Nyt job som sygeplejerske

Når du søger nyt job, er det vigtigt, at du kender dine rettigheder. DSR rådgiver dig som medlem om kontrakt, løn, lønforhandling, referencer fra tidligere arbejdsgiver – uanset om din kommende arbejdsplads har overenskomst eller ej.

Få styr på din ansættelseskontrakt

Uanset om du søger job i det kommunale, private, regionale eller statslige, kan Dansk Sygeplejeråd hjælpe dig med at få styr på din ansættelse. Vi gennemgår din ansættelseskontrakt sammen med dig og gør dig opmærksom på de vigtige detaljer, du bør kende, så du sikrer de bedste vilkår.

En ansættelseskontrakt er en bindende aftale mellem dig og din kommende arbejdsgiver, så det er afgørende, at du sætter dig ind i hele ordlyden af ansættelseskontrakten, før du skriver under.

Brug din TR eller lokale DSR-kreds

Der kan opstå mange spørgsmål, når du søger et nyt arbejdssted – især om kontrakt, løn og arbejdsvilkår.

For at sikre dig de bedst mulige betingelser anbefaler DSR, at du kontakter din tillidsrepræsentant eller din lokale DSR-kreds, før du underskriver kontrakten.

Din kommende arbejdsplads kan oplyse, hvem der er tillidsrepræsentant.

Se din TR Find din DSR-kreds

Overenskomst – hvad er det?

Hvis din arbejdsplads har overenskomst med DSR, er det godt at vide, hvad det betyder for dig.

En overenskomst betyder, at dine løn- og ansættelsesvilkår er forhandlet på plads af DSR i en aftale, der gælder for alle på arbejdspladsen.

En overenskomst sikrer dig blandt andet

Mindsteløn og årlige lønstigninger
Ret til pension og ferievilkår
Ret til løn under sygdom og barsel
Arbejdstidsregler og tillæg

Du har stadig mulighed for at forhandle personlige tillæg og højere pensionsprocent, end det overenskomsten fastsætter. Har du spørgsmål eller ønsker sparring om dine vilkår, kan du altid kontakte din lokale DSR-kreds. De hjælper dig med at forstå overenskomsten og dine muligheder for at forhandle.

Kontakt din lokale DSR-kreds.

Find din overenskomst her

Regionalt ansat

Ansat i det regionale

Kommunalt ansat

Ansat i det kommunale

Statsligt ansat

Ansat i staten

Privatansat

Private overenskomster og aftaler

Hvad tjener en sygeplejerske?

Få mere at vide om sygeplejerskers løn, brug værktøjet "Lønstatistik" til at se sygeplejerskers gennemsnitsløn eller Lønberegneren til at se, hvad din overenskomst berettiger dig til at få i løn.

Læs alt om sygeplejerskers løn

Foto:

Søren Svendsen

Lønforhandling ved nyt job

Inden du siger ja til et nyt job, anbefaler vi dig at forhandle din løn.

Få gode råd til lønforhandling.

Læs mere om lønforhandling

Overvejer du et job på en privat arbejdsplads uden OK?

Uanset om der er overenskomst eller ej på din arbejdsplads, kan du få rådgivning om løn, kontrakter og arbejdsvilkår hos DSR. Vi giver dig råd om, hvad du skal være opmærksom på, hvis du fx vil ansættes i det private uden overenskomst.

Læs mere om nyt job i det private Læs mere, hvis du ikke er ansat på en OK

Referencer

Hvis du skifter job, er det godt at kende reglerne for, hvad din arbejdsgiver må, hvis denne ønsker at indhente referencer fra en tidligere arbejdsgiver. Læs reglerne her.

Diskrimination

Der gælder på dette som på alle områder, at arbejdsgiveren ikke må lægge vægt på særligt beskyttede forhold, som fx handicap, køn, seksualitet, politisk overbevisning, etnicitet, religion m.v.

Derfor må arbejdsgiveren heller ikke spørge ind til disse forhold.

Hvad må arbejdsgiver spørge om?

Se, hvad den kommende arbejdsgiver må spørge den tidligere arbejdsgiver om:

Sygdom og misbrug

Hvor meget sygefravær har ansøgeren haft sidste år?

Der må ikke ved referencetagning indhentes oplysninger om evt. sygdom. En arbejdsgiver må godt spørge til, om medarbejderen er/har været stabil i sit fremmøde. Den nærmere årsag til eventuelt ustabilt fremmøde kan arbejdsgiveren spørge ansøgeren om efterfølgende.

Opfatter du ansøgeren som en god og stabil arbejdskraft?

