Corona er både med- og modspiller i lønkamp

Værdien af sygeplejerskernes indsats står glasklar efter coronakrisen og forud for overenskomstforhandlingerne. Men befolkningens anerkendelse bliver svær at veksle til penge, ikke mindst pga. corona, siger to arbejdsmarkedsforskere. DSR-formand Grete Christensen kræver, at arbejdsgiverne forholder sig til sygeplejerskernes frustration
Hvad ønsker du?

Fra mandag den 17. august kan du sende dine ønsker til overenskomstforhandlingerne i 2021.

Du modtager en mail med link til en spørgeskemaundersøgelse.

Her kan du også læse mere om temaerne for OK21.

En forårsdag i 2020 får intensivsygeplejerske Simone Chemnitz nok. Hun er vred og skuffet over sine vilkår som sygeplejerske. Det må bare ud.

Så i en ledig stund mellem vagterne i pandemiafsnittet på Aalborg Universitetshospital sætter hun sig ned og skriver et debatindlæg til dagbladet Politiken, som bliver bragt den 8. april:

”Der er noget galt i Danmark, når dem – som samfundet virkelig ikke kan undvære, og som giver så meget af sig selv – ikke værdsættes højere økonomisk. Det er ikke nu, der skal forhandles løn, tillæg m.m., men den her krise danner virkelig grundlag for ændringer og forbedringer på den anden side. Jeg vil ikke være til grin længere,” skrev hun.

Title

Følg med i overenskomstforhandlingerne på dsr.dk/ok21

Andre sygeplejersker lægger deres utilfredshed frem på Facebook, og cykler man forbi Frederiksberg Hospital, får man øje på et banner, der blafrer på hegnet, med ordene: ”Tak er ikke nok”.

I 2021 skal der igen forhandles overenskomst for de offentlig ansatte (OK21) i kommuner, regioner og staten, og derfor vil Dansk Sygeplejeråd i den kommende tid gerne høre, hvad medlemmerne har af ønsker.

Plusser og minusser

Hvad taler for og imod en gunstig overenskomst i 2021?

Sygeplejersker nyder høj troværdighed og popularitet i befolkningen.
+ Sygeplejersker har politisk medvind og har fået tak for deres indsats under coronakrisen.
Mangel på sygeplejersker nogle steder i landet.
+ Behov for flere sygeplejersker i de kommende år.
I 2018-overenskomsten blev der lukket op for den hidtil største skævdeling af lønkroner mellem de offentligt ansatte. Der blev givet flere penge til de kvindedominerede fag, herunder sygeplejersker i en ”rekrutteringspulje”. Den udvikling kan muligvis fortsætte.

÷ Dansk økonomi er presset, og den globale økonomi er i dyb krise. Verdenshandlen faldt med 18,5 pct. i 2. kvartal 2020 i forhold til samme periode i 2019.
÷ Staten har allerede spenderet mange milliarder på hjælpepakker og økonomisk genopretning.
÷ Udviklingen i de offentligt ansattes løn er koblet sammen med udviklingen i de privatansattes løn med reguleringsordningen, og i det private går det mange steder dårligt under coronakrisen:
÷ 82.000 mistede jobbet på tre måneder fra februar til april
÷ privatansatte har accepteret lave lønstigninger og nulløsninger ved de lokale lønforhandlinger
÷ Selvom de øvrige faggrupper i 2018 gik med til at give de kvinde-dominerede fag ekstra penge, så var det i det store billede små beløb. Det er heller ikke sikkert, at de igen vil give sygeplejerskerne en relativt større del af kagen.

Kilder: Nana Wesley Hansen, Laust Høgedahl, Nykredit.com, WTO m.fl.

Simone Chemnitz er ikke i tvivl. Hun ønsker sig, at sygeplejerskers uddannelse og reelle ansvar bliver honoreret på lønsedlen. I dag er sygeplejerskers løn lavere end andre sammenlignelige grupper (se boks). Og så ønsker hun sig, at de centralt aftalte lønstigninger fortsætter efter de første 10 år som ansat i en region.

”Som det er i dag, har jeg udsigt til samme løntrin og vilkår, fra jeg er 34 år, til jeg skal pensioneres som 73-årig. Det er ikke i orden,” siger hun.

