Sygeplejersken
Sygeplejerskers lange historie om løn
I 100 år har sygeplejersker kæmpet for bedre balance mellem uddannelse, ansvar og løn. Fire gange har de valgt at strejke ved fornyelser af overenskomster. Her er en række nedslag i vigtige punkter i sygeplejerskernes historie om løn.
Sygeplejersken 2020 nr. 9, s. 26-29
Af:
Marianne Bom, journalist
Løn, pension og ansættelsesforhold skulle tilpasses velfærdsstaten. Samtlige faggrupper blev indplaceret i lønklasser. De kvindedominerede faggrupper blev placeret lavt ift. andre grupper med lignende uddannelse og ansvar. Sygeplejerskerne med formand Kirsten Stallknecht i spidsen var massivt utilfredse, og ny forskning viser, at sygeplejerskerne stadig hænger fast i den 50 år gamle indplacering.
Sygeplejerskerne var med på sidelinjen, da deres hovedorganisation FTF varslede konflikt for grupper af offentligt ansatte. De ville tilslutte sig hundredtusindvis af utilfredse privatansatte i ”påskestrejkerne” fra 1. april. Regeringen henviste til den aktuelle økonomiske krise og stoppede konflikten ved lov med et dårligere resultat end det, lønmodtagerne sagde nej til i forligsinstitutionen. Det førte til store demonstrationer og overenskomststridige strejker.
I næsten 100 år har der været en regulering af lønnen. Tidligere var der dyrtidsreguleringen, senere taktreguleringen og en særlig taktregulering. Oven på kartoffelkuren og trepartsforhandlingerne i 1987 blev reguleringsordningen i sin nuværende form aftalt. Den betyder den dag i dag, at offentlig ansatte ikke er lønførende. Til gengæld er de sikre på at følge med udviklingen på det private arbejdsmarked.
Parterne i det offentlige blev enige om et nyt lønsystem, der i mindre grad honorerer anciennitet og i højere grad giver mulighed for lokal forhandling af løn. Sygeplejersker havde især i de første år med Ny løn succes med at skaffe lokale lønkroner. Ny løn er det, vi i dag kender som Lokal løn.
Sygeplejerskerne forhandlede nu i det nye sundhedskartel. De gik efter markante lønforbedringer. De gik i konflikt, og efter en uge greb regeringen ind. Sygeplejerskerne fik det samme resultat som kollegerne i forhandlingsfællesskabet, der ikke valgte konflikt.
For første gang anerkendte den øvrige fagbevægelse, at de kvindedominerede fag har et lønmæssigt efterslæb og gik med til at skævdele pengene ved fornyelse af overenskomsterne. Sygeplejersker fik del i en rekrutteringspulje, der bl.a. blev fordelt med 800 kr. mere om måneden til sygeplejersker på medicinske afdelinger og akutmodtagelser.
Kilder: DSR.dk, Astrid Elkjær Sørensen, denstoredanske.lex.dk, leksikon.org, ”Historien om nye lønformer i den offentlige sektor” og ”Konflikter og indgreb i det offentlige” v. Jørgen Steen Madsen. Jesper Due, Søren Kaj Andersen, www.faos.dk