Bliv frivillig, fordi du har lyst

Der er nok at se til som nystartet sygeplejestuderende. Alligevel fandt Anne Mai Liin og Amalie Birk Hartvigsen tid til at have et frivilligt arbejde under deres studietid. De har begge været vågere i Røde Kors (se faktaboks). Et frivilligt arbejde, som har passet fint ind ved siden af studiet.

”Det, der måske holder nogle tilbage fra frivilligt arbejde, er, at man tænker, det tager for meget af ens tid. Her er vågetjenesten god, fordi du ved, hvornår en vagt starter og slutter, og du kan selv vælge, når du har tid til at tage en vagt,” siger Amalie Birk Hartvigen. Hun har været frivillig, siden hun gik på 5. semester.

”Da jeg startede på studiet, havde jeg ikke været i kontakt med døende før, så i mine første praktikker fik jeg et chok. Ved at være i vågetjenesten har jeg fået en bedre forståelse for omsorg og pleje af døende, og det har hjulpet mig under min uddannelse til sygeplejerske,” siger hun, og forklarer, at arbejdet som frivillig våger også har afmystificeret døden. 

Din tilstedeværelse er krævet

Anne Mai Liin var 22 år og lige startet på 1. semester, da hun havde sin første vagt som frivillig våger. Det var dog en oplevelse mange år forinden, der havde givet hende lyst til at være noget for andre. 

”Da jeg var 16 år, inden jeg overhovedet vidste, at jeg ville være sygeplejerske, da var jeg besøgsven hos en ældre kvinde. Jeg var der, da hun døde. Oplevelsen af at være til stede de dage og timer, hvor hun forsvandt mere og mere, der oplevede jeg, at jeg meget naturligt kunne være i det - ud fra den form for nærvær og forbindelse til noget, der for mig nærmest føltes helt essentielt for det at være menneske. Et nærvær, jeg ikke havde oplevet så kondenseret før. Den oplevelse gjorde, at jeg blev nysgerrig på, hvordan jeg kunne være til stede på den måde igen for andre. Give noget uden at forlange noget igen,” fortæller Anne Mai Liin.

Mød døden på en anden måde

Hun pointerer, at man i studiet kommer gennem så mange facetter af menneskeliv, at man også vil stifte bekendtskab med døden der, men det er på en anden måde.

”Som våger er det vigtigt at være fremfor at gøre, når man er omkring den døende. Det kan godt kollidere lidt med det at være sygeplejerske, hvor man er opdraget til at handle,” siger Anne Mai Liin. Hun synes, at hun som våger får en påmindelse om at komme ned i gear.

”Jeg er i et fag, hvor tingene foregår i et vist tempo. Når jeg våger, står tiden stille, og der er en velvilje til at være forbundet til en, der kræver din fulde tilstedeværelse.”

Fuldstændig stilhed

Også Amalie Birk Hartvigsen har fundet ro i sit frivillige arbejde ved siden af en til tider travl hverdag.

”Man kan sagtens kombinere det at være frivillig med arbejde ved siden af studiet og sin uddannelse. Og nogle gange har man kunnet bruge en vågevagt til at sidde i fuldstændig stilhed og koncentrere sig om et andet menneske. Det har været med til at give ro, for det er et frivilligt arbejde, der blot kræver, at man er der,” fortæller hun.

”At jeg har set så mange døende, har gjort, at jeg har en anden afslappethed omkring døden. Det tænker jeg har gjort det nemmere at skulle have med døden at gøre som sygeplejerske.” 

25-årige Amalie Birk Hartvigsen slår fast, at arbejdet som frivillig våger er for alle. Hun troede selv, hun var for ung:

”Hvis du, uanset din alder, tror, at du kan få noget ud af at være våger, så meld dig ind. Jeg kan virkelig anbefale det.”

En broget skare

Selvom man har vagter alene, så møder man mange andre frivillige. Alt fra andre studerende til advokater, ejendomsmæglere og pensionister. 

”Vi er en broget skare på tværs af alder, oprindelse og profession. Man kan have vagter, hvor døden indtræffer på tider, der synes uretfærdige. Det er hårdt, men så er der en varme i teamet, og ens for os alle er, at vi har lyst til at være en del af det frivillige fællesskab. Hvor vi både er der for hinanden og for den døende,” slutter Anne Mai Liin.