"Jeg er fuldt ud kampklar"

Heidi Hvid Rønnov er ikke på arbejde i dag. Det skulle hun ellers have været. Men den 44-årige opvågningssygeplejerske fra Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V – COPA på Odense Universitetshospital er strejkeramt denne mandag i konfliktens første uge.

”Det er lidt specielt, for jeg har aldrig været strejkeramt før,” siger hun og tilføjer, at hun kun har været sygeplejerske i otte år.

Heidi Hvid Rønnov stemte faktisk ja til mæglingsforslaget fra Forligsmanden. Men hun var i tvivl helt frem til søndag den 13. juni, siger hun.

”Det var ikke en nem beslutning for mig. Absolut ikke. Man kunne jo ændre sin stemme helt frem til søndag aften, men til sidst blev jeg altså nødt til at stå fast og bare lukke ned for computeren,” siger hun og tilføjer, at hun stemte nej til OK21-aftalen i marts måned.

Heidi Hvid Rønnov fortæller, at det rungende nej til mæglingsforslaget kom som en overraskelse for hende.

”Det endte jo med et snævert nej i første omgang, men der var ingen tvivl i anden omgang, og selvom jeg har været meget i tvivl, så er jeg fuldt ud kampklar,” fortæller hun.

Familieferien er aflyst

I dagene op til strejken var der en stemning af uvished på opvågningsafsnittet. Heidi Hvid Rønnov og sygeplejerskekollegerne skulle omstille sig mentalt, have ny vagtplan, og så skulle de afblæse ferien med familien.

”Jeg har en mand og to børn på 13 og 15 år, og det var hårdt for mig at fortælle, at sommerferien var aflyst. Heldigvis var de meget forstående. Min mand sagde, at han støtter mig fuldt ud,” siger Heidi Hvid Rønnov.

Indtil videre har hun kun mødt samme opbakning blandt kolleger fra andre faggrupper og patienterne.

”De siger, at de også synes, at vi får for lidt i løn, så de kan godt forstå, at vi har valgt at strejke.”

Det er uvist, hvor længe Heidi Hvid Rønnov og hendes sygeplejerskekolleger skal fortsætte strejken. Men indtil videre er kampgejsten høj, fastslår hun.

”Det her er en kamp, der skal tages. Ikke kun for mig, men også for de fremtidige generationer af sygeplejersker. For 20 år siden var der nogle, der tog kampen for mig. Nu er det min tur til at tage kampen for dem.”