To dage tilbage

Så rykker vi sammen i bussen.” 

Det har tillidsrepræsentant Barbara Bendahl Schultz tænkt sig at sige hver dag under konflikten, når hun mødes med kollegerne i nødberedskabet på afdeling Z, Plastikkirurgisk Afdeling på Odense Universitetshospital.

Men her i frokoststuen to dage før strejken går i gang er det en kollega, der tager opfordringen til sammenhold i sin mund. Hun har lige fortalt, hvordan familien må i sommerhus uden hende, fordi hun skal møde for nødberedskabet i de uger, der skulle have været ferie. 

”Men nu rykker vi sammen i bussen,” siger hun, og Barbara Bendahl Schultz svarer: ”Hvor er jeg glad for, at du tager det på den måde.” Og så griner de lidt omkring bordet af, at det med bussen allerede er blevet et slogan. 

”Det kan jo også blive dejligt fredeligt at have hele huset for sig selv, når familien er på ferie,” lyder det ironisk fra en kollega, der i øvrigt lige vil spørge Barbara Bendahl Schultz, om det kan passe, at der i nødplanen står en stjerne ud for hendes navn på en dag, hvor hun har vagt. 

”Betyder det ikke, at jeg er vikar for mig selv, hvis jeg bliver syg,” spørger hun og løfter øjenbrynene. Jo, erkender tillidsrepræsentanten. 

”Dér har hende Barbara lavet en fejl. Det skal jeg nok se på.... øh, hvad er det nu, du hedder,” må hun så spørge, fordi hun til hverdag arbejder oppe på Plastikkirurgisk Afdelings sengeafsnit på 6. sal og ikke her i operationsstuerne på 1. sal. Men hun er TR på begge etager.

Tre telefoner på en halv time

Inden for den seneste halve time er Barbara Bendahl Schultz blevet ringet op tre gange af den overlæge, der har ansvar for, at afdelingen udfører uopsættelige og livsvigtige operationer under konflikten.

Han vil drøfte nogle patienter og høre, om tillidsrepræsentanten er enig i, at de er nødt til at åbne et ekstra leje på tirsdag. 

”Det er hans lægefaglige beslutning, hvilke patienter, der har et uopsætteligt behov, men jeg er da utroligt glad for, at han inddrager mig. For ud over at det er mig, der skal indkalde personale, så skal jeg som TR protestere, hvis ledelsen begynder at løse opgaver, der godt kunne vente,” siger Barbara Bendahl Schultz. 

En strejke skal jo kunne mærkes, så arbejdsgiverne kommer til forhandlingsbordet og tilbyder en bedre løn.

Men som tillidsrepræsentant har Barbara Bendahl Schultz ansvar for, at kompetente kolleger møder op under operationslamperne til de patienter, der ikke kan vente. Hun må erkende, at den opgave kan være lidt svær at overskue, når hun ikke kender alle kollegernes faglige profiler.

Til det får hun heldigvis hjælp af både afdelingssygeplejersken og kollegerne.

Hun ender med at nikke ja til at åbne et leje mere både på mandag og tirsdag, og det betyder, at hun skal huske at prikke to kolleger på skulderen og bede dem komme hver sin dag. 

”Må jeg egentlig godt sige det til dem allerede i dag? Eller skal jeg vente, til strejken er i gang,” spørger hun diskret fællestillidsrepræsentant Kirsten Nikolajsen ude på gangen. 

De to kører tæt parløb. Som FTR sparrer Kirsten Nikolajsen og hendes FTR-suppleanter med alle de tillidsrepræsentanter, hvis 400 kolleger er udpeget til strejke. Og jo, Barbara Bendahl Schultz må gerne advisere kollegerne i dag. 

Kirsten Nikolajsens øjne søger ned på venstre håndled, hvor et smart watch fortæller, at to tillidsrepræsentanter lige nu har brug for hende.

Ledelsen i et afsnit på OUH Svendborg vil genåbne hele forhandlingen om nødberedskabet, og i et andet afsnit er der ønske om at indkalde ekstra personale.

Caption 

Hvem skal vi indkalde til på tirsdag, når vi er nødt til at åbne et ekstra operationsleje? Tillidsmand Barbara Bendahl Schultz får hjælp af sygeplejerske Helle Grube til at justere nødberedskabet.

Attribution 

Foto: Robert Wengler

Blodtrykket er i ro

Det ser ikke ud til at få hendes blodtryk op. Hun har prøvet at være i konflikt før.

Tilbage i 2008 var hun FTR-suppleant under den otte uger lange strejke, og i 2018 var hun som FTR dybt involveret i at planlægge nødberedskab for hele det store hospital, hvor regionen havde varslet total lockout. Den konflikt blev afværget i sidste øjeblik af en overenskomstaftale.

Da Dansk Sygeplejeråd den 21. april i år varslede strejke, var der derfor erfaringer at trække på for både ledelsen, HR, fællestillidsrepræsentanterne og forhandlerne fra DSR Kreds Syddanmark.

De gik i gang med at drøfte nødberedskab og havde lært fra 2018, hvordan det gøres effektivt:

Først holdt parterne separate møder og gjorde op, hvor mange sygeplejersker de hver især mente skulle være på arbejde dag, aften, nat og weekend i det konkret afsnit. Så mødtes de til forhandling.

”I langt de fleste tilfælde stillede ledelsen rimelige krav,” siger Kirsten Nikolajsen.

Men der var også ledelser, som ville have mere, end de kunne få. Ligesom der var krav fra sygeplejerskerne, som de ikke fik igennem. F.eks. aftalte de i 2018 betaling for at stå til rådighed ved sygdom. Det fik de ikke arbejdsgiverne med på i 2021.

Forventning om lang konflikt 

I frokoststuen i operationsafsnit Z er der én sygeplejerske, der skal holde ferie helt som planlagt i år. Hun er ikke medlem af DSR og derfor ikke i konflikt. Kontingentet er for dyrt, mener hun. 

Men hun vil – helt gratis – få glæde af de resultater, som fagforeningen kæmper sig frem til.

Derfor skal det kunne mærkes, om man har valgt at være med i bussen eller ej, mener Barbara Bendahl Schultz.

Når hun i den kommende tid hver dag dukker op for at se til kollegerne, vil hun bede ikkemedlemmer om at forlade lokalet.

Hvor længe tror folkene omkring bordet, strejken vil vare?

”Hele sommeren,” lyder svaret fra flere af dem, der må udskyde ferien. En tilføjer med en gnist af galgenhumor:

”Men november er jo også en dejlig måned at holde fri.”