Fremtidsudsigter

Det er ikke nyt, at sygeplejersker kæmper for en løn, som bedre matcher uddannelsens længde og det ansvar, sygeplejersker løfter. Det har Dansk Sygeplejeråd gjort i årtier. Men hvad kan sygeplejerskerne egentlig – ifølge to arbejdsmarkedsforskere – sætte næsen op efter i 2021?

”Jeg ved godt, at jeg lyder som en sortseende, gammel mand fra Nordjylland, men der nok ikke så meget at sætte sin næse op efter. Det er måske ikke det svar, man ønsker at høre. Men det bliver svært for sygeplejerskerne. Der er så mange faktorer, som vil arbejde imod et stort lønhop,” siger lektor Laust Høgedahl fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

Lektor Nana Wesley Hansen fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet er enig:

”Jeg tror ikke, der er en hel masse at komme efter.”

Begge nævner dog, at sygeplejerskerne i 2021 måske kan trampe den sti bredere, som blev skabt ved overenskomstforhandlingerne i 2018. Her gik arbejdsgiverne og de andre faggrupper – som f.eks. lærere og politibetjente – med til at give de kvindedominerede fag nogle særskilte lønløft. Disse fag fik altså lidt mere i lønstigning end de andre.

Sygeplejerskerne fik del i en rekrutteringspulje, og det betød bl.a. 800 kr. mere om måneden til sygeplejersker på medicinske afdelinger og akutmodtagelser, højere pension af genetillæg og forbedringer til de erfarne i kommunerne.

”Det var den største skævvridning i nyere tid i fordelingen af penge mellem de offentlige ansatte,” siger Nana Wesley Hansen.

Puljen battede ikke meget i det samlede regnskab for alle 61.000 sygeplejersker. Men det var en anerkendelse af, at de kvindedominerede fag i hvert fald siden Tjenestemandsreformen i 1969 har haft et problem i forhold til lige løn.

Virus rammer forhandlingerne

Den økonomiske krise, der blev udløst af coronapandemien, er den faktor, der forhindrer nybrud ved OK21, siger de to arbejdsmarkedsforskere.

Det er paradoksalt for sygeplejerskerne. For de står historisk stærkt på grund af deres indsats under pandemien, siger Laust Høgedahl.

”Selvom sygeplejersker har fået medvind under coronaen, så betyder coronaen også en afmatning af økonomien og en øget ledighed. Der er simpelthen færre penge i kassen,” siger han.

Simone Chemnitz
Coronakrisen danner grundlag for ændringer og forbedringer, mener sygeplejerske Simone Chemnitz med henvisning til de kommende overenskomstforhandlinger. ”Jeg vil ikke være til grin længere,” skrev hun i en kronik i Politiken i starten af april.
Foto: Astrid Dalum
”Så det bliver svært for forhandlerne. Spørgsmålet er, hvorvidt man kan veksle den politiske kapital, som man har oparbejdet under pandemien, til penge. Det kunne være en mulighed, at sygeplejerskerne fik et ekstraordinært tillæg – et engangsvederlag for den fleksibilitet, man har skullet yde. Det har man set eksempler på i andre lande, og den model er mere gangbar end et permanent løft af lønnen, som der er en masse barrierer for – herunder snubletrådene hos vennerne i de andre forbund.”

Virussen kom netop som den danske økonomi blomstrede. Det tegnede lyst for de offentligt ansattes overenskomster. Men nu er store dele af det private erhvervsliv i krise, og det er jo virksomhederne, som skal tjene penge hjem til velfærdssamfundet gennem eksport.

Folketinget har allerede kastet hundredevis af milliarder af kroner ud i samfundet for at gøre Danmark klar til at køre igen, når verdensøkonomien retter sig. Men lige nu er økonomerne uenige om, hvorvidt fremgangen kommer hurtigt eller langsomt.

Det fremmer heller ikke chancerne for lukrative lønstigninger eller grundlæggende forandringer ved OK21.

”Historien har vist, at det ofte ikke er i tider med økonomisk usikkerhed, man reformerer overenskomsterne,” siger Nana Wesley Hansen.

”Mit bud er, at sygeplejerskerne får samme økonomiske resultat som de andre. Dog med det forbehold, at nogle arbejdsgivere måske kunne ønske at lave noget skævdeling til nogle gruppers fordel. Men det vil møde modstand fra de andre offentlige lønmodtagergrupper, som ikke omfattes,” siger hun.