Det må arbejdsgiveren gerne spørge om.

Hvad har ansøgeren fejlet, når han/hun har været syg?

Det må arbejdsgiveren ikke spørge om, da diagnoser er en beskyttet helbredsoplysning.

Hvis referencen alligevel bliver spurgt, må han/hun kun besvare spørgsmålet, hvis han/hun forinden har sikret sig, at arbejdsgiveren har indhentet samtykke fra dig til netop dette spørgsmål.

Har ansøgeren haft et misbrug?

Det må arbejdsgiveren ikke spørge om, med mindre han/hun har fået et samtykke fra dig til netop at spørge ind til misbrug. Det skyldes, at misbrug er en beskyttet oplysning efter persondataloven.

Hvis referencen alligevel bliver spurgt, må han/hun kun besvare spørgsmålet, hvis han/hun forinden har sikret sig, at arbejdsgiveren har indhentet samtykke fra dig til netop dette spørgsmål.

Er ansøgeren ofte hjemme med syge børn?

Det spørgsmål kan ligge på kanten af, hvad arbejdsgiveren må spørge om, fordi det kan være et udtryk for indirekte diskrimination.

Personlige egenskaber

Har ansøgeren været en god kollega?

Det må arbejdsgiveren gerne spørge om.

Men svaret fra referencen bør afspejle din kollegiale adfærd. Ikke fx mindre heldige personlige egenskaber uden betydning for arbejdet.

Kan du lide ansøgeren som person?

Det bør arbejdsgiveren ikke spørge om, fordi det er for subjektivt.

Referencen bør alene udtale sig om forhold, der har betydning for din måde at arbejde på. Ikke om personlige egenskaber, der er uden betydning for arbejdet.

Er ansøgeren god til at kommunikere med patienterne?

Det må arbejdsgiveren gerne spørge om, fordi det har betydning for, hvordan man udfylder jobbet som sygeplejerske.

Er ansøgeren fleksibel?

Det må arbejdsgiveren gerne spørge om.

Hvorfor er ansøgeren ikke længere ansat?

Det må arbejdsgiveren gerne spørge om.

Referencen må gerne fortælle, at du er opsagt eller bortvist. Referencen må dog ikke altid fortælle om begrundelsen for opsigelsen eller bortvisningen.

For eksempel må referencen ikke fortælle om begrundelsen, hvis den skyldes (mistanke om) misbrug eller tyveri, fordi disse oplysninger er beskyttede personoplysninger.

Referencen må derimod gerne fortælle, at en opsigelse skyldes samarbejdsvanskeligheder.

Faglige egenskaber

Er ansøgeren en dygtig sygeplejerske?

Arbejdsgiveren må gerne spørge ind til de faglige kvalifikationer. Det gælder også spørgsmål om, hvordan du løser forskellige typer opgaver.

Referencen må gerne svare ærligt på spørgsmålet, også selvom svaret er negativt.

Det er dog et krav, at svaret er loyalt, altså at det ikke er et udtryk for en personlig mening, men derimod ud fra en sygeplejefaglig vurdering.

Hvis referencen afgiver negative oplysninger

Det er ikke et krav, at referencen kun siger gode ting om dig som ansøger. Hvis negative oplysninger er korrekte og gengives loyalt, må de gerne gengives.

Der er meget lidt retspraksis på, hvor grænsen går for, hvad man må sige som reference. Det betyder også, at der skal rigtig meget til, før man kan ”komme efter” en reference, hvis vedkommende er årsag til, at man ikke får et job.

Partshøring

Hvis en offentlig arbejdsgiver lægger vægt på negative reference oplysninger og derfor forventer at give afslag på en ansøgning, skal du som ansøger – inden arbejdsgiveren beslutter sig endeligt – partshøres.

I partshøringen skal arbejdsgiveren gengive de negative oplysninger, så du som ansøger får en chance for at forklare sig.

Hvis arbejdsgiveren er en privat arbejdsgiver, skal du som ansøger ikke partshøres, inden arbejdsgiveren giver afslag.

Kontakt din kreds, hvis du har spørgsmål om partshøring.

Se din kreds.

Samtykke

Du skal altid give samtykke, når arbejdsgiveren vil indhente oplysninger fra en reference.

Samtykket skal være specifikt. Det vil sige, at du skal vide, hvem arbejdsgiveren vil bruge som reference og i visse tilfælde, hvad arbejdsgiveren vil spørge referencen om.

Hvis du ikke vil give samtykke til, at arbejdsgiveren indhenter oplysninger hos en bestemt reference, kan arbejdsgiveren ikke indhente oplysninger hos vedkommende.