Nyt job som sygeplejerske

Der gælder på dette som på alle områder, at arbejdsgiveren ikke må lægge vægt på særligt beskyttede forhold, som fx handicap, køn, seksualitet, politisk overbevisning, etnicitet, religion m.v.

Derfor må arbejdsgiveren heller ikke spørge ind til disse forhold.

Se, hvad den kommende arbejdsgiver må spørge den tidligere arbejdsgiver om:

Sygdom og misbrug

Hvor meget sygefravær har ansøgeren haft sidste år?

Der må ikke ved referencetagning indhentes oplysninger om evt. sygdom. En arbejdsgiver må godt spørge til, om medarbejderen er/har været stabil i sit fremmøde. Den nærmere årsag til eventuelt ustabilt fremmøde kan arbejdsgiveren spørge ansøgeren om efterfølgende.

Opfatter du ansøgeren som en god og stabil arbejdskraft?

Det må arbejdsgiveren gerne spørge om.

Hvad har ansøgeren fejlet, når han/hun har været syg?

Det må arbejdsgiveren ikke spørge om, da diagnoser er en beskyttet helbredsoplysning.

Hvis referencen alligevel bliver spurgt, må han/hun kun besvare spørgsmålet, hvis han/hun forinden har sikret sig, at arbejdsgiveren har indhentet samtykke fra dig til netop dette spørgsmål.

Har ansøgeren haft et misbrug?

Det må arbejdsgiveren ikke spørge om, med mindre han/hun har fået et samtykke fra dig til netop at spørge ind til misbrug. Det skyldes, at misbrug er en beskyttet oplysning efter persondataloven. 

Hvis referencen alligevel bliver spurgt, må han/hun kun besvare spørgsmålet, hvis han/hun forinden har sikret sig, at arbejdsgiveren har indhentet samtykke fra dig til netop dette spørgsmål.

Er ansøgeren ofte hjemme med syge børn? 

Det spørgsmål kan ligge på kanten af, hvad arbejdsgiveren må spørge om, fordi det kan være et udtryk for indirekte diskrimination.

Personlige egenskaber

Har ansøgeren været en god kollega?

Det må arbejdsgiveren gerne spørge om.

Men svaret fra referencen bør afspejle din kollegiale adfærd. Ikke fx mindre heldige personlige egenskaber uden betydning for arbejdet.

​Kan du lide ansøgeren som person?

Det bør arbejdsgiveren ikke spørge om, fordi det er for subjektivt.

Referencen bør alene udtale sig om forhold, der har betydning for din måde at arbejde på. Ikke om personlige egenskaber, der er uden betydning for arbejdet.

Er ansøgeren god til at kommunikere med patienterne?

Det må arbejdsgiveren gerne spørge om, fordi det har betydning for, hvordan man udfylder jobbet som sygeplejerske.

Er ansøgeren fleksibel? 

Det må arbejdsgiveren gerne spørge om.

Hvorfor er ansøgeren ikke længere ansat? 

Det må arbejdsgiveren gerne spørge om.

Referencen må gerne fortælle, at du er opsagt eller bortvist. Referencen må dog ikke altid fortælle om begrundelsen for opsigelsen eller bortvisningen.

For eksempel må referencen ikke fortælle om begrundelsen, hvis den skyldes (mistanke om) misbrug eller tyveri, fordi disse oplysninger er beskyttede personoplysninger.

Referencen må derimod gerne fortælle, at en opsigelse skyldes samarbejdsvanskeligheder.

Faglige egenskaber

Er ansøgeren en dygtig sygeplejerske?

Arbejdsgiveren må gerne spørge ind til de faglige kvalifikationer. Det gælder også spørgsmål om, hvordan du løser forskellige typer opgaver.

Referencen må gerne svare ærligt på spørgsmålet, også selvom svaret er negativt.

Det er dog et krav, at svaret er loyalt, altså at det ikke er et udtryk for en personlig mening, men derimod ud fra en sygeplejefaglig vurdering.​

Det er ikke et krav, at referencen kun siger gode ting om dig som ansøger. Hvis negative oplysninger er korrekte og gengives loyalt, må de gerne gengives.

Der er meget lidt retspraksis på, hvor grænsen går for, hvad man må sige som reference. Det betyder også, at der skal rigtig meget til, før man kan ”komme efter” en reference, hvis vedkommende er årsag til, at man ikke får et job.

Hvis en offentlig arbejdsgiver lægger vægt på negative reference oplysninger og derfor forventer at give afslag på en ansøgning, skal du som ansøger – inden arbejdsgiveren beslutter sig endeligt – partshøres.

I partshøringen skal arbejdsgiveren gengive de negative oplysninger, så du som ansøger får en chance for at forklare sig.

Hvis arbejdsgiveren er en privat arbejdsgiver, skal du som ansøger ikke partshøres, inden arbejdsgiveren giver afslag.

Kontakt din kreds, hvis du har spørgsmål om partshøring.

Se din kreds.

Du skal altid give samtykke, når arbejdsgiveren vil indhente oplysninger fra en reference.

Samtykket skal være specifikt. Det vil sige, at du skal vide, hvem arbejdsgiveren vil bruge som reference og i visse tilfælde, hvad arbejdsgiveren vil spørge referencen om.

Hvis du ikke vil give samtykke til, at arbejdsgiveren indhenter oplysninger hos en bestemt reference, kan arbejdsgiveren ikke indhente oplysninger hos vedkommende.

Hvis du har spørgsmål om referencer, kan du kontakte din lokale DSR-kreds.

Se din kreds.