Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

"Vi går forrest i kampen for løn og ligeløn"

Et flertal af sygeplejerskerne kunne ikke se flere lønkroner i Forligsmandens mæglingsforslag og stemte nej. Formand for Danske Sygeplejeråd Grete Christensen forstår sygeplejerskernes frustration og melder klar til strejke. Men hun ser stadig lønstrukturkomitéen som det bedste kort i opgøret med uligeløn

Sygeplejersken 2021 nr. 8, s. 26-27

Af:

Christina Sommer, journalist

sy8-2021-ok21_pressemoede

Nu er vi i strejke. Vi går forrest i kampen for løn og ligeløn. Det kommer til at gøre ondt – både på os selv og de berørte borgere og patienter.

Det er hårdt at være i strejke, men det er det våben, vi har, hvis vi ikke er enige med arbejdsgiverne. Og det kan også give noget gejst og fællesskab og ny energi til at kæmpe videre.”

Sådan lyder det fra Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, dagen efter at to ud af tre sygeplejersker forkastede Forligsmandens mæglingsforslag.

Det er og bliver et massivt nej, understreger formanden, der sammen med en enig hovedbestyrelse og et flertal i kongressen havde anbefalet sygeplejerskerne at stemme ja.

”Nej’et dækker over en stor frustration. Sygeplejerskerne vil have mere i løn her og nu og også på længere sigt. Det er kernen i det her. Det må være en øjenåbner også for arbejdsgiverne, at de har så mange medarbejdere, der siger nej til det resultat, vi har forhandlet hjem. Medarbejdere, der hver dag går på arbejde og knokler en vis legemsdel ud af bukserne,” siger hun og fortsætter: 

”Sygeplejerskerne får ros og anerkendelse for deres enorme arbejde, men ikke den løn, de er værd. Det bør få arbejdsgiverne til at reflektere over, hvor længe de kan blive ved med at holde til at have det nuværende lønniveau blandt sygeplejerskerne.”

Mæglingsforslaget indeholdt også en tilkendegivelse fra Dansk Sygeplejeråd, KL og Danske Regioner om at tilslutte sig Fagbevægelsens Hovedorganisations forslag om, at regeringen skal nedsætte en lønkomité, der efter endte overenskomstforhandlinger skal se på lønstrukturen i den offentlige sektor.

Og Grete Christensen har et indtryk af, at mange sygeplejersker kan se idéen med lønkomitéen: 

”Men de har ikke tålmodighed til at vente, og de synes også, at formålet med den er for vag. De føler sig ikke trygge ved, at der reelt kommer til at ske noget. Så her bliver arbejdsgivere og politikere nødt til at melde klart ud: Mener de også, at der skal ske noget, så vi får mere ligeløn i Danmark?”

Rykker sammen i bussen

I dagene efter nej’et fyldte spørgsmålet om, hvorvidt Grete Christensen og andre i ledelsen burde trække sig efter at være blevet nedstemt to gange en del i offentligheden. 

”Vi står i en utrolig vanskelig situation lige nu. Skulle vi så bare gå? Og Dansk Sygeplejeråd er en demokratisk organisation. Det er medlemmerne, der vælger alle os på de politiske poster i Dansk Sygeplejeråd. Desuden var det her en afstemning om en overenskomst og et mæglingsforslag, ikke en afstemning for eller imod mig eller andre politikere,” siger hun og tilføjer: 

”Vores medlemmer er aktive og engagerede, og diskussionerne om et ja eller et nej har været livlige. Men nu oplever jeg, at vi rykker sammen i bussen. Vi er enige om målet, og nu strides vi ikke om vejen derhen. Nu er vi i strejke, alle sammen, uanset om man er udtaget eller ej.”

Dansk Sygeplejeråd har udtaget ca. 5.300 sygeplejersker i kommuner og regioner til strejken, og et spørgsmål er, om det er nok – kommer det til at kunne mærkes?

”Det kigger vi selvfølgelig løbende på i hovedbestyrelsen. Men lad os nu se, om det ikke batter. De er nøje udvalgt for at ramme arbejdsgiverne hårdest muligt. Og vi må også kigge på, om vi kan justere på nogle andre ting. Sygeplejersker er meget dedikerede og tager f.eks. gerne ekstra vagter, hvis der er behov for det. Måske skal vi til at tænke mere i, at forpligtelsen i ansættelsesforholdet tilhører den ansættelse, man har, og ikke andet,” siger hun.

Lønkomité er vejen til ligeløn

Erfaringen fra tidligere strejker er, at de ikke fører til store lønstigninger, især ikke på det offentlige område, og slet ikke, når man som sygeplejerskerne denne gang er alene om at strejke.

Alle andre faggrupper har stemt ja til samme overenskomst, og analytikere peger på, at sygeplejerskerne derfor ikke skal forvente mere end det, de allerede har forkastet. Til det siger Grete Christensen:

”Vi har jo før haft konflikter, som er sluttet ved, at vi har forhandlet nogle nye løsninger på plads. Det kan jo lade sig gøre. Bolden ligger hos arbejdsgiverne nu. Nej’et må da gøre indtryk, især når man som arbejdsgiver kigger ind i en fremtid, hvor der allerede nu mangler rigtig mange sygeplejersker, som shopper rundt for at finde et sted med lidt højere løn eller bedre arbejdsvilkår,” siger Grete Christensen og uddyber:

”Her kan de med fordel tænke i at give sygeplejerskerne lidt højere løn, så de får lidt mere ro på den del og ikke skal bruge så mange ressourcer på at rekruttere forgæves eller oplære nye medarbejdere. Arbejdsgiverne og politikerne bliver nødt til at gøre noget. Vores sundhedsvæsen kan ikke holde til det her.”

Et totalt opgør med sygeplejerskernes lønefterslæb kræver dog mere end en strejke, mener Grete Christensen: 

”Jeg er stadig ikke i tvivl om, at lønstrukturkomitéen er den rigtige vej til et opgør med lønefterslæbet. Den danske aftalemodel er i sin grundsubstans rigtig god, vi bruger den hver dag ude på arbejdspladserne. Og vi ønsker jo heller ikke, at regeringen blander sig i vores strejke med et lovindgreb,” siger hun, men fastslår: 

”Den danske aftalemodel kan ikke ændre på lønrelationerne mellem de forskellige faggrupper i den offentlige sektor og derfor heller ikke den indplacering sygeplejersker og andre kvindedominerede fag fik i 1969. Det er der ved at være bred enighed om. Det skal vi have gjort noget ved, og det er det, jeg mener, lønstrukturkomitéen kan.”