Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Fag & Forskning

Når sorg kræver behandling

Psykologisk behandling, kognitiv adfærdsterapi og mindfulness har positiv effekt på komplicerede sorgreaktioner som angst, depression og forlænget sorglidelse.

Fag & Forskning 2020 nr. 4, s. 30-32

Af:

Charlotte Anker, sygeplejerske,

Christina Sommer, journalist,

Maja O'Connor, psykolog

sorg_rigtig_0
Sorgvejviseren

www.sorgvejviseren.dk er en oversigt/vejviser over primært gratis sorggruppetilbud for efterladte efter dødsfald landet over. De efterladte kan søge tilbud efter bl.a. geografi og alder.

Sorgvejviseren er et samarbejde mellem Det Nationale Sorgcenter, REHPA - Danmarks nationale videncenter for rehabilitering og palliation, Kræftens Bekæmpelse og Folkekirken.

Sorgvejviseren indeholder kun de tilbud, de fire samarbejdspartnere har kendskab til, så der kan sagtens være flere tilbud, lige som vejviseren ikke har individuelle tilbud med.

Når talen falder på behandling af sorg, slår Maja O’Connor først og fremmest fast, at naturlige sorgreaktioner ikke kræver medicinsk eller psykologisk behandling. Det kan tværtimod føre til fejlbehandling og forkert brug af sundhedsvæsenets sparsomme ressourcer og måske endda forværre sorgen for nogle, fortæller hun:

"I dag får rigtig mange efterladte henvisning til psykolog pga. tab. Lidt groft sagt går de til egen læge og fortæller, at de er kede af det, og så bliver de henvist, uden at lægen nødvendigvis er dykket ned i, hvordan de er kede af det," siger Maja O’Connor og uddyber:

"Som henvisningsreglerne er udformet pt., kan lægerne faktisk kun henvise til psykolog i det første halve år efter tabet. Og det er jo paradoksalt, da forlænget sorglidelse først kan diagnosticeres mindst seks måneder efter tabet. Jeg synes ikke, at selektionsmekanismerne er så gode. De skal gerne optimeres, så vi ikke forstyrrer dem, der kan klare det godt selv, og i stedet bruger ressourcerne på dem, der har behov for hjælp."

Her kan også sygeplejersker spille en aktiv rolle, mener Charlotte Anker.

"Vi har også et medansvar for, at ressourcerne bliver forvaltet ordentligt. Vi må tro på, at mennesket grundlæggende er skabt til at tåle smerte. Men der er en samfundstendens til, at vi helst ikke må opleve lidelse, og derfor er der risiko for, at vi som sygeplejersker kommer til at løbe fra mennesker, der er psykisk sårbare – at vi misfortolker naturlig sorg som patologisk, og det må psykologen eller hospitalspræsten tage sig af. Sygeplejersker skal også blive bedre til at skelne mellem naturlig og patologisk sorg."

Sorgterapi virker

Når først den efterladte har udviklet en kompliceret sorgreaktion, kan der være grund til at sætte ind med behandling. Og her kan psykologisk behandling hjælpe, viser en række videnskabelige studier (17,26). De viser overordnet, at forskellige typer såkaldt manualbaserede, psykologiske behandlingsprogrammer kan have positiv effekt på komplicerede sorgreaktioner såsom angst, depression og forlænget sorglidelse, fortæller Maja O’Connor:

"Møder man efterladte, som stadig har det dårligt mere end seks måneder efter, de har mistet en nær relation, kalder det på en grundig udredning og dernæst behandling, hvis indikeret. Man må se på, hvilke vedligeholdende mekanismer der er medvirkende til, at de bliver ved med at have det skidt. De kan komme til udtryk på forskellige måder," fortæller psykologen og nævner som eksempel undgåelsesadfærd:

"Her undgår de efterladte måske helt konsekvent at komme i kontakt med det, der overvælder dem. Og det er ikke godt, for så undgår de at gøre en masse ting, som er vigtige for dem, opsøge sociale kontakter f.eks., hvilket igen kan føre til negative tankemønstre som "Jeg er ved at blive sindssyg", "Jeg kan ikke klare det her, og verden er et dårligt sted at være"," siger hun.

Nogle studier (17) har bl.a. vist, at kognitiv adfærdsterapi, psykoedukation og målsætningsarbejde har god effekt på symptomer på forlænget sorglidelse, selvom studierne oprindeligt omhandlede complicated grief-diagnosen – forløberen til forlænget sorglidelse – fortæller Maja O’Connor. Og mindfulness ser ud til at kunne afhjælpe forlængede sorgreaktioner bredt (27, 28).

"Mindfulnessbaseret kognitiv terapi (MBKT, red.) bruges allerede i forbindelse med angst og depression, men er så småt ved at vinde indpas i forhold til komplicerede sorgreaktioner. I MBKT arbejder man ikke direkte med tankeindhold, som det ses ved kognitiv adfærdsterapi. I stedet optræner man en anden måde at forholde sig til sine tanker på – så man bliver i stand til at betragte, at tanker, følelser og kropslige indtryk opstår, for så at forsvinde igen uden, at man forsøger at ændre på dem," siger Maja O’Connor og fortsætter:

"Og man optræner den sørgende til at gøre dette med en venlig og ikke-dømmende holdning til sig selv og andre. Det gør, at den efterladte kan decentrere sig lidt fra tankens magt og måske ikke blive trukket med af den, På den måde bliver det lidt lettere at stå i alt det svære, også når det svære er sorg."

Artikler om emnet bragt i Sygeplejersken og Fag & Forskning

o Witthøftt A. Sorg som sygdom kræver opkvalificering. Sygeplejersken 2018;(1):42-7.

o Hjørnet TE. Sorg har ingen alder. Sygeplejersken 2015;(14):76.

o Ravnsborg S. Ny sorgforståelse stiller krav til sygeplejersker. Sygeplejersken 2013;(10):19-25

o Engstrøm B. Sorgen bæres sammen med andre: Fag&Forskning 2020;(4):46-51. (I dette nummer)

o Petersen EF, Yousfi P. Patienter med hjertesvigt har behov for palliation. Fag&Forskning 2020;(4):52-7. (I dette nummer)

o Bæch SB. En værdig død hjemme kræver en velforberedt indsats. Fag&Forskning 2020;(3):20-35.

o Søndergaard K. Voksne efterladte ønsker kvalificeret sorghjælp. Fag&Forskning 2018;(1):68-73.

o Anker C. Én alvorlig sygdom – to livsperspektiver. Fag&Forskning 2016;(4):62-9.

o Marcussen J, Hounsgaard L, Thuen F, Bruun P. Børn og unge i dobbeltsorg kræver særlig støtte. Fag&Forskning 2016;(3):38-47.

Læs også i dette tema: