Vi må stå op for os selv

Her under pandemien blev det tydeligt, at vi sygeplejersker er nødt til at stå mere op for os selv.

Jeg var flyttet over på pandemiafsnittet, hvor alt var nyt, og alle gjorde deres bedste.

Men det triggede mig, at det føltes som om, der ikke blev taget ordentligt hensyn til vores sikkerhed.

Retningslinjerne for værnemidler skiftede med 2-3 dages mellemrum, og flere kolleger blev smittede.

Vi ved ikke hvordan, men det var i sammenhæng med, at vi fik at vide, at vi i nogle situationer ikke behøvede at bruge FFP3-masker.

Man føler sig lidt dum, når man står i forreste linje, og det ikke på nogen måde bliver honoreret.

Vi fik ikke noget risikotillæg, mens de medicinstuderende fik et værnemiddeltillæg.

Ellers er jeg lige nu godt tilfreds med mine forhold og vilkår.

Men på længere sigt ønsker jeg ændringer i løn og tillæg.

Det er grotesk, at jeg som sygeplejerske i en region får min første lønstigning efter otte år og så som specialuddannet den næste og sidste efter 10 år.

Som 34-årig vil jeg have opnået dét, jeg kan stige i løn, hvis jeg fortsætter i min nuværende stilling i regionen.

Desuden bør vi have weekendtillæg for natten til lørdag, for weekenden begynder jo fredag eftermiddag.

Alligevel får vi kun tillæg mellem lørdag og søndag.