Sygeplejersken Årgang 2019 nr. 6

Eftergiv gælden til sygehusene, lyder det fra kræftsygeplejerske Helle Bonde til politikerne. Ellers er der alligevel ikke penge nok til at ansætte alle de sygeplejersker, I gerne vil uddanne.

Sygepleje var et kald, og sygeplejens etik handlede om sygeplejerskens adfærd og karakteregenskaber.

"Inden min patient forlod os, kaldte hun imidlertid mig og min kollega ind til sig. Hun græd hjerteligt, imens hun takkede os, fordi vi havde gjort det muligt for hende at være sammen med sin familie."

Ragnhild Bill fik tilbudt drømmejobbet på børneafdelingen på Sygehuset Sønderjylland i Sønderborg, da hun blev færdiguddannet. For hvis der er noget, der er sikkert, så er det, at hun elsker børn.

Via simulation opdager en patient, at hun tager sin inhalationsmedicin forkert. Den når kun ud i mundhulen, ikke ned i lungerne. Oplevelsen får den studerende til at træffe en beslutning.

Hos os har vi mange socialt sårbare, som har haft et hårdt liv, og det er ikke altid helt nemt at skulle fortælle dem, at de skal stoppe med at ryge eller drikke. God sygepleje er at respektere deres holdninger og stadig guide dem, så behandlingen giver mening for dem.”

Flere sygeplejersker i Folketinget giver bedre sundhedspolitiske beslutninger. Og det har sundhedsvæsenet brug for.

Landet over er forsøg med ”værdibaseret sundhed” skudt op på hospitalerne i de seneste år. Alt sammen som forløber for den ændring af sygehusenes styring, som politikerne kalder en ny styringsmodel fra 2019. I realiteten er styringen ikke ændret så meget. Men drømmen er, at justeringen fører til højere kvalitet til patienterne, større trivsel i personalet og mere sundhed for pengene.

Værdibaseret sundhed i Hovedstaden: Sygeplejersker på Frederiksberg Hospital har været dybt involveret i at udvikle et tilbud til patienter med fibromyalgi, der har reduceret ventetiden på behandling fra fire år til to uger. Projektet skal understøtte regionens ambition om at opnå ”værdibaseret styring” og samtidig spare penge.

Staten styrer sygehusenes drift og økonomi med mange forskellige værktøjer på én gang. Her præsenteres de væsentligste styringsinstrumenter og det tidspunkt, da de blev indført. Driften af sygehusene er i øvrigt i hele perioden reguleret gennem øremærkede bevillinger aftalt i finanslovene. Formålet med dem er at fremme politiske ønsker som kræftplaner, ventetidsgarantier og indsatser i psykiatrien.

Værdibaseret sundhed i Nordjylland: Sygeplejersker på Steno Diabetes Center Nordjylland er med til at udvikle et værktøj til bedre dialog og rådgivning af patienter med diabetes. Målet er en national løsning, der samler patienters input, kliniske målinger og aktionsmuligheder i en ny model for behandling af diabetespatienter.

Værdibaseret sundhed på et helt hospital: Siden 2016 har Bornholms Hospital haft frihed til at prioritere patienternes behov uden at skulle levere en bestemt aktivitet. Det nye fokus på værdibaseret sundhed kom oven i andre forandringer og skabte både gode resultater og frustrationer, siger direktør Niels Reichstein Larsen.

Personalet på Bornholms Hospital er blevet bedre til at sige ”Hvad er bedst for Esther?” Men det tager lang tid at ændre kulturen på et hospital, siger Christina Bej Vilhelmsen, som er fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på Bornholms Hospital.

I en tid med mangel på sygeplejersker ser regionerne ikke rekruttering af udenlandske sygeplejersker som en løsning. Tidligere erfaringer viser, at det ikke kan betale sig.

Både tidsplaner og økonomi på sygehusbyggerierne er under pres. Nu vil Rigsrevisionen undersøge, om sygehusene kan leve op til de opstillede krav.

I begyndelsen af maj blev den danske sygeplejerske Christiane Reimann hyldet af repræsentanter fra både Italien, Dansk Sygeplejeråd og den internationale sygeplejerskeorganisation ICN.

Flere end 400 danske sygeplejersker får en norsk autorisation hvert år. En af dem er Maja Nohns. Hun følte sig ikke klar til det danske sygehusvæsen, da hun blev færdiguddannet sygeplejerske, og søgte derfor en stilling i Nordnorge.

Den fri bevægelighed udnyttes flittigt af de europæiske sygeplejersker. Siden 1997 har tusindvis af sygeplejersker søgt om tilladelse til at arbejde andre stede i EU – men nogle lande er hårdere ramt af migrationen end andre.

Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at der i 2030 vil være behov for ni millioner flere sygeplejersker på verdensplan – og manglen på sygeplejersker kan allerede mærkes overalt. Der er derfor akut behov for politiske reformer, langsigtede investeringer og ikke mindst vilje til handling, hvis vi skal ride stormen af.

I dette nummer af Sygeplejersken anmeldes bøgerne "Folkesundhed - bag om intentioner og strategier", "Ind i en stjerne", "Stille ADHD" samt "Sygeplejersken".

"Mens vi ser og hører eksempler på en daginstitutionsleder, en gymnasierektor og ledende overlæger, der siger “nok er nok!” og i forbindelse med deres opsigelse offentligt påpeger, hvorfor de har taget den beslutning, så mangler vi ledende sygeplejersker og sundhedsplejersker, der tør gøre det samme."

"Når vi kræves på det personlige plan, kan det betyde, at det faglige må på pause. Man må melde sig syg, trække stikket, tage orlov og acceptere, at man for en stund ikke kan være fuldt til stede på begge plan."

Et politisk flertal har indgået en aftale om at uddanne flere sygeplejersker. Vigtigt, men der er også brug for flere sygeplejersker på den kortere bane, mener Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, der har lavet 19 anbefalinger til, hvordan det skal ske.

Der er bred opbakning fra politiske partier, uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere til det nye udspil fra Dansk Sygeplejeråd om at skaffe flere sygeplejersker nu.

Det vigtigste er, at et nyt Folketing investerer i sundhed. Der skal flere penge til behandlinger, medicin og personale. Valgkampen handler om at sætte de rigtige emner på dagsordenen og få politikerne til at forholde sig til dem, siger Grete Christensen om forberedelserne i Dansk Sygeplejeråd.

Hvilke sygeplejersker stiller op til Folketinget, og hvor stiller de op? Syv af dem har svaret på spørgsmålet ”Hvad ser du som den største udfordring på sundhedsområdet i dit område?

Den danske sygeplejerske markerede sig især i årene efter 1. Verdenskrig, hvor hun gik forrest i genopbygningen af den internationale sygeplejerskeorganisation ICN. Forskningsmæssigt satte hun også aftryk, før hun i 1934 pludselig trak sig fra offentligheden. Sygeplejehistoriker håber at finde nyt om sygeplejersken i et hidtil uudforsket privat arkiv.

Udækket. Som timelønnet sygeplejerskevikar opdagede Jeanett Willum Pind til sin store ærgrelse, at hun trods medlemskab af a-kassen ikke havde ret til sygedagpenge, da hun fik brug for dem. Hos Din Sundhedsfaglige A-kasse (DSA) oplever man en stigning i antallet af vikarer, som farer vild i reglerne.