Kunsten at samarbejde

Ambulancereddere, ergoterapeuter og praktiserende læger for bare at nævne nogle få. Det er dem, som sygeplejestuderende Mathilde Stavensø Mathiasen har arbejdet sammen med i sit praktikforløb i hjemmeplejen i Ringsted Kommune. Her er man et fast team om de samme borgere:

”Det fungerer virkelig godt at arbejde sammen i et team med de samme kolleger om borgerne. Så ved man, hvem man kan gå til for at få planlagt og løst de opgaver, der er,” forklarer Mathilde Stavensø Mathiasen. På daglig basis samarbejder hun med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt -hjælpere.  

”I starten var jeg sammen med min vejleder, som er sygeplejerske, men nu er jeg meget på egen hånd ude hos borgerne. Det er trygt, for jeg kan altid spørge min vejleder og reflektere med hende, men jeg har også alle mine andre kolleger i teamet, som jeg nemt kan gå til for råd og sparring,” siger Mathilde Stavensø Mathiasen.

Normalt tænker man, at det bare er læger og sygeplejersker, man arbejder sammen med. Men det er meget bredere end det, og man skal lige lære, hvem, hvad og hvordan om de forskellige faggrupper, pointerer den sygeplejestuderende.

Kend kompetencerne

Nogle arbejder man med et kort øjeblik. Som eksempelvis da Mathilde Stavensø Mathiasen var ude ved en borger, som blev hentet af en ambulance. På kort tid skulle hun sørge for, at relevant information om borgeren blev givet videre. Andre arbejder man sammen med fast eller i længere perioder. Eksempelvis teamet i hjemmeplejen i Ringsted Kommune, Mathilde Stavensø Mathiasens nuværende praktiksted. 

”Fordi vi er et team med forskellige fagligheder, kommer vi hele vejen rundt om borgerne, så man ikke overser noget,” siger hun om det gode samarbejde i hjemmeplejen. 

”Jeg skulle lige lære de andres kompetencer at kende, men det gør nu, at det er nemt at give en opgave videre til rette vedkommende. Eller vide, hvornår jeg ikke selv har kompetencer nok til en opgave, og hvem jeg i så fald kan række ud til,” siger Mathilde Stavensø Mathiasen.

At samarbejde på tværs, forklarer hun, handler om, at man skal kende sin egen grænse, uanset om man er studerende eller har 30 års erfaring. 

”Det er okay at sige fra. Der er måske andre, som har en større eller anden viden i den situation, man står i, og som gør, at de er bedre til at skulle påtage sig opgaven. Om det så er en anden sygeplejerske eller en helt anden fagperson.”

Vidt omkring

Mathilde Stavensø Mathiasen er på sit 6. semester, så hun kan se tilbage på en masse praktikforløb, hvor hun har sam­arbejdet med en bred palet af fagpersoner. 

”Jeg synes, det tværfaglige element har været i spil i alle praktikker. Men på meget forskellige måder alt efter praktiksted. På 5. semester var jeg på et bofællessted. Der var kun én sygeplejerske, og ellers arbejdede man sammen med pædagoger og socialpædagoger. Så dér kom det tværprofessionelle samarbejde i spil på en anden måde end i sundhedssektor-regi,” fortæller den 25-årige sygeplejestuderende. 

Hun har også været i praktik i socialpsykiatrien, i et rehabiliteringsteam og på en urologisk afdeling. Ens for alle stederne var, at hun ikke kom uden om at samarbejde om borgere og patienter på tværs af faggrupper.