto: Claus Bech
Der er ikke meget positivt ved arbejdsgivernes voksende krav om, at sygeplejerskerne skal være mere fleksible på tværs af afsnit, afdelinger og matrikler.

Det siger næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg. 

”Fleksibiliteten sker på bekostning af sygeplejerskernes specialistviden. Der er tale om, at arbejdsgiverne går efter en optimal udnyttelse af personaleressourcerne, der sætter drift over faglighed. Det går ud over patienternes pleje og behandling og sygeplejerskernes arbejdsmiljø,” siger hun. 

Udviklingen sker mange steder, men er især tydelig i forbindelse med den fremtidige organisering på de nye sygehuse i f.eks. Aalborg, Gødstrup og Odense:

”Formålet med de nye supersygehuse er at give en effektiv behandling af høj kvalitet, så borgerne kan blive hurtigt behandlet og udskrevet. Men risikoen ved at låne mindre specialiserede sygeplejersker på naboafdelingen er, at patienter kan komme til at ligge længere – fordi det ikke er en højt specialiseret, rutineret sygeplejerske, der varetager behandlingen. Eller fordi den måske varetages af en sygeplejerske, der ikke føler sig tryg i specialet. Det store spørgsmål er, om vi med den nye organisering risikerer at blive så effektive, at det er ineffektivt,” siger Dorthe Boe Danbjørg.

Dialog før jura

Hun anerkender, at der er sparsomme ressourcer og mangel på sygeplejersker, men mener, at arbejdsgiverne tænker alt for kortsigtet. Løsningen er en helt anden.

”Forskningsprojektet NUCAP viser jo, at hvis der ikke er nok sygeplejersker til stede, bliver systemet ineffektivt, patienterne ender med at være indlagt i længere tid, og de bliver måske også genindlagt. Det er ineffektiv brug af ressourcerne,” siger hun og fortsætter:

”Man kunne i stedet komme med en ordentlig saltvandsindsprøjtning og investere, så der er tilstrækkeligt mange og kompetente sygeplejersker på de enkelte afdelinger. Så ekspertisen altid er der. Det vil tjene sig selv ind.”

Derudover prøver Dansk Sygeplejeråd i stort omfang at gå i dialog med arbejdsgiverne for at finde løsninger, som sikrer, at sygeplejerskerne kender deres tjenestested og kan arbejde fagligt og patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt inden for rammer med et trygt arbejdsmiljø, fortæller Dorthe Boe Danbjørg: 

”Tag f.eks. planerne på Odense Universitetshospital, hvor sygeplejersker fortsat skal være ansat i en afdeling, men også løfte specialistkompetencer inden for to specialer eller subspecialer eller hjælpe på tværs af specialer. Her er vi også gået dialogens vej gennem vores tillidsvalgte og i høringssvar. Og det har ført til, at ledelsen har trukket i land på nogle af de vigtige områder,” siger Dorthe Boe Danbjørg, men fastslår:

”Kommer vi ikke i mål ad dialogens vej, er vi parate til at tage de kampe, der skal tages. Der er et værn i overenskomstens bestemmelse om tjenestested, og vi vil føre de retssager, som måtte være nødvendige, for at fastholde det værn.” 


 

Emneord: 
Sundhedspersonale
Sygeplejefaget