Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Sygeplejerskers lange historie om løn

I 100 år har sygeplejersker kæmpet for bedre balance mellem uddannelse, ansvar og løn. Fire gange har de valgt at strejke ved fornyelser af overenskomster. Her er en række nedslag i vigtige punkter i sygeplejerskernes historie om løn.

Sygeplejersken 2020 nr. 9, s. 26-29

Af:

Marianne Bom, journalist

spl9-2020-tema_historie-1

1918. Den første tjenestemandslov

Staten og kommunerne havde behov for loven for at knytte medarbejderne tæt til arbejdspladserne, regulere deres ansættelse og sikre en velfungerende offentlig sektor. Sygeplejerskerne var fra begyndelsen utilfredse med deres lave indplacering i det offentlige lønhierarki. I 1920 var Dansk Sygeplejeråd med til at stifte Sygeplejerskernes Samarbejde i Norden, der som et af sine formål havde bedre løn.

1969. Reform af tjenestemandsloven

Løn, pension og ansættelsesforhold skulle tilpasses velfærdsstaten. Samtlige faggrupper blev indplaceret i lønklasser. De kvindedominerede faggrupper blev placeret lavt ift. andre grupper med lignende uddannelse og ansvar. Sygeplejerskerne med formand Kirsten Stallknecht i spidsen var massivt utilfredse, og ny forskning viser, at sygeplejerskerne stadig hænger fast i den 50 år gamle indplacering.

spl9-2020_tema_historie-2

1973. Vinterkrigen
Nu var Dansk Sygeplejeråd blevet en egentlig fagforening med ret til forhandling og konflikt. Henover nytår til 1974 strejkede sygeplejerskerne for første gang for bedre løn i det, der blev kaldt ”Vinterkrigen”. Efter seks uger kom et resultat, der ikke opfyldte ønskerne, men var bedre end udgangspunktet før konflikten.

1985. Påskestrejker

Sygeplejerskerne var med på sidelinjen, da deres hovedorganisation FTF varslede konflikt for grupper af offentligt ansatte. De ville tilslutte sig hundredtusindvis af utilfredse privatansatte i ”påskestrejkerne” fra 1. april. Regeringen henviste til den aktuelle økonomiske krise og stoppede konflikten ved lov med et dårligere resultat end det, lønmodtagerne sagde nej til i forligsinstitutionen. Det førte til store demonstrationer og overenskomststridige strejker.

1987. Reguleringsordningen

I næsten 100 år har der været en regulering af lønnen. Tidligere var der dyrtidsreguleringen, senere taktreguleringen og en særlig taktregulering. Oven på kartoffelkuren og trepartsforhandlingerne i 1987 blev reguleringsordningen i sin nuværende form aftalt. Den betyder den dag i dag, at offentlig ansatte ikke er lønførende. Til gengæld er de sikre på at følge med udviklingen på det private arbejdsmarked.

spl9-2020_tema_historie-3

1995. Strejke og lockout i 29 dage
Sygeplejerskerne mente, at nu var tiden inde til at slås for lønstigninger: Der var mangel på sundhedspersonale, og faget ville gerne honoreres for en ny uddannelse af sygeplejersker fra 1990. Der var strejke og lockout i 29 dage. Så kom lovindgrebet, der gav sygeplejerskerne det samme som kollegerne i forhandlingsfælleskabet, der ikke valgte konflikt. I et efterfølgende udvalgsarbejde fik sygeplejersker dog en lille stigning mod at udvise større fleksibilitet.

1997. Ny løn

Parterne i det offentlige blev enige om et nyt lønsystem, der i mindre grad honorerer anciennitet og i højere grad giver mulighed for lokal forhandling af løn. Sygeplejersker havde især i de første år med Ny løn succes med at skaffe lokale lønkroner. Ny løn er det, vi i dag kender som Lokal løn.

1999. Regering greb ind efter en uge

Sygeplejerskerne forhandlede nu i det nye sundhedskartel. De gik efter markante lønforbedringer. De gik i konflikt, og efter en uge greb regeringen ind. Sygeplejerskerne fik det samme resultat som kollegerne i forhandlingsfællesskabet, der ikke valgte konflikt.

spl9-2020_tema_historie-4

2008: Otte ugers strejke gav 0,5 pct.
De kvindedominerede fag i Sundhedskartellet, FOA og BUPL, strejkede i otte uger for højere løn. Det endte med en stigning på 13,3 pct. i stedet for 12,8 pct., en forskel på 0,5 pct. Lønkommissionen blev nedsat og rapporterede i 2010, at de kvindedominerede fag med mellemlang videregående uddannelse stadig har et dårligt afkast af deres ”investering” i uddannelse.

2018. Anerkendelse af efterslæb

For første gang anerkendte den øvrige fagbevægelse, at de kvindedominerede fag har et lønmæssigt efterslæb og gik med til at skævdele pengene ved fornyelse af overenskomsterne. Sygeplejersker fik del i en rekrutteringspulje, der bl.a. blev fordelt med 800 kr. mere om måneden til sygeplejersker på medicinske afdelinger og akutmodtagelser.

Kilder: DSR.dk, Astrid Elkjær Sørensen, denstoredanske.lex.dk, leksikon.org, ”Historien om nye lønformer i den offentlige sektor” og ”Konflikter og indgreb i det offentlige” v. Jørgen Steen Madsen. Jesper Due, Søren Kaj Andersen, www.faos.dk