Sygeplejersken Årgang 2021 nr. 11

Arbejdsretten har pålagt sygeplejersker, der har deltaget i overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, en bod på enten 56 kr. eller 86 kr. pr. nedlagt arbejdstime.

Det er primært sundhedsmedarbejdere og andet frontpersonale, der har anmeldt covid-19 som arbejdsskade. Samtidig er fyringen af senfølgeramte sygeplejersker blevet et hedt politisk emne.

Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening har efter et års forhandlinger indgået en aftale, som lægger op til, at barsels- og forældreorlov fremover skal fordeles ligeligt mellem forældrene.

Sundhedsvæsnets mest magtfulde personer i 2021 er kåret.

Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) fik ny næstformand, da landsbestyrelsen var samlet til møde den 11.-12. september. Den nye næstformand har udsigt til at overtage formandsposten til december.

Udsigten til at skulle betale strejkekontingent har fået flere medlemmer til at foreslå alternative finansieringsmuligheder. Her gennemgås nogle af de hyppigste forslag samt svar på, hvorfor strejkekontingentet er metoden, Dansk Sygeplejeråd tyer til.

Overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, opsigelser og nej til ekstra vagter. Sådan fortsætter sygeplejersker i hele landet med at protestere mod dårlig løn og pressede arbejdsvilkår efter lovindgrebet. Det har gjort manglen på sygeplejersker endnu mere tydelig, hvilket har konsekvenser i form af udskudte operationer, sengelukninger og flere pålagte vagter.

Behandlingspuklen efter konflikten står stadig urørt hen på hospitalerne, og mange afdelinger må lukke senge. Den virkelighed kan vare længe, da der mangler sygeplejersker, og mange ikke længere tager ekstra vagter frivilligt. Nogle vil dog gerne, men tør næsten ikke sige det højt, fortæller fællestillidsrepræsentanter.

Sygehusdirektører går nu på jagt efter andet fagpersonale for at lukke huller i vagtplanen. Manglen på sygeplejersker er blevet ekstra tydelig, nu hvor mange ikke tager ekstra vagter frivilligt.

I kølvandet på lovindgrebet har sygeplejersker landet over nedlagt arbejdet for at vise deres utilfredshed. De ved, at arbejdsnedlæggelserne er overenskomststridige og kan resultere i løntræk og en bod. Men nok er nok, lyder budskabet til Christiansborg-politikerne fra bl.a. sygeplejersker på Rigshospitalet.

Mandagen efter regeringens strejkeindgreb nedlagde mere end 100 sygeplejersker arbejdet på Aarhus Universitetshospital. Det satte gang i en bølge af overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. To sygeplejersker fortæller, at de gjorde det af omsorg.

Sygeplejersker delte frustrationer, kommentarer og gode råd, da DSR Kreds Midtjylland inviterede til fyraftensmøde i Aarhus.

En oversigt ...

Dårlige arbejdsvilkår, ringe løn og frustrationer over politikere, der ikke lytter, har fået en række sygeplejersker til at sige deres job op efter regeringsindgrebet. To af dem fortæller hvorfor, og hvad der kan få dem tilbage.

Man kan godt være glad for at gå på arbejde, selvom lønnen ikke er i top. Det kræver et godt kollegialt og fagligt fællesskab, fleksible vagtordninger og en god leder, fortæller sygeplejerske Signe Hvid og hendes afdelingssygeplejerske, Lotte Helveg Mertins-Jørgensen

"Sygeplejerskernes opråb er i den grad blevet en politisk varm kartoffel, som de ansvarlige politikere og arbejdsgivere ikke bare kan skubbe til side."

Sygeplejestuderende Maria Therese Germundson er flittig bruger af Jobindex i disse dage. Hun overvejer nemlig, om hun skal sløjfe drømmen om at blive sygeplejerske og i stedet finde et akademisk job med bedre løn og arbejdsvilkår.

Det er grænseoverskridende for en studerende at stå over for en patient, som ikke ønsker at leve mere. Men fordi den studerende ikke er en del af normeringen, er der tid til at lytte til patienten og forsøge at forstå ham.

"Jeg får endnu mere lyst til at være de socialt udsatte borgeres advokat og hjælpe dem med det, de ikke selv magter.” 

Selvom de stod i forreste linje i kampen mod covid-19, oplever sygeplejersker og andet sundhedspersonale at blive fyret, når de ikke kan passe deres job på fuldtid pga. senfølger efter covid-19.

"Nu er det sygedagpenge. Jeg har også en arbejdsskadesag hos Arbejdsskadestyrelsen, men de har travlt og kan først behandle sagen næste år.”

"Jeg kan godt høre, at de har en vagtplan, der skal gå op. Det handler ikke om mig, og jeg føler mig ikke personligt ramt."

“Jeg kan mærke, at personalet har respekt for, at jeg har forsøgt at komme tilbage, men også at jeg erkender, at det er for stor en mundfuld."

I denne udgave af Sygeplejersken anmeldes følgende bøger: "Gopler ældes baglæns – Videnskabens svar på et længere liv", "Narrativ medicin i uddannelse og praksis" og "Lyden af stilhed".

"Som sygeplejersker kommer vi ofte tæt på patienten og griber i plejen ind i patientens liv."

Sundhedsplejerske Mette Freuchen møder mange vaccineskeptikere blandt beboerne i Vollsmose.

I Danmark er der en meget høj vaccinetilslutning, næsten 74 pct., men ikke alle danskere vælger at lade sig vaccinere. Et studie fra Rigshospitalet har undersøgt 25 danskeres overvejelser i forhold til covid-19-vaccinen.

Sommerens strejke og efterfølgende lovindgreb præger fortsat arbejdsmiljøet blandt danske sygeplejersker. Der er mange spørgsmål til situationen, bl.a. om alternativer til et strejkekontingent. Test din viden og find svarene i dette nummer af Sygeplejersken.

"Der skal ske ændringer i den måde, DSR arbejder og forhandler løn på. For som det er nu, er det håbløst."

Afgående DSR-kredsformand i Nordjylland, Jytte Wester, er overbevist om, at det vil lykkes for sygeplejersker at opnå en retfærdig løn. ”Men det kræver, at vi fortsat står sammen. At involvere sig og stemme ved det kommende valg er at vise, at man står sammen,” synes hun.