Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Kampgejst i top

Med demonstrationer, aflyste sommerferier og nye vagtplaner i nødberedskab er konflikten i fuld gang. Et stort flertal sygeplejersker stemte nej til mæglingsforslaget fra Forligsmanden, men både ja- og nejstemmere er klar til at kæmpe for at få mere i løn.

Sygeplejersken 2021 nr. 8, s. 20-21

Af:

Kristine Andersen, journalist,

Christina Sommer, journalist,

Marianne Bom, journalist,

Britt Esrom, journalist,

Maria Klit, journalist,

Helle Lindberg, journalist

190621_DSR+Kreds1_217801
Bak dine strejkende kolleger op
  • Arbejdsgiverne skal kunne mærke, at sygeplejerskerne strejker. Og du kan hjælpe, selvom du ikke er udtaget.
  • Det gør du bl.a. ved ikke at arbejde mere eller tage andre opgaver, end det din ansættelseskontrakt beskriver.
  • Du er kun forpligtet til at arbejde efter den ansættelsesbrøk (det antal timer, du er ansat på pr. uge), du har aftalt med din arbejdsgiver. 
  • Under strejken bør du kun udføre mer-/overarbejde, hvis din leder pålægger dig det.
  • Efter arbejdstidsaftalen skal din leder drøfte ændringer i din planlagte tjeneste med dig, og det skal ske i din arbejdstid. 
  • Find flere gode råd til, hvordan du kan støtte dine strejkende kolleger dsr.dk/opbakning

De er røde og hvide. De står side om side. På Christiansborg Slotsplads. På Torvet i Aalborg. På gågaden i Odense. I Middelfart, Sønderborg, Randers, Aalborg, Aarhus, Viborg, Holstebro … 

De er klar til kamp. Ikke en fodboldkamp, men en lønkamp.

Sygeplejerskerne har fået nok, og denne lørdag formiddag den 19. juni bliver der demonstreret over hele landet. Det er første dag af den strejke, der blev en realitet, da sygeplejerskerne med et overbevisende nej, afviste Forligsmandens mæglingsforslag til OK21. De vil have mere i løn. Ligeløn. 

Når dette nummer af Sygeplejersken lander i din postkasse, er det mere end en uge siden, at strejken gik i gang.

Meget kan være sket siden. Den kan allerede være slut. Ikke desto mindre får du her i Sygeplejersken et indblik i sygeplejerskers og andres reaktioner, i ugen efter det stod klart, at strejken var en realitet.  

”Aaaij, så går vi i konflikt nu!” og ”Shit man, det er jo et kæmpe nej,” udbrød sygeplejerskerne i frokoststuen på Intensiv Terapiafsnit på Bispebjerg Hospital, da spændingen blev udløst mandag den 14. juni kl. 12.14. 66 pct. stemte nej.  

Afstemningsresultatet blev startskuddet til en travl uge for fællestillidsrepræsentanterne og tillidsrepræsentanterne i de kommuner og på de hospitaler, der er udtaget til at strejke.

Forinden havde de forhandlet nødberedskaber med ledelserne, men nu skulle det hele sættes i værk. Bl.a. på Odense Universitetshospital hvor 23 afsnit er udtaget til strejke. 

Kampklar trods ja-stemmer

På et af afsnittene arbejder sygeplejerske Heidi Hvid Rønnov. Hun stemte ja til mæglingsforslaget, men kampgejsten og opbakningen til at strejke fejler intet.

Det gør den heller ikke hos strejkeramte hjemmesygeplejerske Hanne Dons i Tønder Kommune. Hun bakker også fuldt op om strejken, trods sit eget ja. Sommerhusferien er udskudt på ubestemt tid, og allerede på første strejkedag er hun på vagt i nødberedskabet. 

Her er vagttelefonen usædvanligt stille. Normalt får hun 5-10 opkald fra social- og sundhedsassistenter og hjælpere m.fl. på en lørdag. 

”Man kan godt mærke, at de har fået at vide, at vi som udgangspunkt ikke kan yde faglig rådgivning og vurdering, mens vi strejker. Jeg måtte kun afvise et enkelt opkald,” siger Hanne Dons.

Kolleger i Silkeborg og Odense kommuner er også udtaget til strejke. Men i sidste øjeblik blev alle 98 sygeplejersker i Silkeborg undtaget, og det samme gjorde 173 af de 198 udtagne sygeplejersker i Odense. Det var ikke muligt at stille et nødberedskab, da man under strejke bl.a. ikke må bruge vikarer eller få de ansatte til at tage ekstravagter som normalt.

Bolden ligger hos arbejdsgiverne

I Dansk Sygeplejeråd er formand Grete Christensen klar til strejke, selvom hun sammen med en enig hovedbestyrelse og et flertal i kongressen havde anbefalet medlemmerne at stemme ja til mæglingsforslaget fra Forligsmanden.

Bl.a. fordi der lå et forslag om en lønkomité fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, som arbejdsgiverne bakkede op om. 

Grete Christensen er stadig overbevist om, at lønkomitéen er den rigtige vej til et opgør med lønefterslæbet, og hun har indtryk af, at mange sygeplejersker kan følge hende: 

”Men de har ikke tålmodighed til at vente, og de synes også, at formålet med den er for vag,” siger hun og understreger, at bolden nu ligger hos arbejdsgiverne. 

Pest eller kolera

Det havde både KL, Danske Regioner og regeringen dog helst havde været foruden, lyder det fra to politiske kommentatorer. 

”Indtil nu har regeringen kunnet trække det her hellekort med en komité. Men det kort har de ikke længere, hvis det er dem, der skal ind og lave et regeringsindgreb. Så er det dem, der skal stå på mål for, hvorfor 60.000 sygeplejerskers løn endte, som den gjorde,” siger Søren Elkrog Friis, redaktør på netavisen Altinget og påpeger:

”Det er pest eller kolera for regeringen, for den har ikke nogen interesse i at lægge sig ud med sygeplejerskerne – og heller ikke med de andre grupper.”

Hvordan arbejdsgivere og regering ender med at agere i sygeplejerskernes konflikt, afhænger i høj grad af opbakningen fra danskerne.

På strejkens første dag var den god. Ifølge en meningsmåling, som Epinion havde lavet for DR, støtter 44 pct. af danskerne sygeplejerskernes strejke. 17 pct. er imod. Og 35 pct. er hverken for eller imod.

Det stemmer meget godt overens med de meldinger, Sygeplejersken fik i Kongens Have og på gågaden i Aarhus.

Bl.a. fra 68-årige Steen Jensen, der er pensioneret elektriker: ”Sygeplejerskerne er blevet forbigået flere gange, så jeg forstår dem godt. Jeg bakker fuldstændig op.”