Leve- og bomiljøer er et koncept, som rummer idealistiske tanker om medbestemmelse og respekt for de ældres hverdagsrutiner. Kommunerne har fanget ideen i en sådan grad, at der stort set ikke bliver bygget andre slags boliger til plejekrævende ældre. Når leve- og bomiljøerne fungerer, bliver de rost til skyerne. Men mange steder giver den nye boform problemer, fordi grupperne ikke trives sammen.
Plejepersonalet i leve- og bomiljøer er ikke uddannet i at lave mad, og boformen falder uden for lovgivningen om institutionskøkkener, fordi der bor under 12 beboere. Økonomaforeningen sætter spørgsmålstegn ved, at boformen skal afgøre kvaliteten af de ældres kost.
I leve- og bomiljøet Rytterkasernen i Odense har man forsøgt at genskabe den hverdag, de ældre havde, inden de blev visiteret til plejebolig. Der er socialt fællesskab med naboerne. Der er praktiske gøremål i stedet for stoftryk og sang. Der er medbestemmelse om kostplan og større økonomiske investeringer.
Det kræver en stor og målrettet indsats at udrydde frygtede sygdomme. Vi har talt med en dansk sygeplejerske, der koordinerer vaccinationsprogrammer i Vestafrika.
Gad vide, hvordan sygeplejerskers status, løn og arbejdsforhold havde været i dag, hvis den poetiske nattergalemyte ikke havde domineret billedet af sygeplejen?
Undervisere på sygeplejerskeuddannelsen og andre sundhedsuddannelser får nu mulighed for at tage et it-kørekort, så de kan inddrage informationsteknologi i undervisningen.
Det professionelle plejepersonale og den demente er ikke ligestillede kommunikationspartnere, men de er ligeværdige. Personen med de fleste ressourcer har ansvaret for at styre kommunikationen, så der bliver plads til anerkendelse og gensidighed.