Så det tegner altså til, at Simone Chemnitz og andre utålmodige sygeplejersker kommer til at vente. De bliver hyldet som helte i kampen mod corona. Men det bliver svært for Dansk Sygeplejeråd at veksle den politiske kapital til penge, vurderer både Høgedahl og Wesley Hansen.

Krisen i erhvervslivet smitter

Det bliver ikke nemmere af, at de offentligt ansattes løn er koblet sammen med de privatansattes i den såkaldte reguleringsordning.

I mere end 30 år har lønmodtagere og arbejdsgivere haft en fælles forståelse af, at det er bedst for alle, at lønningerne i det offentlige og det private følges ad, og at det ikke er de offentligt ansatte, der løber foran. Det skal være det private arbejdsmarked, der sætter standarden for lønudviklingen.

Faktisk er det de offentligt ansatte, der ved de seneste forhandlinger har bedt om at forlænge reguleringsordningen. Historisk har ordningen nemlig været til fordel for dem, fordi deres løn bliver trukket med op i tider med vækst, siger Nana Wesley Hansen.

Men lige nu og i en ukendt periode vil det private arbejdsmarked være i krise. Titusinder er fyret, og ved de lokale lønforhandlinger på virksomhederne er der nogle steder indgået aftaler om nulløsninger. De økonomiske skøn peger på en lavere vækst, og man forventer derfor lavere lønstigninger i den private sektor. Det vil få betydning for sygeplejerskernes lønudvikling pga. reguleringsordningen.

I det private erhvervsliv sker det meste af løndannelsen ved årlige, lokale lønforhandlinger. Det er altså ikke forudbestemt ved det centrale forhandlingsbord, og parterne på det offentlige arbejdsmarked ved derfor reelt ikke, hvad de læner sig opad.

Det har en gang tidligere skabt en del uro i det offentlige, fortæller Laust Høgedahl:

”Man lavede en god overenskomst i 2008, og så kom finanskrisen. Udmøntningen af reguleringsordningen ville nogle år efter betyde, at de offentligt ansatte skulle sættes ned i løn. Det var selvfølgelig ikke populært, og man aftalte så, at det ville man alligevel ikke.”

Vi er mere værd

Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen mærker tydeligt forventningerne hos sygeplejerskerne.

”Det var derfor, vi den 12. maj indrykkede annoncer i aviserne med dette budskab: ”Vi synes, at vi er mere værd”,” siger hun og varsler, at utilfredsheden blandt sygeplejerskerne og dem, der forlader faget, ikke vil stoppe, før sygeplejerskerne oplever, at ”lønnen er i overensstemmelse med de krav og udfordringer, som medarbejderne hver dag skal løfte, og det uddannelsesniveau, de rent faktisk agerer ud fra.”

Problemet er, at sygeplejerskerne er indplaceret forkert i lønhierarkiet og låst fast.

”De fagområder, som øjensynligt synes, at de er indplaceret rigtigt i lønhierarkiet, hører vi aldrig tale om lønnen. De kan så have andre hjørner, som de synes er problematiske.

Et eksempel er folkeskolelærerne, som vi i mange år ikke har hørt tale om mere i løn. Men de har en gevaldig udfordring på deres arbejdstidsområde,” siger hun.

Grete Christensen er enig med arbejdsmarkedsforskerne i, at OK21 ikke bliver stedet, hvor sygeplejerskerne vinder kampen for retfærdighed. Den kamp vindes ved, at politikerne på Christiansborg udligner lønforskellen mellem de kvinde-dominerede grupper og de grupper, som var domineret af mænd under velfærdssamfundets udbygning.

Men det er underligt, at arbejdsgiverne i regioner og kommuner ikke kan se, at de bør gå forrest i ligelønskampen sammen med Dansk Sygeplejeråd, mener Grete Christensen:

”Som arbejdsgivere er de nødt til at tænke over, hvor længe de kan leve med den store frustration ude i de kvinde-dominerede fag. Velfærdssamfundet skal jo fungere, og lige nu mangler der 1.000 sygeplejersker, som gerne skulle føle sig tiltrukket af faget.”

 

Emneord: 
Løn