"Studiejob har gjort mig mere sikker i sygeplejen"

”I går var jeg til en eksamen, der handlede meget om praksis. Bagefter havde jeg 20 minutter, hvor jeg skulle koble teori til den praksis, jeg lige havde udført. Det, tror jeg, var nemmere for mig at gøre, fordi jeg siden første semester har øvet mig i at koble begreber fra teorien til praksis – i mine studiejobs.”

Det fortæller Isabella Arup Gregersen i slutningen af maj, umiddelbart inden hun blev færdig som sygeplejerske i juni. Hun har haft flere forskellige studierelevante job, mens hun har læst til sygeplejerske, og kan kun anbefale andre at gøre det samme.

”Det har gjort mig mere sikker i udøvelsen af min sygepleje. Jeg stoler mere på mig selv. Hvis jeg kun var fortsat i studiejob som stewardesse, ville jeg ikke have fået samme indblik i sygeplejen og i, hvor mange forskellige typer sygepleje der findes,” fortæller hun og uddyber:

”De gange, jeg har været i klinik, har jeg ofte først følt mig ordentligt inde i sygeplejen og i sygeplejegruppen på den pågældende afdeling i slutningen af min praktik. Så der, hvor jeg for alvor har fået noget ud af det, er, når jeg er fortsat i et studiejob.”

Pleje, medicin og kærlighed

Inden Isabella Arup Gregersen begyndte på uddannelsen, arbejdede hun to år som stewardesse, og hun fortsatte med at tage vagter på 1. semester. Men efter den første praktik på et plejehjem i Valby spurgte lederen, om hun ville fortsætte med at arbejde der som timelønnet. 

”I halvandet år havde jeg både studiejob på plejehjemmet og som stewardesse, men det blev for meget. Så til sidst arbejdede jeg kun på plejehjemmet,” fortæller Isabella Arup Gregersen.

Det endte hun med at gøre i to år. 

”I begyndelsen var mine opgaver mest personlig pleje, men jo længere jeg kom på uddannelsen, jo flere opgaver fik jeg. Jeg stod for medicin, skyllede katetre, lavede sårpleje, og arbejdede mere og mere selvstændigt,” siger hun og uddyber:

”Når man arbejder på et plejehjem, er man jo i beboernes hjem. Så man får en meget tæt relation til dem. Det handler ikke kun om pleje. Man lærer dem og deres pårørende at kende. Giver dem kærlighed og omsorg. Den blanding af det hele kunne jeg godt lide.”

Patienter i koma

Undervejs på studiet vaccinerede Isabella Arup Gregersen også danskerne mod covid-19, og i praktikken på 5. semester opdagede hun en ny verden, som lagde kimen til endnu et studierelevant arbejde på intensivafsnittet på hjerte-lungekirurgisk afdeling på Rigshospitalet.

”Det var vildt spændende. Tidligere havde jeg kun arbejdet med vågne patienter. Her var de så dårlige og svækkede, som jeg aldrig før har set nogen være. Mange af patienterne er i koma og intuberet, og det er meget højteknologisk med mange maskiner. Her fik jeg også et indblik i, hvad det vil sige at være anæstesisygeplejerske – og at det er det, jeg vil være,” smiler Isabella Arup Gregersen. 

Sætter respiratorer op

Hun synes, at det var så spændende, at hun efter praktikken spurgte sin afdelingssygeplejerske, om hun kunne fortsætte med at få vagter på afdelingen. Siden har hun jævnligt haft vagter på afdelingen som en del af Rigshospitalets interne vikarservice.

”Det er meget forskelligt, hvad jeg laver. Bemandingen er én til én, men hvis de faste sygeplejersker har brug for en ekstra til plejen, hjælper jeg. Eller også sidder jeg fast vagt ved patienter, som f.eks. er gået i delirium. Hvis de begynder at hive slanger ud, skal jeg gribe ind og guide og passe på dem,” fortæller Isabella Arup Gregersen og fortsætter:

”Ellers tager jeg mig af praktiske ting. Ordner skyllerum, tømmer skraldespande, fylder op med udstyr på stuerne, tømmer opvaskemaskinen. Gør stuerne klar til nye patienter. Sætter respiratorer op. Jeg er ikke særlig teknisk, men jeg får langsomt styr på maskinerne. Kollegerne er gode til at undervise undervejs.”

Indsigt og læring

Nogle gange har hun også telefonvagter på afdelingen. 

”Jeg tager den og svarer på spørgsmål. Forleden ringede Traumecenteret f.eks. efter noget medicin, og bagefter ringede en kvinde og spurgte til mandens operation. Mit job er så at finde de sygeplejersker, som ved noget, og give hende et nummer til dem,” forklarer hun.  

For Isabella Arup Gregersen har studiejobbet givet hende indsigt i, hvordan det er at være på en arbejdsplads, og det har gjort hende klogere på sit fag, hvilket har givet hende en fordel på studiet. Og til eksamen:

“Til eksamen i går brugte jeg f.eks. teoretikeren Kari Martinsen. Hun bruger begreber som paternalisme og eftergivenhed. Jeg reflekterede over, at jeg ikke lod min patient gå i bad og børste tænder selv. Det var ikke noget overlagt, jeg gjorde bare, hvad jeg følte, var nemmest for os begge. Her kom begrebet paternalisme i spil, fordi jeg varetog en opgave, som patienten selv var i stand til at varetage. Vi kunne derfor tale om, at man som sygeplejerske arbejder mellem paternalisme og eftergivenhed, og at den gyldne middelvej er svag paternalisme, hvor man handler godt, og beskytter den svage,” fortæller Isabella Arup Gregersen.